Der er ikke noget så flot som sunde og glansfulde lokker. Er der lidt langt til det i øjeblikket, eller synes du bare, håret trænger på det sidste, kan du med fordel overveje en hårserum.
Hårserum forsegler nemlig fugten og giver dig et hår, der skinner og i højere grad ser sundere ud.
Du kan derfor med fordel bruge det som sidste led i din daglige hårpleje, så du holder på den fugt, du giver håret med de øvrige produkter.
Vi anbefaler
Vi giver produktet 4,8/5 stjerner.
Forbrugerne giver 4,3/5 stjerner.
Hairlust Grow Perfect™ Hair Growth Serum
Hairlust Grow Perfect Serum er et multi-funktionelt leave-in produkt, der styrker og plejer håret, samt øger hårets elasticitet.
Vil du forkæle dit hår, er dette helt klart produktet til dig.
Hårserum test
Er du klar til at finde den bedste hårserum? Det er der gode chancer for herunder, hvor vi har listet de 9 bedste serummer, der på markedet lige nu.
Her er de bedste hårserummer:
- Hair Growth Serum Hårserum
- Yuaia Haircare Repair And Shine Serum Hårserum
- Hair Strengthening & Protection Hårolie
- M2 Beauté Hair Activating Serum Hårserum
- Goldwell Dualsenses Rich Repair 6 Effects Serum
- BioSilk Silk Therapy Hårserum
- Olaplex No.3 Hair Perfector Hårserum
- Milk_shake Glistening Hårserum
- Paul Mitchell Smoothing Super Skinny Hårserum
Men hvilken hårserum er så den bedste for dig og dit hår?
Det har vi forsøgt at gøre nemmere for dig at finde ud af med ovenstående produkter. For de er nemlig de bedste af sin slags, og blandt forbrugernes favoritter. Dyk ned i dem herunder og se om ikke du kan finde den bedste hårserum til dit hår og hårtype.
Hairlust Grow Perfect™ Hair Growth Serum
Hairlust Grow Perfect er velegnet til dig, der gerne vil stimulere hårvæksten og kæmpe imod hårtab.
Er du begyndt at blive lidt tynd på toppen? Eller sker der en masse hormonelle forandringer, som desværre giver et hårtab med sig?
Så prøv gerne Hairlust Grow Perfect™ Hair Growth Serum, der er udviklet med naturlige ingredienser, som stimulerer hårets vækst, forbedrer hovedbundens sundhed og ikke mindst reducerer hårtab.
Dette serum fedter ikke og har en hurtigabsorberende base, som trænger ned i de enkelte hårfollikler. Sammen med en massagebørste i badet og shampoo med samme effekt, vil du kunne forvente resultater i løbet af få uger.
Hårserummet indeholder blandt andet koffein, der har en evne til at reducere niveauet af androgen i hovedbunden, der er et hormon, som sørger for at hårfollikler med tiden bliver mindre.
Gode egenskaber
- Virker mod hårtab
- Fedter ikke i brug
- God til enhver hårtype
- Fri for parabener, sulfater og silikone
Yuaia Haircare Repair And Shine Serum Hårserum
Her får du et hårserum med multifunktionelle egenskaber, der både styrker og plejer håret og øger dets elasticitet.
Er du træt af at have lokker, der ser tørre og kedelige ud?
Så kan du bringe glansen og blødheden tilbage med Yuaia Hair Care Repair and Shine Serum.
Dette hårserum er et multifunktionelt produkt, der med sin formel er i stand til at reparere håret indefra og afhjælpe spaltede og kedelige spidser. Resultatet ses med det samme, da serummet giver et blødt og glansfuldt look.
Denne hårserum er beriget med Inca Inci Oil, der bidrager til hårets egen produktion af olie samt hjælper med at reparere det og binde fugten.
Du kan bruge produktet som noget af det sidste, inden du går ud af døren. Det fedter ikke og gør håret nemmere at rede ud eller holde styr på selv i fugtigt eller blæsende vejr. Da denne hårserum desuden også er med anti frizz effekt, er den velegnet til krøller.
Den kommes i håndklædetørt hår.
Gode egenskaber
- Forsegler håret og binder fugten
- Giver UV-beskyttelse
- Er varmebeskyttende og glansgivende
Hair Strengthening & Protection Hårolie
Døjer du med lidt tørre lokker er denne hårserum fantastisk, da den beriger og forsegler håret med fugt.
Med denne HairLust serum kan du sige farvel til tørre lokker om morgenen og krusede lokker i løbet af dagen. For dette hår serum går effektivt ind og forbedrer sundheden i håret og hjælper det til at få fugtbalancen tilbage.
Det sker med en lækker formel bestående af økologiske planteolier, arganolie, solsikkekerneolie og ikke mindst abrikoskerneolie.
Hårserummet lægger sig som en hinde om håret uden at fedte, hvilket giver et glansfuldt look og en skøn, blød følelse. Dette hårserum giver desuden en naturlig UV-beskyttende effekt, som holder spaltede spidser, krus og til dels varmeskader fra døren.
Alle olier i dette serum er økologiske og virker uden at være tyngende.
Gode egenskaber
- Virker fugtgivende
- Forsegler fugt
- Velegnet til alle uanset hårtype
- Får beskadiget hår til at se glansfuldt ud
M2 Beauté Hair Activating Serum Hårserum
Hårserum fra M2 Beauté fremmer ikke kun hårets vækst, men giver også et mere fyldigt og naturligt smukt hår på ganske få uger.
Døjer du med hårtab? Eller vil du gerne undgå, at det kommer så vidt? Så kan hårserum fra M2 Beauté måske være det, du leder efter. For det består af en formel, der har til hensigt at fremme hårets vækst, give mere fylde og ikke mindst forlænge hårets vækstfase.
På bare 6-8 uger vil du kunne opleve at få et mere fyldigt og naturligt smukt hår.
Du behøver kun benytte dette serum en gang dagligt. Det skal masseres godt ind i lokkerne og hovedbunden. Efter et par minutter kan du style det, som du plejer. Det skal bruges i håndklædetørt hår.
Gode egenskaber
- Modvirker hårtab
- Virker fugtgivende
- God til alle hårtyper
Goldwell Dualsenses Rich Repair 6 Effects Serum Hårserum
Bliv fri for kedelige spidser og knækkede hårstrå med hårserum fra Goldwell.
Der er ingen grund til at kæmpe med tørre lokker, når du kan få gavn af egenskaberne fra Goldwell Dualsenses. For det er hår serum lavet til tørt og skadet hår.
Formlen er beriget med en blanding af Micro PROtec Complex og IntraLipid, der har genopbyggende og fugtgivende egenskaber.
Du vil derfor hurtigt opleve en effekt i form af færre knækkede hårstrå, øget elasticitet, friske spidser og ikke mindst et blødere og mere glansfuldt hår.
Kombiner gerne serum med fugtgivende og reparerende shampoo og balsam for at opnå fuld effekt af hårserum.
Gode egenskaber
- Binder fugten til håret
- Virker reparerende og genopbyggende
- Forebygger yderligere skader
BioSilk Silk Therapy Hårserum
BioSilk Therapy Hårserum er en lækker og styrkende leave-in serum egnet til alle hårtyper.
Hårserum fra BioSilk er et lækkert produkt for dig, der trænger til at give dit hår nyt liv og ikke mindst bringe krøllerne tilbage til sin oprindelige form eller holde dit hår dejligt glat.
Dette serum både plejer og genopbygger håret, så du i sidste ende ikke bare får et smukt hår men også et silkeblødt et af slagsen.
Endeligt får du også lokker, der dufter rigtig skønt og delikat. Brug den gerne én gang om dagen. Formlen er lavet let og tynger ikke håret.
Gode egenskaber
- Giver krøller en god form og holder glat hår glat
- Genopbygger håret
- Virker fugtgivende
Olaplex No.3 Hair Perfector Hårserum
Olaplex No.3 Hårserum er for dig, der gerne vil gå all in på hårets sundhed.
OlaPlex er udviklet af frisører. Med denne serum får du derfor et professionelt produkt, der virker genopbyggende og kan hjælpe håret tilbage på sporet efter en afblegning eller farvebehandling. Særligt slidt, skadet eller kemisk ødelagt hår har godt af daglig behandling med Olaplex No. 3.
Olaplex No.3. er et perfekt valg mellem behandling med No.1 og No.2 og kan med fordel benyttes i forbindelse med disse produkter. Med en unik formel går serummet ind og reducerer knækkede hårstrå og styrker håret. Det giver en flottere glans og en sundere tekstur.
Gode egenskaber
- Arbejder godt sammen med No. 1 og No. 2
- Virker genopbyggende og styrkende
- Er fri for sulfater, parabener, ftalater og olie
Milk_shake Glistening Serum Hårserum
Træt af frizz? Så prøv Milk_shake hårserum, der er udviklet til at modvirke frizz.
Krøller eller ej, så er der ikke meget ved frizz. Det kan du også blive fri for sammen med Milk_shake hårserum, der er udviklet til at forhindre krus både under og efter styling. Altså får du et produkt i hånden, der gør det meget nemmere at sætte håret og få den frisure, du godt kunne tænke dig.
Denne serum har også en skøn varmebeskyttende effekt og efterlader håret både blødt og glansfuldt. Sørger du tilmed for også at bruge andre fugtgivende produkter, inden du kommer serum i håret, kan den forsegle fugten og sørge for at holde dine krøller bouncy eller holde dit glatte og fine hår helt glat.
Kom den i håndklædetørt hår og style håret, som du plejer.
Gode egenskaber
- Modvirker effektivt frizz og krus
- Giver en god fugtbalance
- Fugter uden at fedte
- God evne til at modvirke filtret hår
Paul Mitchell Smoothing Super Skinny Serum
Fugtgivende og velduftende egenskaber i ét og samme produkt er, hvad du får med Paul Mitchell hårserum.
En god og lækker hårserum er, hvad du får med Paul Mitchell. For ikke nok med at den modvirker frizz og derfor gør håret nemmere at arbejde med, så blødgører den også hårstråene og efterlader det med et glansfuldt look.
Den er særligt god i brug for dig, der har tendens til kruset og tørt hår. Brug den gerne i håndklædetørt hår og særligt gerne inden, du går i gang med at glatte håret eller på anden måde varmebehandle det. Den er dog også god for dig, der bare gerne vil have dit hår til at se ud på bedste vis.
Brug dette serum til hår som en fast del af din hårpleje og gå ud af døren med flot hår hver dag.
Gode egenskaber
- God til at modvirke filtret hår
- God til alle uanset hårtype
- Virker fugtgivende
- Modvirker krus
Hvad er hårserum?
Hårserum er et produkt, der er fremstillet til at give glans og modvirke filtret hår. Derudover har det også den egenskab, at det beskytter dit hår mod sol og forurening.
Der findes mange forskellige typer af hårserum på markedet, som både er baseret på naturlige ingredienser såvel som silikone. Derfor kan det også være en god ide at sætte dig ind i forskellige produkter, så du får det, der er bedst for dine lokker.
Hvordan virker hårserum?
Hårserum indeholder som regel silikone eller ingredienser med samme egenskaber som silikone.
Det er netop det, der går ind og gør den helt store forskel for dit hår.
Ikke at det går ind og arbejder med håret på samme måde som hårolie eller en hårkur gør det. For i stedet lægger serummet sig som en beskyttende hinde rundt om hårstrået – og det er netop, hvad der giver glans og ekstra bløde lokker.
Med hårserum opnår du følgende virkning:
- Det gør dit hår dejligt blødt
- Det giver dit hår mere glans
- Det beskytter mod solens UV-stråler
- Det modvirker krus
- Det gør håret lettere at rede ud
Så vil du gerne have et hår, der ser sundere ud, kan det være en fordel at bruge hårserum som en del af din daglige rutine.
Hvilke ingredienser er der i hårserum?
Det er meget forskelligt, hvilke ingredienser der er i hårserum. For det afhænger helt og holdent af, hvilket type af produkt du køber.
Nogle typer af hårserum er udelukkende til for at give en flottere glans og gøre det nemmere at rede håret ud. Andre er også udviklet til at fugte og reparere dit hår, mens produktet sidder i.
Læs derfor gerne nøje i beskrivelsen, da nogle er ment til allerede sundt hår, mens andre er til ødelagt hår eller beskadiget hår.
Virker hårserum egentlig?
Hårserum virker. I den forstand at ingredienserne går ind og forsegler det enkelte hårstrå, så det kommer til at se mere glansfuldt og sundt ud.
Har du dog ødelagt hår, anbefaler vi, at du kombinerer det med en hårkur og hårolie, så du kommer ind til roden af problemet og ikke bare overfladebehandler det.
Forskellen på hårolie og hårserum
Forskellen på hårolie og hårserum er i virkeligheden meget simpel.
Hårolie er i mange tilfælde et naturprodukt. Det går ind og fugter hvert enkelt hårstrå. Olie har nemlig den egenskab, at det kan trænge ind i hårstrået og tilføre et naturligt lag af olie – et lag som mangler ved mange, der har tørt hår.
Hårserum går omvendt ind og lægger sig som en hinde rundt om hårstrået. Det behandler derfor ikke den udfordring, du eventuelt har med tørt hår.
Vil du derfor gerne af med tørre lokker, bør du derfor give håret en god hårkur og andre fugtgivende produkter, inden du kommer hårserum i håret.
Læs også: Bedste hårolie
Før du køber hårserum
Er det første gang, at du skal prøve kræfter med hårserum? Så anbefaler vi, at du forinden gør dig nogle gode overvejelser. Dem hjælper vi dig naturligvis gerne på vej med, så du er sikker på, at hårserum rent faktisk også er det produkt, du skal have fingrene i.
Hvad skal du bruge hårserum til?
Hårserum til skadet hår
Hårserum kan ikke rette op på skadet hår. Men bruger du også andre plejende produkter for at komme skadet hår til livs, vil det kunne holde på fugten og dermed kunne holde yderligere skader på håret fra døren.
Dog kan du godt finde serum, der indeholder plejende ingredienser. De trænger dog ikke på samme måde ind som hårolie og andre produkter, da silikonen forhindrer ingredienserne i at trænge ind.
Hårserum til spaltede spidser
Slidte og spaltede spidser er ikke meget værd. For det får håret til at se kedeligt og tørt ud. Spaltede spidser kan ikke helt undgås, og det kan heller ikke reparere ødelagte spidser eller skadet hår.
Til gengæld kan det holde fugten i spidserne og beskytte dem mod påvirkning udefra. Andre plejende produkter bliver derfor indkapslet og lægger sig som et beskyttende lag.
Hvad hjælper hårserum med?
Mange vælger at bruge hår serum til at beskytte mod tørt og skadet hår. Mens nogle begynder at bruge hår serum, når skaden er sket for at give håret et pænere look. Gør du det dog til en del af din plejerutine, inden skaden sker, kan du beskytte håret mod skader udefra.
Det er også netop, hvad hårserum er bedst til – at beskytte mod skader, inden de sker.
Hold tørre lokker væk med hårserum
Bøvler du meget med tørt hår, eller kommer det meget nemt tilbage, hvis ikke du er opmærksom, kan du med fordel gøre brug af hårserum sammen med andre fugtende produkter. For det får håret til at føles blødere og mere lækkert, mens det samtidig også beskytter mod forurening og andre faktorer, der er med til at give tørre lokker.
Reparer håret med hårserum
Selvom hårserum som udgangspunkt ikke er er det bedste produkt til at reparere håret med, så er der produkter, som er lavet med denne hensigt. Vælg her en serum med reparerende ingredienser og egenskaber og kombiner det gerne med en balsam og hårkur, inden du kommer det i håret.
Så får du den bedste mulige effekt.
Hold statisk elektricitet ved døren
Får du hår, der stritter i alle retninger, når du har haft en hue på, trækker en bluse over hovedet eller lignende?
Statisk elektricitet i håret er træls og gør håret umuligt at arbejde med. Netop det kan du komme til livs med en hårserum, da den ligger en fugtende hinde rundt om dine hårstrå. Det er med til at holde lokkerne på plads, om du så trækker en bluse over hovedet eller har været en tur udenfor i sneen med favorithuen på.
Hårserum til krøllet hår
Hårserum kan være et rigtig godt valg til dig, der har krøllet hår. For er der noget, der er en udfordring med krøller, så er det krus og tørre lokker – simpelthen fordi de skal have så meget fugt for at samle sig.
Når du derfor har krammet håret med krøllecreme og hårolie, kan du med fordel afslutte med hårserum, så fugten bliver forseglet på det enkelte hårstrå. Det skulle gerne give meget mere livlige krøller.
Hårserum til glat hår
Uanset hårtype kan du bruge hårserum. Vi anbefaler dog, at du ved glat hår bruger en hårserum, der ikke tynger. Der er stor forskel på, hvor meget de tynger – og når du har glat hår, er det vigtigt, at det ikke bliver for tyngende, da håret ellers får et fedtet look. Det er ikke meningen, da håret gerne skal få et glansfuldt look ved brugen af serum!
Den absolutte fordel er også, at serum er med til at holde håret glat. Har du derfor en lille smule fald eller naturlige krøller i dele af dit hår, kan serum være med til at holde det fra døren, når du går udenfor.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er det bedste hårserum?
Den bedste hårserum får du ved at vælge en, der passer til din hårtype. Gå derfor efter en hårserum til din hårpleje, hvis egenskaber matcher dine udfordringer. Så får du de mest optimale resultater.
Kan jeg bruge hårserum i fint hår?
Ja, du kan sagtens bruge hårserum i fint hår. Hårserum egner sig til alle hårtyper. Dog er det især velegnet til dig med tendens til kruset hår, tørt hår eller glansløst hår. For der skal ikke meget hårserum til for, at lokkerne bliver mere bløde og mere glansfulde at se på.
Jeg får fedtet hår af hårserum, hvad kan jeg gøre?
Så tyder det på, at du bruger for meget hårserum. Forsøg dig med mindre mængder ad gangen og se, om ikke det kan afhjælpe det fedtede look. Fortsætter det, anbefaler vi, at du i stedet overvejer at bruge mere hårkur og at lade hårolie sidde natten over, inden håret bliver vasket igen. Det kan give samme glansfulde look som ved brugen af hårserum.