Selvom det måske føles som om, at du er den eneste i hele verden eller i din omgangskreds, der døjer med hårtab, så er du langt fra den eneste. Hårtab er noget, der rammer rigtig mange på forskellige tidspunkter i livet.
For nogle er årsagen genetisk bestemt, mens det for andre skyldes udefrakommende årsager.
En stor del af vores identitet sidder i håret. Det er det, der giver vores ansigt karakter og det, vi i høj grad bruger som en del af vores udstråling. Derfor er der heller ikke noget at sige til, hvis du ikke har det godt med at miste håret, og at det går dig meget på.
Vil du gerne finde frem til, hvad der kan være årsagen til hårtab hos dig?
Så lad os tage et kig på det, så du forhåbentligt kan undgå hårtab fremadrettet.
Hvad er hårtab?
Hårtab er en tilstand hos både mænd og kvinder, hvor håret begynder at tynde ud. Det sker i en stille og rolig proces – for nogen dog meget pludseligt – hvor håret helt kan forsvinde. Det kan være en proces, hvor håret løbende bliver fortyndet fra omkring midterlinjen men kan også give skaldethed.
Skaldethed hos mænd ses relativt oftere end skaldethed hos kvinder, som i højere grad enten oplever pletvis hårtab eller en løbende udtynding.
Hårtab kan ses som en sygdom, der enten kan være forbigående i forbindelse med stress eller andre årsager, eller som en vedvarende tilstand. Om det så skyldes noget, der er arveligt betinget eller som følge af livsstil, er forskelligt.
Uanset hvad årsagen til hårtab er, er det dog intimiderende for den enkelte, da en stor del af udseendet netop ligger i håret.
Det er vigtigt at understrege, at du hver dag taber op mod 100 hår. Dette betegnes ikke som hårtab, men er en helt naturlig proces. Det er, når du taber langt mere end de 100 hår om dagen, at du har udfordringer med hårtab – og at det kan begynde at ses, fordi håret bliver tyndet ekstra meget ud.
Hårtab hos kvinder
Selvom det måske ikke ses så ofte, eller ikke er noget, der snakkes så meget om, oplever kvinder også hårtab. Det kan blandt andet være hårtab efter fødsel, hårtab efter graviditet eller pludseligt hårtab i forbindelse med stress. Hårtab hos kvinder er ofte hormonelt betinget.
Når det sker, viser det sig ofte som en udtynding af håret på den øverste del af kraniet. Håret forbliver som regel normalt på siderne og i nakken. Men det gør det ikke mindre intimiderende, da hår især for kvinder er noget, vi bruger til at udtrykke vores femininitet med.
Det er ikke ofte, at kvinder oplever skaldethed (androgen alopeci).
Læs også: Derfor fælder du meget hår
Hårtab hos mænd
Hårtab hos mænd er meget almindeligt. For nogen starter det allerede i starten af 20’erne, mens det for andre først sætter ind i 30’erne eller starten af 40’erne. For nogen giver det total skaldethed meget hurtigt, mens det for andre udmønter sig i en skaldet isse eller høje tindinger i den forreste hårgrænse.
For nogle mænd er dette ganske fint, mens det for andre kan føles meget grænseoverskridende og som at miste en del af sin maskulinintet.
Hyppigste årsager til hårtab
Håret er levende. Derfor ses det også med det samme i håret, hvis der er store hormonelle forandringer i kroppen.
Der kan derfor være mange årsager til, hvorfor du oplever hårtab. Dette behøver ikke kun være på grund af genetik eller sygdom, men kan lige så vel være fordi, du har nogle vaner eller udfordringer, der sætter sig direkte hårets sundhed.
Genetik (arveligt hårtab)
Genetik er den mest almindelige årsag til hårtab. Det kaldes for androgenetisk alopeci og kan både ramme mænd og kvinder. Lider man af arveligt hårtab, sker der det, at hårsækkene skrumper ind i takt med, at man bliver ældre. Det betyder, at kvaliteten på hårstråene daler, hvilket får dem til at falde af.
Det er meget forskelligt, hvor hårdt man bliver ramt af genetisk hårtab. For nogle vil hårsækkene skrumpe så meget ind, at der ikke længere bliver produceret hår. Det rammer i høj grad mænd og giver den meget klassiske “måne”.
For mænd kan det også allerede sætte ind efter puberteten, da nogle producerer meget testosteron. Det får hårsækkene til at skrumpe – og bliver de for små, gror håret ikke ud igen. Er du disponeret for hårtab, vil hårsækkene desuden være ekstra følsomme, hvorfor du vil være mere disponeret for at tabe håret.
Stress
Her er der ikke tale om almindeligt “periodisk” stress men snarere kronisk stress. Altså når du er så stresset, og når det skerover så lang en periode, at det sætter sig fysisk i kroppen. Er du, eller har du været nede med stress over en længere periode, kan det sætte sig i dit hår. Det er et meget hyppigt symptom.
Når du bliver stresset, opstår der en hormonel ubalance i kroppen. Denne ubalance får blandt andet håret til at stoppe med at gro, hvorfor du vil opleve hårtab. Kommer du ud af stressen og ind i den gode balance igen, vil håret typisk komme tilbage stille og roligt.
Det kræver dog også, at du er meget opmærksom på din kost og dit generelle velvære, så du ikke kommer ud af kurs igen.
Alder (overgangsalderen)
Hårtab i overgangsalderen kan både skyldes hormonelle ændringer, der sker naturligt. Men, når mænd og kvinder oplever hårtab i overgangsalderen, skyldes det som regel arveligt hårtab.
Det er ikke ensbetydende med, at det kun sker her – men de hormonelle forandringer kan være det, der sætter det i gang. Det er dog generelt også meget almindeligt at både mænd og kvinder oplever hårtab, når de er i overgangsalderen.
Det er en ny fase i livet og i kroppen – og det vil kunne ses eller mærkes på den ene eller den anden måde.
Dårlig kost kan føre til hårtab
Du bliver, hvad du spiser. Det er en meget korrekt talemåde, da kroppen naturligvis reagerer, hvis ikke den får de næringsstoffer, den har brug for. Mæsker du dig derfor med for meget junk, hvidt brød og for lidt med fuldkorn, grøntsager, fisk og frugt, vil det over tid kunne ses på dit hår. Ikke kun i form af tørt og kedeligt hår men også som et decideret hårtab.
Får du ikke tilstrækkeligt med vitaminer, kan det give anledning til telogen effluvium, der tynder håret ud, fordi hårsækkene går i dvale og herefter afstøder hårstråene.
Hårtab ved vitaminmangel ses især, hvis ikke du får nok B-vitaminer. Disse er meget vigtige for håret. Får du derfor ikke nok af det gennem din kost, kan det give anledning til, at håret bliver tyndt over det hele eller ved dele af hovedbunden.
Spis derfor gerne efter madpyramiden og suppler eventuelt med B-vitamin, så du giver kroppen og håret den næring, det har brug for.
Rygning og hårtab
Ifølge et videnskabeligt studie fra 2017 kan rygning i høj grad give anledning til hårtab. Undersøgelsen viser, at tidligere og nuværende rygere har dobbelt så stor risiko som ikke-rygere for at opleve moderat til voldsomt hårtab.
Er du især storryger, og ryger du mere end 20 cigaretter om dagen, er risikoen for hårtab stor. Og hvorfor tænker du mon? Jo, fordi cigaretter indeholder mange og skadelige kemikalier, der ikke er gode for kroppen. Det sætter naturligvis gang i en ubalance.
Selvforskyldt hårtab (styling og håndtering af håret)
Glatter du håret meget? Føntørrer du det med hård varme hver eneste dag? Bruger du mange stylingprodukter? Er du ikke god til at give håret nok fugt? Hårtab kan også være selvforskyldt, hvis ikke du passer godt nok på det. Det er begrænset, hvor meget varme og hård håndtering, håret kan klare.
Har du et sundt hår, vil du med al sandsynlighed heller ikke opleve hårtab. Men er du god til at farve håret, give det en permanent, glatte eller krølle det meget, irriterer det hovedbunden og skaber ubalance i den naturlige hårstruktur.
Derudover er det også meget skadeligt for håret at blive farvet eller på anden måde få hård behandling, der ændrer dets naturlige udseende. Det nedslider derfor ikke kun rødderne, men giver også tørt hår og slidte spidser.
Det er en af de hyppigste årsager til kvindeligt hårtab. Det kan selvfølgelig også ses ved mænd – men det er begrænset, hvor meget mænd farver eller på anden vis behandler deres hår.
Sygdom
Har du været igennem en længere periode med sygdom, kan det også give anledning til, at du mister håret. Ganske enkelt fordi kroppen er på overarbejde og gør alt for at bekæmpe det, der gør dig syg. Det kan for en periode derfor også godt ses i håret.
Her kan god og sund kost, motion og generel velvære være med til at fremme hårvæksten igen, når du er på benene og ikke længere er syg.
Typer hårtab
Der findes flere forskellige typer af hårtab, hvoraf nedenstående er de mest udbredte, når det kommer til meget synligt og voldsomt hårtab.
Skaldethed (androgen alopeci)
Skaldethed eller androgent hårtab hos kvinder og mænd er ikke en sygdom. Androgent hårtab hos kvinder ses dog mest som mandligt hårtab, da det som regel skyldes det mandlige kønshormon testosteron. Tidspunktet for hårtabet er forskelligt, ligesom det også er forskelligt, hvor udbredt det er. Tilstanden er arvelig og er betinget af, hvordan hårsækkene bliver påvirket af det mandlige kønshormon.
Det er meget almindeligt. Men vil du gerne i behandling for det, findes der forskelligt medicin, som du kan få på apoteket.
Når det sker hos kvinder, bliver det også kaldt for female pattern hair loss. Det er også betinget af det mandlige kønshormon. Der kan også være andre årsager til det, som alle kan behandles med medicin, så du ikke mister håret fuldstændigt.
Pletskaldethed (alopecia areata)
Hårtab hos kvinder og hårtab hos mænd kan vise sig som pletskaldethed. Det er pletvis hårtab, der opstår pludseligt. Det sker ofte i en ung alder. For nogle kommer håret tilbage igen, mens det for andre er en kronisk tilstand.
Da det ofte sker i en ung alder, kan det sætte sig hårdt på selvværdet og livskvaliteten. Det er dog ikke farligt.
Produkter mod hårtab
Det er muligt at behandle hårtab på forskellig vis. For nogle er hårtab så voldsomt, at den eneste kur mod hårtab er at gå i medicinsk behandling. Men vil du helst ikke bruge medicin som et middel mod hårtab, eller har du fundet ud af, at det ikke skyldes genetik eller noget arveligt betinget, kan du også benytte andre midler.
Piller mod hårtab
Piller mod hårtab fås både som vitaminpiller, såvel som det fås som medicinske piller. Der findes to præparater, der er godkendt til hårtab behandling:
- Minoxidil-opløsning, der direkte kan stimulere hårvæksten.
- Finasterid-tabletter, der mindsker dannelsen af det væksthæmmende stof dihydrotestosteron i hårbunden.
Hvilken pille mod hårtab, der er det bedste at benytte for dig, kommer helt an på, hvor meget hårtab du har, og hvad det skyldes. Du kan eventuelt tage en snak med din læge om det, så du kommer på de rette piller og eventuel medicinsk behandling.
Læs mere: Piller mod hårtab
Shampoo mod hårtab
Der findes også nogle shampooer, der er beriget med ekstra og særlige vitaminer og mineraler mod tab af håret. Det er begrænset, hvor meget det virker, men det kan have en effekt, da det stimulerer hovedbunden og hjælper den i ro. I en kombination med sund kost og generel fokus på velvære, kan shampooen være det, der sætter prikken over i’et og hjælper håret i gang med hårvækst igen.
Du skal dog ikke se på shampoo som en reel behandling af hårtab.
Læs også: Shampoo mod hårtab TEST
Vitaminer mod hårtab
Ved hormonelt hårtab kvinder kan det være en fordel at sætte fokus på vitaminerne og mineralerne. Det kan det især også, hvis ikke du har været god til at spise en sund og varieret kost.
Der findes flere forskellige vitaminer beregnet til hårtab, som du kan benytte dig af. Både som vitaminpiller og som vingummier alt efter, hvad du mest hælder til.
Læs også: Bedste Hårvitaminer
Behandling mod hårtab
Behandling i forbindelse med hårtab er meget almindeligt. Om du er til den medicinske eller mere naturlige vej, er helt op til dig og mængden af hårtab. For det er meget forskelligt, hvor meget det påvirker dig og andre – såvel som det er forskelligt, hvad der skal til af behandling for at stoppe hårtabet eller fremme hårvækst igen.
Sådan undgår du hårtab
Det ville være fantastisk at kunne komme med en mirakelkur til behandling af hårtab. Den findes dog desværre ikke helt. For mennesker er forskellige, og det er du og dit hår naturligvis også.
Der er dog flere forskellige ting, der kan gøres for behandling af hårtab:
- Spis sundt og varieret
- Undgå overdreven styling
- Undgå stress
- Plej dit hår godt med fugtgivende produkter
- Stimuler hårbunden med massage
Hvad der er bedst at gøre for dig, kommer helt an på, hvilken årsag der ligger bag. Den er du derfor nødt til at finde frem til først! Og har du først fået høje tindinger, er det svært at få håret tilbage i det område – til gengæld kan du gøre noget for at undgå, at tindingerne bliver højere endnu.
Ofte stillede spørgsmål
Hvilke vitaminer mangler jeg når jeg taber håret?
Når du taber håret, kan det skyldes, at du er i mangel på B-vitamin. Dog er B-vitamin ikke det eneste, du bør have fokus på ved behandling af hårtab, da mangel på zink, A-vitamin og proteiner ligeledes kan være årsagen til hårtab. Mangel på vitaminer er en af de største årsager til, hvorfor mange døjer med hårtab. Det er derfor vigtigt, at du har fokus på din kost, hvis du gerne vil gøre noget ved hårtabet.
Hvad er årsagen til hårtab?
Årsager til hårtab er mange. Det kan være psykisk stress, hormonel ubalance på grund af graviditet eller på grund af arvelig sygdom. For nogle spiller genetikken ind og giver almindeligt hårtab, når de er unge, såvel som når de kommer på den anden side af 30.
Hvad kan hårtab være tegn på?
Der er ikke bare én årsag til hårtab. Der er mange. Hårtab kan derfor være tegn på, at du nærmer dig en alder, hvor du må acceptere, at kroppen begynder at forandre sig. Det kan også være tegn på stress eller anden overbelastning af kroppen, såvel som det kan være tegn på overdreven brug af styling eller mangel på vitaminer.
For at finde ud af, hvad hårtab er tegn på hos dig, er du nødt til at dykke ned i dig selv og din krop. For det er kun dig, der bedst ved, hvad den egentlige årsag er.
Er der noget der kan stoppe hårtab?
Ja. En god og sund kost med masser af vitaminer og mineraler. Mindre hårstyling. Den rette brug af shampoo og balsam. Ingen stress. Hvis hårtabet ikke skyldes genetiske og arvelige faktorer, kan du godt sætte ind med ændringer i din hverdag for at stoppe hårtabet. Det kræver dog selvfølgelig, at du kender til årsagen for det.
Skyldes det midlertidige hormonelle ubalancer, er der heldigvis meget, der fremmer hårvæksten, når du igen er tilbage i balance.
Men find først og fremmest ud af, hvilken type hårtab du lider af. Så bliver det meget nemmere at gøre noget ved.