Tests

Bedste Vippeserum (TEST): Sådan forkæler du dine øjenvipper

Øjenvippeserum (vippeserum) kan bruge til at får længere vipper, så du kan fremhæve dine vipper. Find de bedste produkter her.

skrevet af Julie M. Laursen

øjenvippeserum test

Vi tjener en kommission for produkter solgt gennem nogle links i denne artikel.

Man siger at øjnene er sjælens spejl. Så hvorfor ikke sørge for at ramme dem smukt ind med øjenvippeserum?

Det har man praktiseret i tusinder af år – helt tilbage til det gamle Egypten. Her havde Kleopatra en særlig forkærlighed for kulsort kul, som hun indrammede sine øjne med på dramatisk vis.

En anden effektiv måde at fremhæve øjnene på er med smukke, lange øjenvipper med vippeserum. Det er dog de færreste af os der fra naturens side er udstyret med lange, buede dådyrvipper, og selv om man kan komme langt med en god mascara, så er det ikke altid helt nær nok. 

Men nøjagtig som Kleopatra, har man jo lov til at hjælpe udseendet lidt på vej. Med en vippeserum kan du rent faktisk få både flottere, længere og fyldigere vipper, takket være en række aktive ingredienser i serummet.

Men hvilken skal du vælge? 

Det guider vi dig i gennem her. Ligesom vi også giver et lille indblik i, hvad vippeserum er, hvordan vippeserum virker samt om vippeserum kan være skadeligt og hvordan du anvender vippeserum korrekt.

Vippeserum bedst i test

De fleste beautybrands med respekt for sig selv har også vippeserum i deres sortiment.

Måske har du allerede et favortimærke indenfor dag- og øjencremer, og så er det meget naturligt at vælge en serum til dine vipper i samme mærke, da de kan komplimentere hinanden på bedste vis og skabe det bedste resultat for dig og dine øjenvipper. 

Er du i tvivl om, hvad du skal vælge, så kan du i stedet læse med herunder i vores vippeserum test.

Her gennemgår vi nogle af de mest populære vippeserummer på markedet netop nu og finder frem til den bedste øjenvippeserum.

Der er noget for ethvert temperament, ønske og pengepung, og der er med sikkerhed også en serum, der passer perfekt til dig.

Disse er vores valg af bedste øjenvippeserum:

  1. Hairlust Superb Lash Eyelash Enhancing Serum
  2. M2 Beauté Eyelash Activating Serum
  3. Xlash PRO Eyelash Serum
  4. Nanolash Eyelash Serum
  5. RevitaLash Eyelash Conditioner
Hairlust Superb Lash Eyelash Enhancing Serum

Superb Lash Eyelash Enhancing Serum

Drømmer du om lange og kraftige øjenvipper?

Hairlust Superb Lash Eyelash Enhancing Serum er proppet med en række naturligt udvundne ingredienser, som er klinisk dokumenterede i forhold til at kunne fremme øjenvippernes vækst.

Superb Lash Eyelash Enhancing Serum er med sit indhold af patenteret Widelash™ Complex, biotin og hyaluronsyre, et godt bud på det bedste vippeserum. En serum der for alvor sætter gang i de lange, stærke vipper.

Her er ingen brug af hormonforstyrrende ingredienser. Således indeholder dette produkt heller ikke hverken problematiske prostaglandiner eller mineralske olier. I stedet kombinerer produktet aktive peptider med hyaluronsyre, som tilsammen giver mere fyldige, mere stærke og frem for alt længere øjenvipper på bare få uger.

HairLust Eyelash Enhancing Serum er desuden dermatologisk testet og produceret i EU.

m2-beaute-eyelash-activating-serum-4-ml-1600686796

M2 Beauté Eyelash Activating Serum

  • Vippeserum til stærke, lange og fyldige vipper
  • Stimulerer vippernes vækst
  • Styrker vipperne
  • Forlænger vippernes levetid
  • Kan i nogle tilfælde give mørkere vipper
  • Resultater efter 6-8 uger

M2 Beauté Eyelash Activating Serum er testens dyreste produkt, men også lidt af et vidundermiddel. Det indeholder det aktive stof, MDN, som har en stimulerende effekt. Stoffet styrker vipperne og deres evne til at vokse.

Derudover indeholder det også B7-vitamin der er med til at give stærke vipper. Med dette vidundermiddel i hånden kan du opnå både længere og tættere vipper, der buer sig smukt over dine øjne.

De første resultater kan allerede ses efter 5-6 uger, og med lidt vedholdenhed, vil du kunne nå det maksimale udbytte og de perfekte vipper efter omkring 16 ugers brug. M2 Beauté Eyelash Activating Serum kan i nogle tilfælde også give lidt mørkere vipper, hvilket blot er med til at understrege dem yderligere. 

xlash-pro-eyelash-serum-6-ml-1

Xlash PRO Eyelash Serum

  • Øger vippernes vækst
  • Giver mere volume, længde og tykkelse
  • Giver flotte og tætte vipper
  • Testet af øjenlæger
  • Cruelty Free

Med denne øjenvippe serum kan du endelig få de smukke, lange øjenvipper du altid har ønsket dig. Kliniske undersøgelser har således vist, at udvalgte personer efter blot 28 dages anvendelse af denne serum oplevede en markant forbedring af deres øjenvipper. Nemlig 45% mere længde, 40% mere volumen og 20% tykkere vipper.

Xlash PRO Eyelash Serum er sammensat af en særlig formel, som har gunstig indvirkning på både volumen og længden af dine vipper. Desuden indeholder det en række mineraler, som virker fremmende på cellefornyelsen, hvilket hjælper til at give væsentligt tættere vipper.

Serummet anvendes en gang om dagen – gerne om aftenen, så den har tid til at virke. Efter 2 måneders brug har vipperne nået deres maksimale længde og du kan nøjes med at bruge den et par gange om ugen. Derved kan du holde virkningen ved lige. 

nanolash-eyelash-serum-3-ml-1564383160

Nanolash Eyelash Serum

  • Giver synligt længere, stærkere, fyldigere og mørkere vipper
  • Beriget med en innovativ og naturlig formel
  • Præcis applikator
  • Let at påføre
  • Plejer helt nede ved folliklerne

Nanolash Eyelash Serum er både effektiv og let at påføre takket være den medfølgende og meget præcise applikator. Udover at indeholde en række aktive ingredienser, der alle har til formål at pleje og styrke dine øjenvipper, er den også beriget med en innovativ og naturlig formel.

Serummet absorberes hurtigt og giver synligt stærkere og mere fyldige vipper i løbet af blot 4 uger ved regelmæssig brug. Derfor hører netop denne vippeserum også til blandt de mest populære på markedet netop nu. Find selv ud af hvorfor ved at prøve den allerede i dag! 

revitalash-eyelash-conditioner-1-ml-1600937958

RevitaLash Eyelash Conditioner

  • Prisbelønnet vippeserum
  • Plejer og styrker vipperne
  • Virker på 3-8 uger
  • Giver vipperne et løft
  • Giver mere smidige vipper

Har du svært ved at vente på at vipperne vokser sig længere og kraftigere? Så bør du overveje RevitaLash Eyelash Conditioner.

Dette er et prisbelønnet serum, der både plejer og styrker øjenvipperne i løbet af blot 3-8 uger. Derefter vil du tydeligt kunne se forskel og kunne nyde dine smukke, fyldige vipper. Ud over at gøre vipperne længere og stærkere, giver dette serum dem også et “løft”, så de får en smuk, buet form.

RevitaLash Eyelash Conditioner indeholder blandt andet en række naturlige ingredienser som hvedeprotein, morgenfrue og grøn te. Ingredienser som tilsammen plejer og beskytter dine vipper, så de ikke så nemt knækker. 

Hvad er vippeserum?

Vippeserum – eller øjensvippeserum – har været på markedet i en række år efterhånden, og der er da også flere og flere der har fået øjnene op for de åbenlyse fordele der kan være ved dette skønhedsprodukt. Blot det anvendes korrekt.

Vippeserum er, som navnet antyder, et serum, der plejer øjenvipperne. Men det er mere end det. Det får nemlig også øjenvipperne til at vokse sig længere og mere voluminøse takket være en række særlige aktive ingredienser. 

Læs også: Øjenbrynsserum test

Hvordan virker vippeserum?

Vi mennesker er forskellige. Ligesom vi kan være forskellige i højde og drøjde, er vi også vidt forskelligt udstyret når det kommer til hud og hår. Således naturligvis også vipper.

Hvor nogle har smukke, naturlige lange vipper, er der andre der stort set ikke har mere end blot et par millimeter af stryge mascara på.

Det kan virke uretfærdigt, men hvorledes vores øjenvipper er, afhænger både af gener, hormoner og vores daglige skønhedsrutiner. Det betyder dog ikke at vi bare skal tage til takke, for det er muligt at få længere og mere fyldige vipper, blot man gør en lille indsats for det. Nemlig ved hjælp af vippeserum. 

Men hvordan er det muligt?

Det er det ganske enkelt fordi øjenvippe serum virker ved at tilføre vitaminer, antioxidanter og andre vigtige næringsstoffer til både huden, vipperne og de hårsække vipperne vokser ud af.

Derved undgår du at huden udtørres, hvilket er en af de største udfordringer for at få stærke øjenvipper. Samtidig er serummet med til at styrke hårsækkene og dermed også hårene – eller vipperne. De får dermed mulighed for at vokse sig både mere fyldige og længere end det ellers ville være muligt uden brug af serum. 

Hvornår kan man se resultater?

Ved anvendelse af de fleste vippeserummer på markedet, kan du se resultaterne efter mellem 8 og 12 ugers brug. Dette kommer naturligvis an på hvilket serum du bruger, om du anvender den hver dag og følger anvisningerne for brug af den. 

Hvad hjælper vippeserum med?

Lige som vores hår på hovedet, udskiftes vores vipper også. Det er dog imidlertid noget de færreste lægger mærke til, og det kan da heller ikke observeres med det blotte øje.

Øjenvipper har en temmelig kort vækstcyklus, der varer mellem 30 og 45 dage, og som kan reduceres yderligere. For eksempel ved hormonelle forandringer som stress, graviditet og overgangsalder.

Makeup kan også have indflydelse på denne cyklus, så øjenvipperne knækker eller måske ligefrem falder af. 

Selv om vores øjenvipper – ligesom resten af vores krop – til dels afhænger af vores gener, er der dog visse tiltag, der kan være med til at styrke vores vipper og forlænge deres livscyklus. Et af disse tiltag er en vippeserum. En sådan serum har flere forskellige funktioner.

Dels kan den være med til at styrke og pleje dine vipper. Dels kan den tilføre både hårsækkene og huden omkring øjenvipperne netop den næring, der kan være med til at sikre dig sunde og stærke – og frem for alt længere – vipper. 

Korrekt brug af vippeserum

De flest ved, hvordan de bruger en dagcreme. Det er nok også de færreste der er i tvivl om, hvordan de anvender en øjencreme korrekt. Men hvad med en vippeserum? Her kan man godt komme lidt til kort. For skal den smøres på vipperne, rundt om øjnene eller måske begge dele? Og hvor meget skal man anvende for at opnå en effekt? Lad os guide dig nemt og enkelt til hvordan du nemt kan bruge serummet.

Det er faktisk slet ikke så svært, som det måske kan lyde. Som udgangspunkt bør du altid følge den vejledning der er fulgt med den serum du har valgt at bruge. Men helt overordnet set, er der en række gode råd, der er værd at følge, hvis du også drømmer om at dine vipper er lige så lange som Bambi-vipper. 

  1. Brug din øjenvippeserum 1-2 gange om dagen – for eksempel morgen og aften. 
  2. Sørg altid for at dine øjenvipper er helt rene. Start med at rense både huden og vipperne grundigt med en ansigtsvask og en makeupfjerne, så du er sikker på, at der ikke sidder rester af mascara eller flydende eyeliner.
  3. Påfør nu din vippeserum langs med den øverste vippekant. Den skal ikke på den våde kant nede langs øjet, men lægges oven over vipperne. Giv området et enkelt strøg og undgå at få noget af et i øjet, da det kan svide lidt. 
  4. Lad serummet trænge ind i huden og vent med at lægge makeup før det er trængt helt ind i huden.

For at fået godt (og synligt) resultat, er det vigtigt at huske at påføre vippeserum hver eneste dag. Gør det derfor til en fast del af dine øvrige daglige skønhedsritualer. Nøjagtig lige som at bruge solfaktor og børste tænder. 

Hvor ofte skal man påføre serummet?

Det afhænger af hvilken øjenvippeserum du ønsker at anvende, da det kan variere fra brand til brand. Men som udgangspunkt anbefales det at bruge serummet 1 til 2 gange om dagen, fordelt på henholdsvis morgen og aften. Sørg for kun at anvende en lille mængde, da det ikke speeder processen op at anvende mere end det absolut nødvendige. Så vær tålmodig og omhyggelig. Så skal det nok lykkes at få smukke, lange vipper. 

Hvor længe skal man fortsætte med vippeserum?

Nøjagtig ligesom du selv bestemmer, om du vil forsøge dig med en serum i jagten på smukke, buede øjenvipper – så bestemmer du også selv hvor længe du ønsker at fortsætte med det. Som tidligere nævnt kan du i langt de fleste tilfælde først se effekten af dine anstrengelser efter godt 8 uger. Det optimale resultat vil være synligt efter godt 16 ugers brug, såfremt du følger de anbefalede anvisninger. Men du kan naturligvis stoppe med at bruge din vippeserum når som helst du ønsker det. Det sker der absolut ikke noget ved. Bortset fra, at dine vipper så efterhånden vil vende tilbage til deres oprindelige vækstcyklus og ikke mindst oprindelige længde og tykkelse. Du skal altså vedligeholde behandlingen, hvis du fortsat ønsker at have de eftertragtede dådyrvipper. 

Vælger du at stoppe af den ene eller den anden årsag, skal du være forberedt på, at dine øjenvipper kan reagere på forskellige vis. Alt efter hvilken type serum du har anvendt. Var der således tale om en vippeserum der indeholdt hormonforstyrrende prostaglandiner, kan du risikere at miste en del af dine øjenvipper. Der er dog ikke tale om et permanent tab, blot en reaktion på, at hårsækkene ikke længere stimuleres til at producere nye hår som før. Efter godt 3 måneder vil du dog have den normale vækst tilbage. 

Har du derimod anvendt en vippeserum indeholdende peptider, proteiner og planteekstrakter eller planteolier? Så vil et eventuelt stop med brug ikke resulterer i helt så voldsom en reaktion. Her vil dine vipper i stedet gradvist vende tilbage til hvordan de oprindeligt var – og det vil ikke være noget du som sådan lægger mærke til fra dag til dag. 

3 fordele ved at anvende en vippeserum

En serum til dine øjenvipper kan være en rigtig god investering. Især hvis du hører til dem, der ikke fra naturen side er udstyret med flotte, lange og smukt buede øjenvipper, eller hvis selv adskillige lag tyk mascara ikke er nok til at give dig de udtryksfulde øjne du drømmer om. Og der er mange fordele ved at anvende en vippeserum. Den mest åbenlyse er naturligvis at du kan få væsentligt længere og mere fyldige øjenvipper – uden at skade hverken hud, øjne eller vipper. Men der er flere grunde til at overveje endnu et skønhedsprodukt på badeværelseshylden: 

  1. Du får naturligt udseende vipper, der blot er længere, mere fyldige og stærkere end oprindeligt. Sørger du tilmed for at vælge en serum uden hormonforstyrrende stoffer, er der ingen grund til bekymring. 
  2. Du sparer tid og masser af mascara, hvis du bruger vippeserum. Det skyldes, at du med en serum opnår de lange øjenvipper du tidligere har skulle “snyde” dig til med en vellagt mascara.
  3. Du får de øjenvipper du altid har drømt om med en minimal indsats. Du skal blot anvende den ønskede serum to gange om dagen, så er der synlige resultater i løbet af få uger. 

Hvem kan anvende øjenvippeserum?

Som udgangspunkt kan alle, der ønsker stærke, flotte vipper, bruge en øjenvippeserum. Der er dog nogle tilfælde, hvor du bør være mere påpasselig end andre. Det gælder blandt andet i følgende situationer: 

Hvis du har sart eller sensitiv hud: 

Du kan sagtens anvende vippeserum, blot du vælger en serum uden hormonforstyrrende eller irritationsfremkaldende ingredienser. Som tommelfingerregel skal du styre i en stor bue uden om alle de stoffer på ingredienslisten der hedder noget med “prost”. Det gælder blandt andet følgende stoffer: 

  • Bimatoprost
  • Norbimatoprost, også kaldet MDN
  • Decloro Dihydroxy Difluoro Ethycloprostenolamide
  • Kloprostenol
  • Latanoprost
  • Isopropyl Cloprostenate

Hvis du har øjenvippe extensions:

Du kan få stor glæde af en vippeserum, hvis du i forvejen har extensions. Nogle øjenvippe extensions kan nemlig skade de naturlige øjenvipper og her kan du gå ind og styrke dem ved at anvende en god serum. Dog skal du være opmærksom på at vælge en serum, der ikke indeholder nogle af de stoffer, der kan ende med at opløse din extensions. Det er blandt andet en række forskellige olier, så som kokosolie og rapsolie, samt glycol. Det er dog langt fra alle olier, der kan give problemer, hvis du har øjenvippe extensions. Derfor kan du eksempelvis sagtens anvende en serum, der indeholder mandelolie. 

Hvis du er gravid:

Pas godt på dig selv og dit barn og vælg en vippeserum uden nogle former for hormonforstyrrende egenskaber, der kan skade jer. Gå uden om produkter med hormonforstyrrende prostaglandiner eller prostaglandin-lignende stoffer. Både hvis du er gravid og hvis du ammer. Vælg i stedet en serum, der indeholder aktive stoffer som proteiner, peptider eller planteekstrakt. Så er du – og dit barn – på den sikre side. 

Kan man bruge makeup samtidig med sin serum?

Ja, det kan du som udgangspunkt sagtens. Dog anbefales det lige at lade serummet trænge ind i huden, inden makeuppen lægges. Dels for at sikre at serummet får mulighed for at virke. Dels for at undgå at makeuppen smatter ud, fordi området ikke er tørt nok endnu.

Vil du gerne købe en god mascara? Se nogle af de mest populære i vores Mascara Test.

Det mest optimale er at give området ro og fred efter påføring af øjenvippe serummet. Har du af den ene eller den anden grund ikke lige tid til at vente helt længe nok inden, og har du travlt med at komme ud ad døren, så kan du dog sagtens lægge en forsigtig makeup. Du bør dog undgå såvel fast som flydende eyeliner. Skal du have mascara på, så undgå at påføre den helt ned til vipperødderne, men læg den kun på den yderste del af vipperne. Hvis du bare er lidt omhyggelig og holder lidt igen, kan det sagtens lade sig gøre at bruge serum og makeup samtidig. 

Er vippeserum skadeligt?

Ja. Og nej. Der findes et utal af forskellige varianter af øjenvippe serum, og svaret på om de er skadelige afhænger naturligvis af, hvilke vi taler om. 

Er der tale om en serum uden et eller flere allergifremkaldende eller miljøbelastende stoffer, så er der absolut ingen skade ved at anvende det. Uanset om du har sensitiv hud, sarte øjne, er gravid, ammer eller blot ønsker at passe godt på dig selv og miljøet. Men det gælder om at holde øjne og ører åbne, når du bevæger dig ud for at købe din serum.

Du kan med fordel også spørge ind til de enkelte produkter inden du endeligt beslutter dig. 

Ligesom indenfor stort set alle andre former for skønhedsprodukter, er der også nogle af de serummer på markedet, der indeholder ingredienser, der i værste fald kan give bivirkninger. Det være sig allergiske reaktioner, kløe og irritation.

Ingredienser der oftest ikke er nogen fornuftig forklaring på, hvorfor de er i produkterne, eftersom man kan lave fremragende vippeserum uden brug af hverken hormonforstyrrende prostaglandiner eller andre hormonforstyrrende og skadelige stoffer. 

Tjek altså ingredienserne i den serum du har set dig lun på, inden du smører den på øjenlågets øverste vippekant. For selv om du naturligvis gerne vil se resultater hurtigt, så betaler det sig i langt de fleste tilfælde at være tålmodig og ikke bare vælge det første og det bedste i kampen for længere vipper. 

Om Julie Laursen:

Jeg har i længere tid skrevet om alt inden for skønhed og hudpleje, og bruger til hverdag også flere forskellige produkter til at pleje huden selv. Nu er jeg fast skribent her på Danish Bodycare, og bruger mange timer på at researche, så jeg kan skrive de bedste artikler til dig.