Er du ikke helt tilfreds med dine bryn, og kunne du godt tænke dig at få gjort noget ved dem?
Det er der ikke noget at sige til. Brynene er en stor del af vores ansigt og det, der rammer det ind.
De er derfor en stor del af dit udseende og skal derfor også se fantastiske ud.
Er du ved at være lidt træt af at stå og skulle frisere dem morgen efter morgen, kan du med fordel overveje, om ikke et brow lift er noget for dig. For det giver dig mulighed for at holde de stædige hår på afstand i helt op til 2 måneder.
Hvad er Brow lift?
Brow lift – der også bliver kaldt for brow lamination – er en form for permanentbehandling. Det kan ikke sammenlignes med permanent makeup, men er dog en behandling, der i mange uger holder dine bryn på plads med et flot og naturligt look.
Brow lift er en styrkende keratin behandling, der naturligt manipulerer med formen og groretningen og dermed får dine bryn til at virke både længere og mere fyldige.
Keratinproduktet indeholder essentielle olier og B-vitamin, som er i stand til at udglatte selv stædige hår i brynene. Det er med andre ord en meget harmløs behandling i jagten på et fyldigere look.
Forskellen på Brow lift og Brow lamination
Der er ikke nogen forskel på de to forskellige måder at omtale behandlingen på. For det er én og samme type af behandling med det formål at tilføje længde på brynene og give dine bryn et såkaldt lash lift.
Hvad gør et Brow lift?
Når du får udført et brow lift og brow lamination, sker der det, at dine hår bliver behandlet med en keratinvæske. Denne er i stand til at manipulere med formen på hårene og dermed også på groretningen. Det sker ved hjælp af naturlige ingredienser.
Et brow lift får dine hår til at gro i en anden retning – typisk mere lodret, så det giver et indtryk af et lash lift. Hårene får mulighed for at fylde mere i stedet for at “ligge ned” i den naturlige groretning.
Det er også grunden til, at brow lamination er en populær måde at opnå brede og fyldige bryn på.
Derudover udglatter et lamination brow lift også hårene, så du ikke hår krøllede bryn eller hår, der stikker i forskellige retninger. Det er også, hvad der er med til at tilføje længde.
Hvordan fungerer et Brow lift?
Det er en behandling, der tager cirka 45-60 minutter. Når du lægger dig i stolen, sker der det, at behandleren sætter dine bryn i den ønskede groretning og former dine bryn, som du godt kunne tænke dig, og som også passer til dit ansigt.
Behandlingen med lamination brow lift fortsætter med, at keratinproduktet kommer på. Dette skal virke i nogle minutter. Når det er kommet på brynene, bliver der sat nogle strips på, der fungerer som en slags laminering. Derfor bliver det også kaldt for “Brow Lamination”. Lamineringen sørger for, at hårene bliver der, hvor de skal.
Når det har fået lov til at sidde, bliver behandlingen afsluttet med en plejende og styrkende kur, som er med til at booste hårenes vækst. Hos nogle behandlere kan du også få inkluderet farvning af brynene. Dine bryn bliver rettet til med pincet og voks, så de står helt skarpt efterfølgende.
Når behandlingen er slut, har du mere fyldigere bryn i et naturligt look.
Hvem har gavn af et Brow lift?
Brow lift eller brow lamination er for alle, der gerne vil gøre noget ekstra ud af sig selv. Der behøver ikke nødvendigvis være en grund til, at du får det lavet på dine bryn. Det er desuden for alle hårtyper.
Det er dog oplagt for dig, der:
- Har krøllede eller uregerlige bryn, der gerne vil vokse i alle retninger.
- Gerne vil have mere markante bryn.
- Gerne vil have fyldigere bryn, “et lash lift” eller “brushed up brows”.
Det er ren og skær selvforkælelse, der heldigvis varer ved i mange uger! Prøv derfor gerne brow lamination, hvis du trænger til at gøre noget godt for dig selv.
Læs også: Microblading Bryn
Fordele ved Brow lift
Fordelen ved brow lift er helt klart, at du gør noget godt for dig selv og dine bryn. Man kan derfor sagtens sige, at der er følgende fordele:
- Du får fyldigere bryn
- Du får et lash lift
- Du slipper af med krøllede bryn
- Du har flotte bryn dag som nat
Du får derfor en nemmere og hurtigere morgenrutine, da brynene sidder helt, som de skal, når du har fået foretaget lamination brow lift.
Vil du have fyldigere øjenbryn? Læs hvordan det er muligt med øjenbrynsserum.
Ulemper ved Brow lift
Det er ikke ofte, at der optræder ulemper ved brow lift. Det kan dog ske, at huden omkring området bliver en smule hævet, rød eller ømt i noget tid efter et brow lift. Det går dog over af sig selv.
Du kan også opleve, at huden skaller en smule i det område, du har fået det lavet. Ellers er der ikke mange ulemper at finde ved brow lift udover, at det desværre ikke holder længere end 2 måneder. Så skal brynene igen under behandling.
Vedligeholdelse af et Brow lift
I de første 24 timer efter behandlingen er der en række ting, som du skal undgå, som er, at:
- Gå i bad og få direkte vand på dine bryn
- Gnide i brynene
- Påføre olie og cremer på og omkring brynene
- Anvende makeup på dine bryn
- Få direkte sol
- Gå i sauna eller dyrke sport
Derudover kan det være en god ide at være opmærksom på ekstra pleje af dine bryn, så dit lamination brow lift kommer til at holde så længe som overhovedet muligt.
Kom derfor gerne noget hårkur på dine bryn, når du er i bad. Lad det sidde lidt og skyl det herefter af. Red også gerne dine bryn i den retning, du gerne vil have dem, mens de er våde. Det giver dig flotte og naturlige bryn i helt op til 6-8 uger efter, du har fået brow lamination udført.
Ofte stillede spørgsmål
Hvor længe holder Brow lift?
Når du får udført brow lift og brow lamination holder det i cirka 6-8 uger. Jo bedre du er til at pleje dine bryn, jo længere holder det.
Hvad koster et Brow lift?
Det koster gennemsnitligt 500 kroner for brow lamination og lift alt efter, om du ønsker med eller uden farve.
Gør et Brow lift ondt?
Det er meget begrænset, hvor meget du mærker på og omkring dine bryn. Det kan nive lidt, når brynene rettes til for at få den rette form.
Hvor lang tid tager et Brow lift?
Det tager cirka 45-60 minutter at få lavet brow lift og brow lamination på dine bryn.