Guides

Spaltede spidser: Forebyggelse & Behandling

Spaltede spidser er et af de mest almindelige hårproblemer, som vi alle sammen i mere eller mindre udtalt grad har kæmpet med. Særligt os med mellemlangt eller langt hår kender til det med at have spaltede spidser. Hvorfor det opstår, kan der være flere årsager til, ligesom der også er flere forskellige måder at forebygge og behandle det på.

skrevet af Julie M. Laursen

spaltede spidser

Vi tjener en kommission for produkter solgt gennem nogle links i denne artikel.

Synes du lige, du er blevet klippet, men har du alligevel fået spaltede spidser igen? Så tyder det på, at du skal være lidt mere opmærksom på, hvordan du behandler dit hår til daglig.

Spaltede spidser kan være svært at undgå, men med den rette forebyggelse og behandling kan du gøre meget for at undgå, at det opstår – eller i hvert fald sikre, at det først opstår i forbindelse med, at håret rent faktisk trænger til at blive klippet.

Vi giver dig her en guide til, hvordan du forebygger og behandler spaltede spidser, så du forhåbentligt bliver fri for det inden længe.

Hvad er spaltede spidser?

Spaltede spidser er hårstrå, der helt naturligt er blevet spaltet i enderne som følge af beskadigelse. Den mest almindelige form for spaltede spidser har form som en gaffel – her er hårstrået delt i to. Dette udgør den tidlige fase af spaltningen, hvilket betyder at du stadig kan nå at gøre noget ved det.

Slidte spidser kan dog også forgrene sig og ligne kronen på et træ. Er dine spidser sådan, er den ene side af hårstrået formentlig mere beskadiget end den anden – ligesom det også er et tegn på, at håret er meget beskadiget og trænger til kærlig behandling.

Måske du også har oplevet små knuder på spidserne? Har du krøllet hår, kan du opleve, at dine spidser slår knuder, når det spalter. Det sker, fordi håret filtrer og kan medføre, at håret knækker. Det skal vi helst gerne undgå!

Hvorfor opstår spaltede spidser?

Undrer du dig over, hvorfor spaltede spidser opstår i dit hår? De kommer desværre, fordi der sker en eller anden form for beskadigelse. Der kan være mange årsager bag til, hvorfor de opstår, hvilket vi dykker ned i herunder. Forhåbentligt kan det spore dig ind på, hvorfor det opstår i netop dit hår. Vi håber desuden, det kan hjælpe dig til at undgå spaltede spidser for fremtiden, så du kan få større glæde af dit hår.

For meget varme resulterer i spaltede og tørre spidser

Glatter og føntørrer du meget dit hår? Eller opholder du dig meget i solen? En af de mest almindelige årsager til, at slidte og spaltede spidser opstår, er udsættelse for meget varme og sol. De barske UV-stråler kan være med til at udtørre håret, hvilket desværre gør det tilbøjeligt til både at knække og spalte, hvis ikke du sørger for at behandle det.

Brug derfor også gerne varmebeskyttelse i dit hår, når du styler det og beskyt det med en hat, når du er ude i solen. Det beskytter også huden mod UV-stråler.

Du vasker hår for ofte

Har du det med at vaske hår hver eneste dag? Det har håret meget svært ved at tåle. Primært fordi det udtørrer håret og vasker de naturlige olier ud. Sørger du ikke for at få genskabt fugtigheden i håret, kan det desværre resultere i spidser, der spalter. Hold derfor meget gerne igen med hårvask, hvis du gerne vil undgå spaltede spidser.

Du bruger de forkerte hårprodukter

Vælger du de billige shampooer og andre hårprodukter? Så kan du med fordel overveje at bruge lidt mere på produkterne og vælge nogen, der rent faktisk passer til din hårtype. For har du tørt hår uden at tage hensyn til det i forhold til produkter, kan det udtørre håret yderligere – men selv hvis du har normalt hår, kan det være hårdt for det, hvis ikke du giver det den fugt, det har brug for.

Du bader i klorinholdigt eller saltet vand

Klor og salt er hårdt for håret. Så kan du godt lide at tage en svømmetur i den lokale svømmehal flere gange om ugen, eller kan du godt lide at tage et par dukkerter ved vandet, bør du være opmærksom på at give håret ekstra godt med fugt. Ellers kan det desværre være skyld i, at du får spaltede spidser. Dine spidser er meget modtagelige overfor vind, vejr og hvad det ellers udsættes for, da de er den ældste del af hårstråene. Så sørg for at pleje det godt, hvis du er glad for klor eller saltet vand.

Undgå spaltede spidser (5 Tips til behandling)

Vil du gerne af med det spaltede hår? Så dyk straks ned i vores tips herunder!

Læs også: Sådan får du langt hår

Tip 1: Brug en shampoo mod spaltede spidser

Vil du gerne gøre noget godt for dine spidser, er første skridt at bruge en shampoo mod spaltede spidser såsom Hair Growth and Repair Set fra HairLust. Ved at benytte en shampoo der rent faktisk er målrettet hårspidser og spaltede spidser generelt, tager du et stort skridt hen imod et nyt og mere levende hår!

Det vigtigste er at give dit hår og dine hårstrå masser af fugt. For det er, hvad det higer efter.

hairlust splitfix duo

SplitFix Duo

Dette er en samlet pakke til dybdegående pleje af håret.

Hvis du vil pleje dit hår med ordentlige produkter, bør du give dette sæt et skud.

Tip 2: Brug hårkur mod spaltede spidser

Fugt, fugt, fugt. Det er, hvad der skal til for at forebygge, at spidserne bliver spaltede. Det enkelte hårstrå har brug for masser af fugt for at trives.

Det kan du blandt andet give det ved at bruge en god og fugtgivende hårkur et par gange om ugen. Du kan med fordel lade den sidde natten over, så fugten får lov til at trænge godt ind i hårstråene.

En hårkur som Protein Reconstructor Mask fra HairLust er et rigtig godt udgangspunkt, da den forsyner protein til håret.

Hairlust Protein Repair™ Hair Mask

Hairlust Protein Repair™ Hair Mask

Proteinkur til håret, som genopbygger nøgleproteiner og forbedrer elasticitet.

Tip 3: Pas på med varmen for sundt hår

Varmen er hård for dit hår. Derfor kan det være en god ide at benytte en såkaldt hårmist såsom Hair Defence and Hydration Mist, der ikke bare giver fugt til dit håret og dine spidser, men som også giver beskyttelse mod solen.

Hairlust Sun Defense Hair Mist

Hairlust Sun Defense Hair Mist

Ultra fugtgivende leave-in hår mist, der også giver solbeskyttelse.

Tip 4: Få klippet spaltet hår hver tredje måned

Vil du gerne have et stærkt hår uden for mange spaltede spidser og slidte spidser, kan du med fordel få klippet dit hår hver fjerde eller sjette uge. Det kan virke til at være ofte, men det er, hvad dit hår har brug for for at kunne forblive sundt. Du behøver kun at få klippet dine hårspidser, hvis du gerne vil gro det langt.

Ved at klippe dit hår regelmæssigt får spaltede spidser sværere ved at opstå.

Tip 5: Spis sundt og drik vand

Hvad du spiser, er hvad du bliver. Sådan i hvert fald næsten da. For det du spiser og drikker har naturligvis også indflydelse på dit hår. Får du de rette næringsstoffer, sikrer det, at hårstråene forbliver stærke og sunde. Det er også godt for hovedbunden og de naturlige olier, der er nødvendig for at have sundt hår.

Du kan blandt andet med fordel spise fed fisk, grøntsager, fuldkorn, frugt og nødder. Du kan også bruge en hårolie for endnu hurtigere resultater.

Hvilke produkter til spaltede spidser er gode?

En fugtgivende shampoo og hårkur er produkter, der er rigtig godt til dit hår. Når du giver det masser af fugt i hverdagen – eventuelt også sammen med en mist – sikrer du, at håret ikke knækker så let. Kom også gerne balsam i dine spidser, når du går i bad, da det giver et ekstra skud fugt.

Om Julie Laursen:

Jeg har i længere tid skrevet om alt inden for skønhed og hudpleje, og bruger til hverdag også flere forskellige produkter til at pleje huden selv. Nu er jeg fast skribent her på Danish Bodycare, og bruger mange timer på at researche, så jeg kan skrive de bedste artikler til dig.