Guides

Har du fint hår? 5 tips til pleje og bedste produkter til tyndt hår

Er du velsignet med tyndt, glat hår? Men kan du ikke få det til at fylde, som du gerne vil? Eller synes du, det er svært at sætte, fedter for meget eller måske let filtrer? Fint og glat hår er pænt! Men som ved alle andre hårtyper følger der nogle udfordringer med. Vi giver dig her nogle tips til, hvordan du får større glæde af dit fine hår.

skrevet af Julie M. Laursen

fint hår

Vi tjener en kommission for produkter solgt gennem nogle links i denne artikel.

Mange mennesker i Skandinavien er velsignet med fint og tyndt hår. Det er den mest normale hårtype i norden.

Det kan være rigtig pænt, hvis du er god til at style håret og udnytte dets egenskaber.

Det er med al sandsynlighed ikke der, du er lige nu.

Du har sikkert fundet vej hertil, fordi du har udfordringer med fedtet hår, filtret hår og hår der måske egentligt generelt bare klasker og er svært at sætte.

Du er langt fra den eneste, der har svært ved at styre det fine hår. Men det betyder ikke, at der ikke kan gøres noget ved det.

Vi har samlet 5 fantastiske tips til, hvad du kan gøre ved fint hår for at få det til at fylde mere og tage sig ud fra sin bedste side.

Hvad er fint hår?

Fint hår er kendetegnet ved en hårstruktur med hårstrå, der har en lille omkreds. Det er grunden til, at det ikke fylder meget. Fordi det er fint, er det meget tilbøjeligt til at filtre og blive fedtet.

Det kan du måske nikke genkendende til. Fordi hårstråene er meget fine, er hårtypen også ekstra eksponeret for spaltede spidser og knækkede hårstrå. Det får håret til at se pjusket og glansløst ud. Det er der ikke meget ved!

Fint hår er der mange af os, der har. Det er den mest udbredte hårtype i Skandinavien – så du skal ikke ærgre dig over, at du har den. For med lidt tips og tricks kan du sagtens få det til at fylde og se helt fantastisk ud.

Fordelen ved fint hår er nemlig også, at det ikke kræver mange produkter for at komme til at se pænt og flot ud. Altså er det nemt at style fint hår, når først du har lært, hvordan du skal gøre det.

Forskellen på fint og tyndt hår

Det kan måske virke til at være det samme. Men det er det ikke.

Når der tales om fint hår, er det med tanke på, hvor stor diameteren er på dit enkelte hårstrå. Når der er tale om tyndt hår, er det med henblik på, hvor tæt håret er. Har du tyndt hår, vil man med al sandsynlighed nemmere kunne se hovedbunden, fordi du har færre hår på hovedet – og de hår der er der, sidder mindre tæt end hos andre.

Fint hår kan også sagtens blive omtalt som tyndt hår. Men det er mere korrekt at omtale det som fint hår, da der dermed ikke er nogen tvivl om, hvad der menes.

Der er intet, der er mere eller mindre korrekt at have. Det vigtigste er, at du omfavner din hårtype, og får det bedste ud af den!

Hvorfor har nogle mennesker fint hår?

Hårtype er genetisk bestemt. Har du forældre, der begge har fint hår, er der stor sandsynlighed for, at man også får det selv. Det samme er gældende ved krøllet hår og andre hårtyper. Men det er alt sammen bestemt af folliklens form. Denne er afgørende for hårtypen og dermed også, hvor meget det fylder.

Problemer ved fint hår

Har du filtret hår? Eller måske ofte elektrisk hår?

Det og flere andre udfordringer dykker vi ned i her. De er dog heldigvis ikke større, end at du sagtens kan gøre noget ved dem og få meget mere glæde af håret.

Her er de største problemer ved fint hår:

  • Filtret tyndt hår
  • Fedtet tyndt hår
  • Fladt tyndt hår
  • Elektrisk tyndt hår

Filtret hår

Fint hår er meget tilbøjeligt til at filtre. Af den grund er du måske også tilbøjelig til at børste det mere for at undgå, at det filtrer. Du bør dog holde det på et minimum, da det kan skade håret.

Du bør derfor i stedet finde nogle frisurer, der kan hjælpe dig til at holde det fri fra at filtre. I hvert fald når du skal være aktiv eller udenfor. Fletninger, hestehale eller en flot knold kan være med til at holde det fra at filtre.

Hår filtrer også mindre, når det er tilstrækkeligt fugtet. Så brug gerne løs af balsam eller en god hårolie.

Fedtet hår

Fint hår er en flot hårtype, men det har desværre tendens til at fedte hurtigere end andre hårtyper, fordi det er nemmere for hudfedtet fra hovedbunden at bevæge sig ned langs de fine hårstrå.

Vask gerne håret i en mild shampoo et par gange om ugen. Sørg for, den er uden sulfater og silikone, da det holder håret fra at være godt fugtet. Lad også gerne være med at børste håret for ofte, da det er med til at flytte hudfedtet ned i længderne.

Fladt hår

Fint hår har ikke meget volumen fra naturens side. Derfor skal det gerne hjælpes på vej med en god styling. Med en god hovedbundsspray, volumenspray og en føntørre, kan du gøre meget for at skabe mere fylde, fordi det løfter håret ved hårrødderne.

Husk gerne at føne håret med hovedet nedad, da det har den største effekt, når du ønsker mere fylde i det fine og tynde hår. Brug helst ikke for meget varme, så du skånsomt tørrer håret.

Elektrisk hår

Det er ikke fordi, at det fine hår er det eneste, der er tilbøjeligt til at blive elektrisk. Men det er ekstra eksponeret for det. Særligt hvis ikke du er meget obs på at give det masser af fugt. For det er, hvad der skal til for at undgå, at det bliver elektrisk og flyvende, når vinteren nærmer sig og sweatrene skal på.

5 tips til pleje af fint hår

shampoo-til-fedtet-haar

Vil du gerne have et flot hår, der altid ser sundt og lækkert ud?

Så dyk ned i vores tips til pleje af de fine lokker. Ender du med at gøre brug af dem, går der ikke længe, før du vil kunne se og mærke en forskel på, hvordan håret opfører sig.

Her er vores fem tips til at pleje fint hår:

  1. Bliv klippet ofte
  2. Brug ordentlige hårplejeprodukter
  3. Pas på din hovedbund
  4. Vask hårprodukter ud ordentligt
  5. Få nok vitaminer og proteiner

1. Bliv klippet ofte

Bliv gerne klippet hver 4. til 6. uge hos frisøren. Det virker måske som meget og ofte, men det er nødvendigt for at undgå, at spidserne spalter eller knækker. Det giver også et mere fyldigt hår, fordi hårstråene ikke tynger hinanden. Når du klipper det ofte, vil det også i mere eller mindre grad konstant se flot og velplejet ud. Det gør det også nemmere for dig at få længere hår, fordi det ikke når at knække eller spalte.

2. Brug gode hårplejeprodukter

Gode hårplejeprodukter er altid en god vej til et sundt og stærkt hår. Det er det derfor også, når du har hår, der er fint. Vælg gerne en shampoo til fint hår, når du gerne vil vaske håret. Brug også gerne altid balsam ved hårvask samt hårmaske flere gange om ugen.

Du kan også få leave-in balsam og hårolie, der plejer håret hele dagen. Vælg gerne nogle lette produkter, så det ikke tynger håret unødigt.

3. Pas godt på hovedbunden

Din hovedbund er udgangspunktet for, hvordan dit hår har det. Derfor skal du også gerne behandle den godt.

Det gør du ved kun at vaske håret med shampoo få gange om ugen, børste håret en enkelt gang eller to om dagen samt at anvende en hårmaske eller hovedbundsbehandling med fugtgivende og næringsrige ingredienser.

Det hjælper til en hovedbund i balance. Det giver desværre ikke tykt hår – men det giver et hår, der er meget mere levende og glansfuldt.

4. Vask produkter godt ud af håret

Det er altid et godt udgangspunkt at vaske håret grundigt. Det giver mindre fedtet hår. Det kan tynge håret, hvis ikke produkter bliver vasket godt nok ud. Derudover kan det skabe irritation og dermed ubalance i hovedbunden. Vask derfor altid håret godt efter styling.

5. Få nok proteiner og vitaminer til håret

Et sundt og flot hår starter altid med en god og nærende kost. For håret starter sin rejse indefra. Hvad du spiser har derfor også indflydelse på, hvordan hårstråene vokser og opfører sig.

En god og nærende kost er kendetegnet ved masser af proteiner (behøver ikke være fra kød) og vitaminer og mineraler fra grøntsager, frugt, fisk og fuldkorn. Du er, hvad du spiser helt bogstaveligt. Du vil derfor også hurtigt kunne se det på dine lokker, når du prioriterer at spise sundt og nærende. For fordelen er også, at håret bliver mere og mere glansfuldt over tid.

Hvordan får man fyldigere hår?

Er du lidt træt af, at dit hår ser lidt kedeligt og tamt ud, når du går ud af døren? Drømmer du om mere volumen? Så er der nogle nemme og meget ligetil tips til, hvordan du kan skabe mere volumen og fylde i dit hår herunder.

Der skal ikke så meget til for at skabe en stor forskel!

Brug føntørring til at tilføje volumen

En føntørre er et redskab sendt fra himlen, når du gerne vil have mere fylde i håret. Det er det, fordi det løfter rødderne. Når du bruger en rund børste, kan du også nemmere forme håret, som du gerne vil det og dermed skabe mere volumen.

Håret har naturligvis bedst af at lufttørre. Men fordi det tørrer på denne måde, vil det også have større tendens til at klaske eller være meget tungt. Føntør det derfor gerne nogle gange om ugen sammen med et godt volumenprodukt.

tyndt hår

Klip i etager

Uanset hvilken hårtype du har, er etager en fantastisk måde at skabe fylde på. Du får mere volumen i håret af at klippe det i etager, fordi håret bliver i forskellige længder. Det skaber mere bevægelse og mindre tyngde. Det er især rigtig godt til dig, der har langt hår og gerne vil undgå, at det kommer til at klaske for meget ned på siden af hovedet. Det kan også være fantastisk til dig med kort hår, da det giver mulighed for at style håret på en mere volumniøs måde.

Få gerne frisøren til at klippe det i etager hver gang, så det hele tiden holder sin fylde. De skal dog ikke klippes for korte, hvis du gerne vil undgå, at det bølger meget.

Pas på stylingprodukter

Stylingprodukter og hårprodukter generelt er et go to, når det kommer til dit hår og frisure. Men du må gerne være påpasselig med, hvad du vælger, da nogle stylingprodukter kan ende med at have den modsatte effekt – nemlig at tynge. Brug gerne lette produkter, der hjælper håret til glans og fylde, uden det senere tynger ned og giver et fedtet udtryk.

Husk også at sørge for at vaske det grundigt ud, så håret ikke bliver fedtet som følge af ophobede stylingprodukter.

Bedste produkter til pleje af fint hår

God pleje er det bedste udgangspunkt for et smukt og lækkert hår. Jo mere du prioriterer gode produkter til håret, jo stærkere, sundere og mere glansfuldt et hår får du.

Shampoo til fint hår

Der findes mange typer af shampoo. Det bedste vil være at finde en shampoo, der matcher fint hår. Den må gerne være med så mange fugtgivende ingredienser som muligt, så du giver det et boost. Det gør det også meget nemmere at style håret.

hairlust split fix shampoo (1)

Hairlust SplitFix Shampoo

  • Høj kvalitet
  • Økologisk certificeret
  • Vegansk certificeret
  • Udviklert til tørt, tyndt og ødelagt hår

Balsam til fint hår

Balsam er rigtig godt til dine spidser. Det er også med til at tilføre fugt, hvilket er vigtigt for et sundt og glansfuldt hår om at gøre. Du kan få balsam, der er lavet specifikt til fint hår. Vælg også gerne her en variant, der er med naturlige, fugtgivende ingredienser.

Hårmaske til fint hår

Fugt, fugt og fugt. Det er, hvad en hårmaske kan give til dine lokker. Lad det gerne sidde i minimum en halv time og endnu bedre; over natten. Hvis du har meget tørt hår, kan du med fordel købe en hårkur specielt til tørt hår.

Jo længere det får lov til at sidde og virke, jo mere fugt giver det til hårstråene.

Ofte stillede spørgsmål

Hvilken frisure er bedst til tyndt hår?

Bare fordi du har tyndt og fint hår, betyder det ikke, at du ikke kan style det fantastisk. En høj knold, fletninger, løse krøller, spænder og en stram midterskilning er frisurer, der alle sammen går rigtig godt i spændt med tyndt hår. For det får håret til at se ud af mere og fjerner fokus fra, at det er tyndt. Du kan også sagtens eksperimentere med en asymmetrisk page.

Kan fint hår blive langt?

Fint hår kan sagtens blive langt. Det er meget skrøbeligt. Men ved at gå jævnligt til frisøren og pleje dit fine hår med balsam og hårmasker, kan du undgå spaltede spidser og knækkede hårstrå. Med god tålmodighed kan du vokse dit hår meget langt.

Om Julie Laursen:

Jeg har i længere tid skrevet om alt inden for skønhed og hudpleje, og bruger til hverdag også flere forskellige produkter til at pleje huden selv. Nu er jeg fast skribent her på Danish Bodycare, og bruger mange timer på at researche, så jeg kan skrive de bedste artikler til dig.