Tests

Øjenbrynsserum TEST: Se de bedste øjenbrynsserum på markedet

Drømmer du om mere fyldige øjenbryn uden nødvendigvis at skulle tegne dem op med en masse makeup? Det kan du med den bedste øjenbrynsserum, da den fremmer øjenbrynets vækst og over tid giver dig de fyldige øjenbryn, som i øjeblikket er på mode.

skrevet af Julie M. Laursen

øjenbrynsserum

Vi tjener en kommission for produkter solgt gennem nogle links i denne artikel.

Der var engang, hvor øjenbryn ikke kunne blive tynde nok. Måske du også hoppede med på den tendens og kom til at overplukke dine bryn fuldstændigt?

Eller er du bare ikke velsignet med flotte og fyldige øjenbryn fra naturens side?

Selvom dine bryn måske desværre har lidt under at være blevet overplukket, eller de bare ikke vil vokse, behøver du ikke opgive drømmen om de fyldige øjenbryn.

Øjenbrynsserum giver dig nemlig mulighed for at stimulere væksten af hårene i dine bryn, så de bliver mere kraftige og fyldige at se på.

Vi har fundet frem til de bedste serum til øjenbryn, som vi håber kan hjælpe dig godt på vej til nogle bryn, som du igen bliver glad for.

Øjenbrynsserum test

Vil du gerne være fri for at lede nettet tyndt efter serum til øjenbryn?

Det er der ikke noget at sige til. Vi har derfor været ude og screene nettet og markedet fuldstændigt for de bedste serum til øjenbryn.

Det er blevet til 8 forskellige produkter, som hver især udmærker sig ved at have en dokumenteret effekt.

Her er de bedste øjenbrynsserummer:

  1. Xlash Xbrow Eyebrow Conditioner øjenbrynsserum
  2. Eyebrow Enhancing Serum
  3. RevitaLash RevitaBrow Eyebrow Conditioner
  4. M2 Beauté Eyebrow Renewing Serum
  5. Serum Nordic Eyelash & Eyebrow Growth Serum
  6. Sanzi Beauty Eyebrow Enhancing Serum
  7. Swiss Clinic Brow Enhancer Serum
  8. Nanobrow Eyebrow Serum

Herunder får du ligeledes en nærmere beskrivelse af hvert enkelt produkt, så du får et indblik i, hvilke ingredienser de indeholder, og hvad deres egenskaber hver især er.

Xlash Xbrow Eyebrow Conditioner øjenbrynsserum

Xlash Xbrow Eyebrow Conditioner øjenbrynsserum

Tætte og mere fyldige øjenbryn er, hvad du kan forvente at få efter bare 28 dages brug med serummet fra Xlash.

28 dage. Mere skal du ikke vente på at kunne se resultater ved brugen af Xlash conditioner øjenbrynsserum. Det kræver naturligvis, at du benytter dig af serummet på daglig basis.

Serummet her er med i vores test, fordi det indeholder særlige ingredienser, der effektivt går ind og fremmer cellefornyelsen og dermed også hårvæksten i brynene. Men det er ikke kun hårvæksten, som du kommer til at mærke en tydelig forskel på. For ingredienserne går også ind og styrker de enkelte hår.

Faktisk vil du ifølge et studie lavet på serummet allerede efter 2 uger kunne mærke en forøgelse i volumen på 25%. Så drømmer du om tættere øjenbryn, er det, hvad du får med serummet her.

Gode egenskaber

  • Gør brynene mere fyldige og tætte
  • Indeholder naturlige ingredienser og urter
  • Det fremmer cellefornyelsen
  • Det er et vegansk produkt
eyebrow enhancing serum

Eyebrow Enhancing Serum

Med Eyebrow Enhancing Serum får du kraftigere og fyldigere øjenbryn på bare 4-8 uger.

Serummet fra Hairlust er et naturligt og effektivt produkt, der gør det muligt at sige farvel til tynde og overplukkede bryn. Serummet er baseret på et klinisk dokumenteret peptid-komplex samt en innovativ formel bestående af økologisk aloe vera, arganolie, ærteprotein og kaffebønneolie.

De innovative og naturlige ingredienser arbejder sammen om at aktivere væksten i brynenes hårfollikler. Det betyder, at brynene kommer til at se sundere og mere kraftige ud. Da aloe vera også er rig på blandt andet antioxidanter, bliver de små og sarte hår tilmed også beskyttet mod UV-stråler og frie radikaler.

Gode egenskaber

  • Fri for skadelig kemi
  • Baseret på økologiske ingredienser
  • Den er certificeret vegansk
  • Den stimulerer hårvækst
RevitaLash RevitaBrow Eyebrow Conditioner

RevitaLash RevitaBrow Eyebrow Conditioner

Mere fyldige bakkenbarter, skæg eller øjenbryn er, hvad du kan få med RevitaLash Eyebrow Conditioner.

RevitaLash henvender sig ikke kun til kvinder, der godt kunne sig tættere bryn. Det er også for mænd, der godt kunne tænke dig at styrke skægget eller bakkenbarterne.

Denne øjenbrynsserum er baseret på en særlig og unik formel, der stimulerer brynene til en tæt vækst, og som dermed også giver meget mere udtryk til ansigtet. Formlen indeholder blandt andet vitamin B7, der effektivt går ind og styrker brynene og ikke mindst forlænger det enkelte hårstrås livscyklus.

Formlen er desuden også bygget på ingredienser som hvedeprotein, ginsengekstrakt og calendula, der sammen går ind og plejer hudcellerne, giver større øjenbryn samt holder dine bryn bløde.

Gode egenskaber

  • Både til mænd og kvinder
  • Kan styrke al hår i ansigtet: skæg, øjenbryn osv.
  • Indeholder mange nærende ingredienser
M2 Beauté Eyebrow Renewing Serum

M2 Beauté Eyebrow Renewing Serum

Med M2 Eyebrow Serum behøver du ikke længere ærgre dig over dine tynde bryn. For serummet bringer effektivt fylde tilbage.

Seks til otte uger. Meget længere behøver du ikke bruge M2 Eyebrow Serum, før du kan begynde at se en betydelig effekt. Det gælder uanset, om du har overplukkede bryn, eller du fra naturens side af ikke er udstyret med store og tykke bryn.

De aktive ingredienser i formlen er med til at sikre netop dette. Det er ingredienser som biotin, plexaura homomalla og hyaluron, der alle går ind og stimulerer hårsækkene. ‘

Dette serum kommer med en særligt designet applikator, der gør det nemt for dig at påføre serum på brynene.

Gode egenskaber

  • Virker inden for 6-8 uger
  • Giver tykkere bryn
  • Stimulerer hårsækkene for bedre vækst
Serum Nordic Eyelash & Eyebrow Growth Serum

Serum Nordic Eyelash & Eyebrow Growth Serum

Få kraftige og fyldige bryn og vipper med denne lækre vippe og bryn serum, der er produceret uden allergifremkaldende- eller hormonforstyrrende stoffer.

Går du højt op i, hvad du kommer på dine bryn og vipper, kan du være helt rolig ved at benytte Serum Nordic Eyelash Serum & Eyebrow Growth Serum, da det er et sikkerhedsgodkendt 2-i-1 produkt, som både er egnet til dine vipper og bryn.

Det betyder, at dette produkt er uden de udskældte hormonforstyrrende stoffer, parfumestoffer og andre skadelige stoffer, der hverken er godt for hud eller miljø. Med brug af rige naturlige ingredienser og planteekstrakter modvirkes hårtab, ligesom hårvæksten bliver stimuleret. Det gælder både for vipper og bryn.

Gode egenskaber

  • Uden hormonforstyrrende stoffer
  • Uden allergifremkaldende stoffer og parfumestoffer
  • Fremmer hårvæksten ved øjenbryn og vipper
  • Giver mere fyldige og kraftige hår
Sanzi Beauty Eyebrow Enhancing Serum

Sanzi Beauty Eyebrow Enhancing Serum

Få sudere og ekstra fyldige øjenbryn med Sanzy Enhancing Serum, der giver dig synlige resultater efter 8-16 uger uden brug af parabener og hormonforstyrrende stoffer.

Sunde og lækre øjenbryn er ikke langt væk med denne lækre øjenbrynsserum, hvis serum effektivt går ind og giver dig øjenbryn med et kraftigere look. Anvender du produktet morgen og aften på et afrenset ansigt, vil du kunne se resultater efter kun 8 uger.

Formlen er rig på peptider og antioxidanter men indeholder også ingredienser såsom nærende og plejende olie, der giver dig gode forudsætninger for de øjenbryn, du drømmer om.

Gode egenskaber

  • Det er en vegansk certificeret øjenbrynsserum
  • Det er en serum uden kunstig parfume og parabener
  • Det er en øjenbrynsserum uden hormonforstyrrende stoffer
  • Formlen giver kraftigere bryn på bare 8 uger
Swiss Clinic Brow Enhancer Serum

Swiss Clinic Brow Enhancer Serum

Er tætte og fyldige øjenbryn, hvad du drømmer om? Med 2 banebrydende ingredienser kan du se forskel efter bare 7 dage.

Leder du efter det bedste øjenbrynsserum, er Swiss Brow Enhancer Serum et rigtig godt bud. For det er et meget aktivt produkt – også meget mere aktivt end de øvrige her i testen – da formlen indeholder 2 banebrydende ingredienser, der øger hårvæksten i hårsækken med op til 75% efter bare 7 dage.

Det gode ved denne serum er også, at den er udviklet til at modvirke hårtab ved at forlænge livscyklussen på det enkelte hår. Dermed er det også nemmere og hurtigere at få de tætte og fyldige øjenbryn, som du måske går og drømmer om.

Med til serum følger en lille børste, der gør det nemt at påføre.

Ønsker du et hurtigt resultat, er denne klart den bedste øjenbrynsserum.

Gode egenskaber

  • Giver tætte og fyldige øjenbryn
  • Øger effektivt hårvæksten
  • Modvirker hårtab
Nanobrow Eyebrow Serum

Nanobrow Eyebrow Serum

Sig farvel til overplukkede bryn og hårtab med Nanobrow Eyebrow Serum, der plejer i dybden.

Har du problemer med hårtab, eller vil du gerne tilbage til de fyldige øjenbryn, som du engang havde? Så er Nanobrow Eyebrow Serum et rigtig godt bud.

Et effektivt og aktivt brynserum er, hvad du får i hænderne med Nanobrow Eyebrow Serum. Særligt hvis du døjer med hårtab eller negative konsekvenser efter at have overplukket dine bryn.

Denne øjenbrynsserum er baseret på en formel af plejende ingredienser, antioxidanter og ikke mindst vækststimulerende ingredienser, der går ind og gør hårstråene tykkere og plejer i dybden.

Hvad der også adskiller denne serum fra andre øjenbrynsserum på markedet er, at den gør brynene mørkere, definerer dem og ikke mindst øger elasticiteten. Endeligt går de aktive ingredienser også ind og reparerer strukturen på brynene, så de fra starten har gode forudsætninger for at vokse sunde og stærke ud.

Gode egenskaber

  • Øjenbrynsserum, der gør brynene tykkere
  • Øger elasticiteten
  • Er god mod hårtab

Virker øjenbrynsserum egentlig?

Øjenbrynsserum er ikke et vidundermiddel. Når du påfører det om aftenen, har du derfor ikke over natten fået meget mere fyldige bryn. Til gengæld kan du godt forvente et resultat, hvis du er tålmodig og benytter dig af produktet over flere uger. For ingredienserne skal have lov til at virke over en længere periode, før resultaterne og de mere kraftige hår bliver synlige.

Med et øjenbrynsserum giver du dine bryn de bedste betingelser for at vækste og ikke mindst for at beskytte de eksisterende hår. Om du får nogle buskede øjenbryn som på Instagram eller forsiden af Vogue, kan vi naturligvis ikke garantere, da bryn er forskellige. Til gengæld er det et middel, som kun gør godt for dine bryn, da de får god og nærende pleje. Muligheden for gode resultater foreligger derfor.

Så kast dig gerne ud i det, hvis du længe har prøvet at få kraftigere øjenbryn uden held. Det kan være, at det er øjenbrynsserum, der gør hele forskellen i sidste ende.

Hvad du bør vide om øjenbryn serum

Har du ikke prøvet at bruge et øjenbrynsserum før? Så anbefaler vi dig, at du læser med her nedenfor, hvor vi sætter dig ind i alt, der er at vide om øjenbrynsserum. Vi kommer ind på alt lige fra, hvad produktet egentligt er, og hvordan det virker, til hvordan du skal bruge det.

Vi håber, det hjælper dig til at vælge det helt rette øjenbrynsserum og ikke mindst motiverer dig til at tro på, at det kan lade sig gøre at få nogle flotte og kraftige bryn igen. For det fortjener du!

Hvad er øjenbrynsserum?

Der er fantastisk mange måder at få mere fyldige øjenbryn på. En af dem er øjenbryn serum, som måske nok er den mest skånsomme metode til at få fyldigere bryn på, da du ikke udsætter huden og hårene for en masse hårde kemikalier (hvilket er tilfældet ved tatoveringer og farvning).

Ved at bruge serum til øjenbryn benytter du effektive og naturlige ingredienser, som giver dig vedvarende fyldige bryn. En serum til øjenbryn er fyldt med mange næringsstoffer, som stimulerer hårene til at vokse sig fyldige og stærke – også over for vind og vejr, som også tager hårdt på øjenbrynene.

Et øjenbrynsserum er så at sige et plejeprodukt, der er udviklet til at få brynene til at vokse sig både tykkere og mere kraftige. Det gør det primært ved at fugte og pleje de eksisterende bryn og med naturlige ingredienser stimulere til ny hårvækst. Dog skal du naturligvis være opmærksom i valget af øjenbrynsserum, da det ikke er alle produkter, der er lige naturlige.

Hvordan virker serum til øjenbryn?

Bryn serum går ind og virker ved at stimulere hårene og hårfolliklerne. Det er en langsom proces, der tager flere uger. Men er du standhaftig, vil du kunne se, hvordan dine bryn bliver mere og mere kraftige og dermed også, hvordan dine øjenbryn kommer til at se mere fyldige ud.

Serum til øjenbryn er derfor ikke noget vidundermiddel – til gengæld er det et godt og langtidsvirkende produkt, som kan hjælpe dig væk fra de tynde bryn og over til mere naturligt, fyldige bryn igen.

De aktive ingredienser er afgørende for, hvordan og hvor effektivt øjenbrynsserum virker. Vælg derfor gerne en øjenbrynsserum med dokumenteret effekt og så vidt muligt også med så mange naturlige ingredienser, da det i sidste ende er det, der er bedst for dine bryn.

Forskellen på øjenbrynshår og resten af håret på kroppen

Har du undret dig over, hvorfor øjenbryn vokser, som de gør? Og tilsyneladende virker til at vokse mere end andre hår på kroppen? Det er sådan, at hårene i vores øjenbryn gror fra hårsækken, som er placeret et stykke under hudens overflade. De enkelte hår bliver næret fra blodårer, der sidder i hårroden.

Præcis som hårvæksten på hovedet og ved dine øjenvipper, gennemgår hårene i brynene en livscyklus på 3 faser; vækstfasen, overgangsfasen og afstødelsesfasen.

Hårene har ikke samme vækstcyklus. Havde de det, ville du miste alle øjenbrynshår på én gang. I stedet taber du hele tiden ganske få af gangen – og typisk et par stykker på daglig basis.

Som du dog nok har tænkt dig til, er vækstfasen i øjenbrynene ikke lige så lang, som vækstfasen for hårene på hovedet. Dette er også grunden til, at dine øjenbryn ikke bliver særligt lange.

Den anagene fase

Den anagene fase er den fase, som også kaldes for vækstfasen. Denne varer mellem 2-6 år alt efter, hvor på kroppen håret vokser. Vækstfasen for hår i øjenbryn er naturligvis langt kortere end hår på hovedet. Det vil du også tydeligt kunne se, når du plukker dine øjenbryn, da de er hurtige til at vokse ud og blive lange igen.

Den katagene fase

Denne fase kaldes også for overgangsfasen. Håret går over i denne fase, når det stopper med at gro. Det betyder, at hårsækken bliver inaktiv og dermed også begynder at skrumpe ind. Det er ikke noget, du bemærker eller kan mærke.

Den telogene fase

Den sidste fase i et hårs livscyklus kaldes for den telogene fase, herunder også afstødelsesfasen. Denne fase varer typisk nogle måneder, hvorefter håret afstødes og falder af. Plukker du et hår i øjenbrynet, der er i denne fase, vil det føles meget nemt at hive det ud.

Derfor vokser dine øjenbryn ikke

Har du længe gået og irriteret dig over, hvorfor dine øjenbryn ikke rigtig vil vokse? Det kan der være flere forskellige årsager til, som vi dykker ned i herunder. Forhåbentligt opklarer det mysteriet om, hvorfor de fyldige bryn bare ikke vil komme til syne.

Du skal ikke gå at være ked af, at dine øjenbryn ikke vokser, da øjenbrynsserum med stor sikkerhed kan hjælpe dem i gang. Ellers er der også flere forskellige ting, du kan igangsætte, som vi gør dig klogere på herunder.

Overplukning

Det har i mange år været på mode at plukke øjenbryn helt tynde. Selvom mange af os i dag krummer tæer over, hvordan vi så ud med tynde øjenbryn, var det nu engang sådan, det var. Desværre giver overplukning ikke kun nogle bryn med tynd form. Det skader desværre også hårfolliklerne i brynene, når du gentagende gange plukker dem. Overplukker du dem derfor over tid, kan det faktisk resultere i, at hårene slet ikke vokser ud igen.

Dog skal du ikke panikke fuldstændigt, hvis det er tilfældet med dine øjenbryn. For selv de mest tynde øjenbryn kan komme til at se kraftigere ud igen ved brug af en god øjenbrynsserum.

Så stop gerne med at overplukke dine bryn, hvis du stadig gør det af og til, så du giver hårfolliklerne helt ro til at komme sig. Det kan være en stor hjælp i ønsket om at få kraftigere og mere fyldige øjenbryn.

Hårvækst går i arv

Det er ikke altid, at de tynde bryn er selvforskyldt. For du kan også fra naturens side være udstyret med tynde og meget fine øjenbryn. Har du tilmed også meget lyse øjenbryn, kan de nemt komme til at se langt mindre fyldige ud, end hvad de egentligt er – bare fordi de er lyse. Her kan en øjenbrynsserum også hjælpe dig.

Sygdom kan hæmme hårvækst

Har du en stofskiftesygdom? Så kan det faktisk også resultere i, at du taber håret i dine øjenbryn. Har du mistanke om, at det måske godt kan være grunden til, at dine bryn aldrig rigtig vokser sig fyldige, kan du tage en snak med lægen om det. Så kan I sammen se på nogle forskellige muligheder for at sætte gang i væksten igen.

Hvor hurtigt virker øjenbrynsserum?

Øjenbrynsserum virker ikke over natten. Det tager lang tid at stimulere vækstfasen, hvorfor du skal udstyre dig selv med noget tålmodighed, når du går i gang med at anvende produktet. Det kan godt tage flere uger, før du begynder at se nogle resultater. Til gengæld er det ventetiden værd, da du tydeligt vil kunne se en forskel i fyldigheden i dine bryn.

Gør det derfor gerne til en fast vane at benytte øjenbrynsserum morgen og aften – så kommer resultatet lige så stille snigende.

Virker øjenbrynsserum for alle?

Mange øjenbrynsserum har en dokumenteret effekt, når det kommer til at give kraftigere hår. Derfor har det også en virkning på langt de fleste, der vælger at benytte det. Hvor godt dine bryn tager imod serum afhænger af biologiske faktorer. Derfor er det ikke sikkert, at det virker lige så godt på dig, som det virker på din veninde.

Vi kan dog anbefale dig at give dig i kast med øjenbrynsserum, hvis du på en naturlig måde gerne vil fremme væksten af hårene i dine øjenbryn. Det ville undre os, hvis ikke du kan se en effekt efter nogle uger.

Vi kan dog også anbefale, at du i denne periode ikke plukker dine øjenbryn alt for meget. For det hindrer til dels effekten af serum.

Sådan bruger man øjenbrynsserum

Det er meget nemt og enkelt at benytte øjenbrynsserum som en del af din daglige plejerutine. For langt de fleste serum er udstyret med en børste, som du nemt og enkelt kan bruge til at påføre serum på brynene med. Vi anbefaler, at du benytter det både morgen og aften for at få den største og bedste mulige effekt af serummet. Vent dog gerne 5-10 minutter, inden du lægger makeup, så det kan nå at trænge ind i hårsækkene og huden.

Ofte stillede spørgsmål

Hvordan får jeg mine øjenbryn til at vokse?

Udover at anvende øjenbrynsserum gør det kun godt for dine øjenbryn, at du også går op i, hvad du spiser af kost. Du kan nemlig godt spise en hårvenlig kost, der består af vigtige næringsstoffer, som sætter gang i væksten. Dette er typisk en sund kost bestående af frugter, grøntsager, nødder og fuldkorn.

Vil du gerne være helt sikker på, at du får de næringsstoffer, som hårene har brug for at kunne vokse sig lange og kraftige, kan vi også anbefale dig, at du supplerer den sunde kost med et kosttilskud. Dette kunne med fordel være hårvingummier, der er baseret på en formel, der indeholder de vitaminer og mineraler, som hår har brug for at kunne vokse.

Derudover er det også en rigtig god ide, at du lader være med at plukke dine bryn – eller i hvert fald at du ikke overplukker dem. For hyppigt plukkede øjenbryn ødelægger hårfolliklerne i hårsækkene og giver dig i værste fald færre hår i dine bryn.

Hvilken øjenbrynsserum er bedst?

Den bedste øjenbrynsserum er den, der passer rigtig godt til dig og dine øjenbryn. Vi kan anbefale, at du vælger en øjenbrynsserum, der er så meget plantebaseret som overhovedet muligt. For jo færre skadelige ingredienser og kemikalier, jo bedre er det for din sundhed. Kig derfor meget gerne efter ingredienser såsom ærteprotein, kaffebønneolie, Protectagen og CAPIXYL, som er naturlige ingredienser, der har en dokumenteret effekt.

Prøv dig eventuelt gerne frem med flere forskellige serum til brynene, hvis ikke du er tilfreds med den, du har nu eller den, som du ender med at købe her fra testen. De kan virke forskelligt alt efter, hvor godt du tager imod.

Kan man bruge øjenbryn serum til øjenvipper?

Øjenvippeserum og øjenbrynserum er stort set samme produkt. Derfor kan du sagtens benytte serum til både bryn og vipper, hvis du ønsker, at de skal fremstå mere fyldige og kraftige. Det er dog vigtigt, at du er opmærksom på ingredienserne, da de mest virksomme indeholder prostaglandiner, der kan give anledning til irritationer og allergi i øjenregionen.

Vær derfor opmærksom på disse stoffer, hvis du vælger en øjenbrynsserum og i særdeleshed også, hvis du planlægger at anvende den til dine vipper.

Hvorfor har jeg ingen øjenbryn?

Har du slet ikke nogen øjenbryn eller stort set ingen, kan det være sygdom, der er skyld i det. Det kan være alt lige fra en stofskiftesygdom til pletskaldethed, som pludseligt kan ramme nogle mennesker. Er du træt af, at du ingen øjenbryn har, og vil du gerne finde ud af hvorfor, anbefaler vi, at du tager kontakt til en læge. Han eller hun vil forhåbentligt kunne hjælpe med at finde ud af, hvad der er den bagvedliggende årsag til det.

Kan man bruge makeup ovenpå øjenbryn serum?

Ja, det kan du sagtens. Det er der ikke noget, der forhindrer dig i at gøre. Vi anbefaler blot, at du venter med at påføre makeup, til øjenbrynsserum har fået lov til at trække ind. Så er du sikker på, at du ikke ødelægger effekten, og at det når at arbejde, inden du lægger makeup. Brug derfor gerne det makeup, du har lyst til.

Inden du påfører øjenbrynsserum, anbefaler vi også, at du afrenser ansigtet og brynene helt. Der sidder meget skidt, snavs og døde hudceller i øjenbrynene, som desværre giver serum en dårlig lugt, hvis det kommer ned i beholderen sammen med børsten.

Ellers skulle der ikke være mere, du skal tænke over eller være opmærksom på, inden du bruger makeup på dine øjenbryn efter at have påført øjenbrynsserum.

Hvad sker der, når jeg stopper med at bruge øjenbrynsserum?

Der sker ikke noget dramatisk ved, at du stopper med at bruge øjenbryn serum. Vælger du at stoppe med at bruge øjenbryn serum, vil brynene blot fortsætte deres helt naturlige cyklus. Efterhånden som du stopper med at bruge øjenbryn serum, vil virkningen gradvist aftage.

Det kan være, du over tid oplever, at brynene bliver mindre markante. Omvendt kan der også sagtens ske det, at hårfolliklerne har fået så stort et boost, at de godt selv kan producere stærke og mere kraftige hår. Det vil kun tiden vise – og ellers kan du altid vende tilbage til at benytte produktet igen.

Hvorfor har man øjenbryn?

Undrer du dig over, hvorfor vi er udstyret med øjenbryn? Det er faktisk ikke så underligt endda. For dine øjenbryn har to primære funktioner. Det første er, at de fortæller og viser, hvordan vi har det – altså er de med til at definere vores ansigtsudtryk og karakter. Havde vi ikke øjenbryn, ville vores mimik se helt anderledes ud og være meget sværere at tolke.

Derudover har øjenbryn også den smarte og mere praktiske funktion, at de beskytter vores øjne med elementer, som kan hæmme vores syn. Dette kan være sollys, sved, fugt og støv.

Om Julie Laursen:

Jeg har i længere tid skrevet om alt inden for skønhed og hudpleje, og bruger til hverdag også flere forskellige produkter til at pleje huden selv. Nu er jeg fast skribent her på Danish Bodycare, og bruger mange timer på at researche, så jeg kan skrive de bedste artikler til dig.