Guides

Pleje til kruset hår: 9 tips til at tage sig af det og bedste hårpleje

Er dit hår mere eller mindre ustyrligt? Og føles det som om, at det krusede hår er din evige og daglige fjende? Vi kan trøste dig med, at du langt fra er alene, og at der nemt kan gøres noget ved det. Vi giver dig her hele 9 tips til, hvordan du kommer af med kruset hår.

skrevet af Julie M. Laursen

kruset hår

Vi tjener en kommission for produkter solgt gennem nogle links i denne artikel.

Du kender det måske næsten for godt: Du står op om morgenen, tager et bad og tørrer håret. Du styler det og tænker, at i dag bliver en ganske udmærket dag, når det kommer til håret.

Men så snart du træder udenfor sker der det, du bare helst ikke vil have sker; håret kruser.

Er du ved at være godt træt af det? Og vil du gerne kunne have et flot og lækkert hår hele dagen uden at skulle tænke på, om det nu stadig sidder, som da du tog afsted?

Så læs endeligt gerne med videre her i vores guide, hvor vi giver dig de bedste tips til, hvordan du tæmmer kruset hår.

Du skal gerne være glad for dit hår, da det er en stor del af dit udseende. Det håber vi, at du kan blive inden længe med de tips, vi her giver dig med på vejen.

Hvad er kruset hår?

Kruset hår kommer, når du har tørt eller beskadiget hår. Du får det, fordi skællagene på hårstråene åbner sig, når håret bliver tørt. Det gør hvert eneste hårstrå mere ru på overfladen. De filtrer derfor sammen, fordi der bliver skabt en del friktion.

Når der mangler fugt på hårstråene, vil det desuden også få det øverste lag til at udvide sig. Det sker, fordi skællagene står åbne og trækker luft ind. Det er netop det, der giver dig kruset hår.

Desværre har det også den konsekvens, at det gør hårstråene mere skrøbelige, hvorfor de har større tendens til at knække.

Fugt er derfor nøglen til mindre kruset hår.

Hvorfor får man kruset hår?

Er du i tvivl om, hvorfor du er endt med at have kruset hår? Og er du nysgerrig på, om det er fordi, du gør noget helt forkert?

Vi giver dig her syv årsager til tørt og kruset hår. En eller flere af dem passer med al sandsynlighed også på dig, dit hår og dine vaner.

Her er de syv årsager til kruset hår:

  1. Du har krøllet eller fint hår.
  2. Du bruger for varmt vand.
  3. Du bruger en forkert shampoo.
  4. Du vasker hår for ofte.
  5. Du bruger mange varmeredskaber (føntørre, glattejern, osv.).
  6. Du bruger bomuldshåndklæder.
  7. Du børster hår for meget.

Når du har fundet årsagen til det, er det også nemmere at gå i gang med at behandle det.

1. Krøllet eller fint hår

Din hårtype kan faktisk være den primære årsag til, at du har kruset hår. For jo mere krøllet håret er, jo mere tilbøjeligt er det også til at kruse. Hvorfor er det lige sådan, det hænger sammen?

Krøllet hår skriger på fugt. Det kan næsten ikke få fugt nok. Får det derfor heller ikke fugt nok, vil det have en evig tendens til at være tørt, hvilket igen har den bivirkning, at det kruser.

Har du modsat helt fint hår, kan det også have en tendens til at kruse.

Det gør det, fordi hårtypen er meget let. Kruset bliver derfor ikke tynget ned af hårstråene. Har du tilmed også tendens til tørt hår, giver det anledning til, at det kan gå helt amok og endda også give dig udfordringer med elektrisk hår.

2. Varmt vand

Der er ikke noget så skønt og afslappende som et varmt bad. Men lige så meget som du selv elsker det, ligeså hårdt er det for håret. Især når du døjer med kruset hår.

For varmt vand er desværre med til at gøre hårstråets kutikellag uregelmæssigt. Det udtørrer håret og har den effekt, at håret har brug for mere fugt – og så kruser det endnu mere. Altså medvirker det til en ond cirkel, hvis ikke du i forvejen er opmærksom på at sørge for at fugte håret.

Det er ikke fordi, du skal tage kolde bade. Lad det blot være almindeligt varmt – lige omkring 38 grader – i stedet for glohedt. Det har din hud også bedst af.

3. Dårlig eller forkert shampoo

Shampoo kan også være en direkte kilde til, hvorfor du døjer med kruset hår. Når du vælger en shampoo, skal du gerne vælge en, der ikke indeholder udtørrende alkohol eller barske sulfater. For det er med til at udtørre håret, hvilket som sagt er medvirkende til kruset hår.

Brug gerne lidt ekstra penge på en plejende og nærende shampoo med fokus på naturlige, fugtgivende ingredienser såsom Aloe Vera, Arganolie og andre naturlige og nærende olier. Du vil kunne mærke en stor forskel med det samme.

4. Du vasker hår for ofte

Hår har ikke brug for at blive vasket hver eneste dag. I hovedbunden findes der et naturligt fedtlag, der er med til at holde håret sundt og fugtet. Bliver det vasket væk hver dag, giver det anledning til tørt og kedeligt hår, som igen kan medvirke til kruset hår.

Vil du gerne bekæmpe kruset hår, starter det derfor med, at du kun vasker håret maks. 2-3 gange om ugen. Naturligvis med en shampoo, der passer til tørt hår (og din hårtype).

5. Du bruger mange varmeredskaber

Glatter eller krøller du håret hver dag? Og bruger du også lige en føntørre, inden du kører det varme jern gennem håret? Det er utroligt hårdt for håret at blive udsat for varmeredskaber hver eneste dag. Anvender du heller ikke varmebeskyttende spray, kan du være sikker på, at det forårsager skade på hårets kutikellag.

Begræns brugen af varmeredskaber i hverdagen og brug det eventuelt kun i dele af håret om muligt. Du kan også vælge at have en periode, hvor du sætter håret op og giver det fred fra hård varme. Sammen med et godt fugtboost vil du hurtigt kunne mærke forskel.

6. Bomuldshåndklæder

Har du tendens til at bruge nogle stive bomuldshåndklæder til at frottere håret med, når du går i bad, bør du overveje at stoppe med det og i stedet kramme det. For når du frotterer det, river du hårstråenes kutikellag op, hvilket medvirker til tørt og kruset hår. Bambushåndklæder er også meget mere skånsomme for håret.

7. Du børster hår for meget

Du er sikkert vokset op med, at det er godt at børste håret meget. Det skal også gerne børstes hver dag, da det sætter gang i blodomløbet. Men gør du det mange gange om dagen for at undgå filtret hår, skader du håret mere, end hvad det gavner. For det er med til at knække hårene.

Det bedste er at børste det 1-2 gange om dagen. Det oplagte tidspunkt vil være, når du står op, og når du igen går i seng. Er du træt af, at det filtrer, kan du overveje at sætte det op i nogle frisurer i stedet. Det kan være en smuk, fransk fletning, en høj knold eller en fyldig hestehale.

Det er også med til at undgå kruset hår.

Sådan slipper du af med kruset hår

Er du ved at være træt af at stå op med et tørt hår, der kruser? Og har du nu overskuddet til at gøre noget ved det?

Så dyk ned i vores 9 tips til, hvordan du kommer af med kruset hår:

  1. Gå til frisøren.
  2. Tilføj fugt.
  3. Brug en shampoo mod krus.
  4. Brug en balsam mod krus.
  5. Brug en hårmaske mod krus.
  6. Brug leave-in conditioner.
  7. Brug hårolie mod krus.
  8. Brug en varmebeskyttende spray.
  9. Tør og børst dit hår forsigtigt efter du har været i bad.

Det er ikke noget, der kommer til at stjæle en masse tid fra dig i hverdagen. Tværtimod er det blot nye vaner og nye produkter, der skal inkorporeres.

Vi håber, at vores tips kan være med til at give dig et hår, du er glad for, og som du gerne vil vise frem.

1. Gå til frisøren

Er det længe siden, du sidst har aflagt frisøren et visit? Så kom afsted med det samme og få klippet de spaltede spidser af. For de kan få hårstråene til at flosse, hvilket blot er med til at forårsage endnu større skade på håret. Når du holder det sundt og dejligt velplejet, undgår du i langt højere grad et tørt og kruset hår.

Et besøg hos frisøren er generelt også et godt udgangspunkt for at holde håret sundt og stærkt. Har du skadet hår, vil frisøren også kunne give dig nogle tips og produkter med, som kan afhjælpe skaderne og det uregerlige krus.

Hår har godt af at blive klippet hver 6. uge. Så undgår du også, at det klasker for meget.

2. Tilføj en masse fugt

Fugt må være et af de bedste og mest effektive tips, vi kan give dig i bestræbelserne på at bekæmpe kruset hår. For når du giver håret en masse fugt, undgår du tørt hår, som er det, der giver anledning til det krusede hår. Når du fugter det rigeligt, undgår du ikke kun kruset hår men også skadet hår.

For at tæmme kruset hår, er det vigtigt, at du har fokus på fugt under og efter badet. Det er i form af shampoo, balsam, hårkur og hårolie. Det er lige før, du ikke kan give dit hår fugt nok. Især ikke hvis du døjer rigtig meget med tørt hår og kruset hår i øjeblikket.

Vil du gerne komme godt fra start, kan du komme en hårmaske eller en god madolie i håret natten over. Det vil give håret et rigtig godt fugtboost.

3. Brug en shampoo mod kruset hår

En god shampoo har stor betydning for, hvordan dit hår opfører sig. En dårlig shampoo kan være en direkte årsag til tørt hår.

Du forkæler dit hår, hvis du bruger en shampoo uden sulfater, silikone og udtørrende alkohol og i stedet gør brug af en shampoo, der er baseret på naturlige olier og planter, der er med til at give en masse fugt og næring.

Find en der passer til din hårtype og kombiner den gerne med en matchende balsam, så du får den fulde effekt af de nærende og fugtgivende ingredienser.

4. Brug en balsam mod kruset hår

Når du gerne vil tæmme kruset hår, er det en nødvendighed at bruge balsam ved hver hårvask. Det er kun nødvendigt at bruge i spidserne.

Det bedste er at finde en balsam, der er lavet til at virke mod kruset hår. Ellers er det vigtigste blot at finde en balsam med meget fugtgivende og eventuelt reparerende egenskaber. Jo mere fugt, jo bedre.

En balsam er med til at lukke for skællaget igen, når du har vasket hår. Det betyder, at de nærende ingredienser bliver indkapslet. Altså kan dit hår forblive stærkt og blødt, hvilket er det, der er brug for at komme hen imod, når du har kruset og tørt hår.

5. Brug en hårmaske mod kruset hår

En hårmaske eller hårkur er ren forkælelse for dit hår. Især når det er med gode olier og ingredienser såsom Aloe Vera, der også har en reparerende effekt.

Har du tørt hår, kan du med fordel lade den være i over natten eller som minimum i en halv time efter, at du er færdig i badet. Lad den gerne sidde i det våde hår så længe som muligt, da det giver fugten mulighed for at trække godt ind i de enkelte hårstrå.

Du kan anvende en hårmaske mod krus 2-3 gange om ugen. Det giver dig nærmest øjeblikkeligt et mere glansfuldt hår.

6. Brug leave-in conditioner

Du kan tæmme kruset hår langt hen ad vejen ved at bruge en leave-in conditioner. Den holder dit hår fugtet hele dagen, hvilket er vigtigt for at undgå, at det kruser. Du vil typisk kunne få en leave-in conditioner som en spray. Den fedter også mindst.

7. Brug hårolie mod kruset hår

Du kan undgå kruset hår i løbet af dagen, hvis du bruger en god hårolie. Vælg meget gerne en i en god kvalitet, da det er med til at sikre, at den lægger sig let i håret og ikke fedter.

Du kan med fordel komme olien i håret, når du har været i bad. Det gør det nemmere at fordele olien i håret – og så er det med til at holde kruset fra døren, når du tørrer håret.

8. Brug en varmebeskyttende spray

Vil du ikke give afkald på dit glatte- eller krøllejern, er det en god ide at anskaffe dig en varmebeskyttende spray. Den er alfa og omega for, at du ikke skader håret mere end nødvendigt, når du glatter eller krøller det. Det er også muligt at få sprays med varmebeskyttende og fugtgivende egenskaber, så du får 2 i 1.

9. Tør og børst håret ordentligt

Brug en god hårbørste i naturmaterialer. En hårbørste lavet med metalbørster kan være ret hård for håret og være medvirkende til, at hårstråene knækker. Børst det stille og roligt nedefra og op, så du undgår, at håret danner knuder eller filtrer endnu mere til og knækker, når du forsøger at børste det ud.

Tør håret med så lav en varme som muligt og lad det meget gerne lufttørre ofte. Det behøver du ikke at gøre efter hvert bad – men jo mindre du føner det, jo mindre skade tager det også.

Om Julie Laursen:

Jeg har i længere tid skrevet om alt inden for skønhed og hudpleje, og bruger til hverdag også flere forskellige produkter til at pleje huden selv. Nu er jeg fast skribent her på Danish Bodycare, og bruger mange timer på at researche, så jeg kan skrive de bedste artikler til dig.