Tests

Bedste Hair extensions: Find det bedste udvalg af hårextensions

Er du træt af dit hår? Drømmer du om langt og fyldigt hår? Et hår der både kan hænge løst og sættes op – og som både ser sundt og smukt ud uanset hvad? Eller er håret blevet tyndt og træt?

Så er hår extensions måske løsningen for dig og dit hår.

skrevet af Julie M. Laursen

bedste hair extensions

Vi tjener en kommission for produkter solgt gennem nogle links i denne artikel.

Tiderne hvor den slags “ekstra hår” var noget for de få udvalgte er længe forbi. I dag er der kommet nye, effektive teknikker, fantastiske extensions og ikke mindst produkter til.

Fælles for dem alle er, at de kan sikre dig et helt naturligt resultat og frem for alt et flot og fyldigt hår. Og der er ikke længere tale om syntetiske løsninger, men mulighed for at vælge extensions af høj kvalitet i 100% ægte hår. Det kan sættes på – og tages af – på utallige måder, med både clips, trenser og tape.

Lyder det interessant? Så bliv klogere på de forskellige produkter og hair extensions her – inden du sætter dig i frisørstolen næste gang. 

Bedste hair extensions

Der er flere forskellige måder at få både flottere og mere fyldigt hår ved hjælp af extensions. Du kan enten vælge at få dem hos en professionel frisør – eller du kan gøre det selv.

Men hvad skal du vælge? Og hvilke hair extensions skal du vælge?

Vi guider dig og dit hår til de bedste hår extensions af højeste kvalitet netop nu og løfter sløret for nogle af tidens største og dygtigste leverandører af det eftertragtede løse hår, der kan gøre underværker for dit hår og sikre dig den bedste hårpleje.

rapunzel of sweden

Hair extensions fra Rapunzel of Sweden

Rapunzel of Sweden er en af Nordens førende leverandører, når det gælder løst hår. Her finder du hår i alle længder og typer og helt op til 100 forskellige nuancer. Fra hair extensions der giver dit eget hår ekstra fylde, til clip on extensions der giver dig det lange hår du altid har ønsket dig på nul komma fem.

Fælles for alle extensions er, at de både ser naturlige ud og er utroligt lette at sætte på, og så giver de en fantastisk mulighed for at ændre dit look fra dag til dag.

Du kan tilmed også style både dit eget hår og de påsatte extensions ved hjælp af det særlige Rapunzel Of Sweden krøllejern, hvis frisuren skal have et løft. 

Extend your beauty

Hair extensions fra MyExtensions

Extend Your Beauty er en erfaren dansk forhandler af blandt andet clip-in hair extensions, hår trenser, hot fusion, cold fusion stick og tape hair extensions. Kort sagt alt hvad der skal til for at få dette flotte, lange og fyldige hår, som du måske ikke lige er udstyret med fra naturens side.

Fælles for alle produkter er, at de er fremstillet af 100% naturligt og ægte hår. Derudover er de kvalitetstestet, så du altid kan være sikker på at få det bedste af det bedste hår. Dertil kommer, at alt håret hos Extend Your Beauty er såkaldt Remy hår, hvilket vil sige, at alle hårstrå vender i samme retning. Det er med til at forhindre at håret filtrer og din garanti for et flot, glat hår.

Er du ikke helt sikker på, at langt hår er dig hele tiden? Så bør du vælge de såkaldte clip-on extension, der kan tages ud på dage, hvor et stort og langt hår ikke lige passer ind i planerne. Ønsker du i stedet en permanent løsning, så er metoden enten hot fushion, cold fushion, tape baner eller hår trenser.

Hvad er hair extensions?

Hair extensions er populært sagt ekstra hår, der fastsættes på dit nuværende hår med det formål at få et længere, flottere eller fyldigere hår. Disse extensions fås i dag i et væld af farver og kvaliteter. De findes også både i varianter du selv kan anvende og i varianter, der kræver professionel hjælp til at påsætte for et godt resultat. Således kan du i dag vælge mellem hair extensions i ægte hår, og med en påsætning af produkter der enten foregår med clips, tape eller som trenser, hvorved dine hair extensions vil fremstå lige så naturlige som resten af dit hår.

Clip-in hair extensions

Takket være clip-in hair extensions er det muligt at få langt hår på ingen tid! Så drømmer du om at tilføje adskillige centimeter til din nuværende hårpragt, er clip-ins som skabt til dig. Fordelen ved netop denne form for extensions er, at det ikke er en permanent løsning, så du bestemmer fuldstændig selv, hvornår du vil have langt hår – og hvornår du ikke vil. Det kan være der er en fest i weekenden, et bryllup eller en tur i byen, hvor du gerne vil have et stort og flot hår.  Så er det bare at clipse nogle ekstra baner hår på! Og når det så bliver hverdag med studier eller arbejde og diverse fritidsinteresser, kan du tage dem af igen og “nøjes” med dit eget hår. 

Permanente hair extensions

Vil du gerne have langt og flot hår, når du vågner hver morgen? Og gider du ikke bruge ekstra tid på at skulle montere ekstra hår inden du går ud ad døren? Så er permanente hair extensions løsningen for dig. På den måde har du hele tiden den samme hårlængde, som holder i helt op til 12 uger. Hvilken metode der skal anvendes afhænger af hvilken hårtype du har. Uanset hvilken hårtype, vil det alt andet lige spare dig for en masse tid om morgenen og sikre dig et naturligt og smukt resultat. 

Påsætning af hair extensions

Lige som der findes flere forskellige metoder indenfor hair extensions, findes der et tilsvarene antal metoder til påsætning af dette ekstra hår. Nogle sættes blot fast på det eksisterende hår med små clips. Andre kræver hjælp fra et glattejern eller skal monteres ved hjælp af tape baner eller trenser. Nøjagtig lige som med så meget andet, er det en teknik det tager tid at mestre for et perfekt resultat. Det er dog på ingen måde umuligt at lære de forskellige teknikker, der er i forbindelse med påsætning af dine hair extensions. Husk blot på, at øvelse gør mester! 

Hot fusion

Hot fushion er en extensions metode der også kendes som “nail hair” eller keratin totter. Hot fusion er en velgennemprøvet metode, der har været på markedet både herhjemme og i udlandet i adskillige år. Det er tilmed en meget populær metode, hvis der skal lidt mere fylde i lokkerne. Påsætningen foregår ved at totterne, der er samlet med et lille stykke keratin øverst, varmes op og nulres omkring afgrænsede totter af ens eget hår. På den måde holdes det fint på plads. Fordelen ved netop denne metode er, at det er nemt at skjule samlingerne. Det er derfor også en meget anvendelig metode, hvis du foretrækker at sætte håret op uden at dine extensions kan ses. 

Ulempen ved denne behandling er, at det påsatte hår kan være svært at tage af igen. Det er desuden svært at genbruge håret. 

Cold fusion

Cold fushion er en extensions metode, der også er kendt som “stick hair”. Den minder utroligt meget om metoden hot fushion. Forskellen er, at totterne med denne metode sættes på med en microring, som klemmes om en tot af dit eget hår samt hairextensions totten. Denne metode har den fantastiske egenskab, at det giver en utrolig naturlig bevægelse i håret . Derudover gør den håret nemt at style – netop fordi metoden giver mulighed for at fordele den anvendte extensions jævnt over hele håret. Dertil kommer, at det er muligt at genbruge de anvendte extensions – blot man monterer nye microringe. Derfor er det også en relativt billig måde at få smukt og fyldigt hår. 

Ulempen ved cold fushion er, at det kan være svært at skjule de anvendte microringe, hvis du har tyndt eller fint hår. 

Ultra cold fusion

Nøjagtig som både cold og hot fushion er ultra cold fushion – også kendt om ultrasonic fushion. Et tot for tot system. Metoden der er en fushion mellem hot fushion og cold fushion, har vundet frem gennem de seneste år. Det skyldes ikke mindst, at der er tale om en yderst skånsom metode, der ikke bruger hverken lim, varme eller kemikalier.

Totterne der anvendes i denne forbindelse minder meget om hot fushion totterne, men metoden med påsætningen er en lidt anden eftersom de påsættes med ultralyd. Dette er stadig en relativ ny måde, men fordelen ved netop denne er, at totterne af hår er flade, når de påsættes. Det gør det endnu nemmere at skjule de påsatte extensions i dit eget naturlige hår. Derfor kan ultra cold fushion kendetegnes ved at være både usynlig, holdbar, flad og skånsom.

Tape

Tape extensions er en form for hair extensions, der består af korte baner af hår på 4×1 cm, hvor der er påsat tape. Tape extensions er det perfekte alternativ til dig med tyndt hår, da hårbanerne er så smalle at de lægge sig fladt ind til hovedbunden. Samtidig blender de fint ind i dit eget hår, og takket være den gennemsigtige tape er de virkelig nemme at skjule. Her er typisk tale om produkter af god kvalitet. 

Hår trenser

En hårtrense er et langt “gardin” af hår, som du selv kan lave dine hair extensions med. Dette er en både god og ikke mindst billig løsning, da man får væsentligt mere hår at arbejde med end ved de sædvanlige clip-on løsninger. Det er derfor perfekt til dig, som drømmer om et stort og tykt hår. De fleste hår trenser på markedet består af 100% Remy Hår, hvilket betyder, at det matcher dit eget hår perfekt og du derved opnår et både flot og helt naturligt look. Samtidig får du en unik mulighed for både at fået mere fyldigt hår, samt et hår i en helt anden længde og farve, hvis du ønsker dette. Måske vil du gerne have striber i håret? Her er disse hår trenser en enestående metode. Du bestemmer selv hvorledes du ønsker at anvende hår trensen, der både kan syes på ved hjælp af flettemetoden eller klippes op og anvendes til både cold fusion og hot fusion extensions. 

Hårtyper

Lige som vi mennesker er forskellige, så er vores hår det også. Derfor findes der også et væld af forskellige hårtyper, når det gælder extensions. Lige fra Remy og non Remy til glat og krøllet hår. Endelig findes der også extensions der matcher forskellige former for oprindelse. Der er ganske enkelt hair extensions til alle tænkelige hårtyper og i alle tænkelige nuancer samt i enhver ønskelig kvalitet.

Remyhår

Remy hair (også kaldet remi hair) er betegnelsen for en særlig kvalitet af hår extensions. Definitionen af ægte remy hair er at det hører til den højeste kvalitet indenfor extensions. Det skyldes at alle hårstrå ligger i den samme retning. Det betyder at der er mindre friktion hårstråene imellem og dermed også at der mindre tendens til at håret filtrer og slår knuder. For at kunne kalde extensions for ægte Remy hår skal alle hårstrå ikke alene vende i samme retning, men også bestå af 100% ægte menneskehår. Så det er ikke for ingenting, at netop Remy hår regnes for at være toppen af poppen indenfor hår extensions. Derfor er det også absolut alle pengene værd.

Oprindelse

Som skandinav med fint og lyst hår, skal dine kommende extensions naturligvis matche det udtryk. Det samme gør sig gældende, hvis du har kraftigt, mørkt hår, er rødhåret eller måske har et flot krøllet hår. Derfor findes der hair extensions der matcher og understøtter netop dit hår. Lige præcis som det er. Fra det lyse skandinaviske hår til det lidt mørkere europæiske af slagsen og videre til et væsentligt mere kraftigt og kruset hår.

Bølget/krøller

Extensions findes ikke alene i en række forskellige kvaliteter og nuancer, men også i forskellige strukturer. Hair extensions er således ikke udelukkende fladt og glat hår, men kan lige så vel være både bølget og med store eller små krøller. Netop fordi det skal passe ind og se naturligt ud sammen med dit eget hår. Og langt de fleste former for extensions kan godt tåle en tur med krøllejernet. Blot du husker at benytte varmbeskyttende produkter i forbindelse med brugen af disse. 

Den perfekte pleje af dine hair extension

Nøjagtig som almindeligt hår kræver det også både tid og plejer at have extensions. Rent faktisk kræver det endnu mere pleje, da der jo er tale om “dødt” hår, der ikke længere får værdifuld næring fra hårsækkene, men udelukkende fra de produkter det udsættes for. Derfor er det også vigtigt at sørge for god hårpleje. Ønsker du at passe godt på dine extensions, kan du derfor med fordel følge disse tips: 

  • Vask ikke håret de første par dage efter du har fået extensions
  • Friser altid håret inden du vasker det, for at undgå at det filtrer
  • Brug altid balsam og anvend gerne en hårkur et par gange om ugen
  • Gå aldrig i seng med vådt hår, da det kan slide på dine extensions

Om Julie Laursen:

Jeg har i længere tid skrevet om alt inden for skønhed og hudpleje, og bruger til hverdag også flere forskellige produkter til at pleje huden selv. Nu er jeg fast skribent her på Danish Bodycare, og bruger mange timer på at researche, så jeg kan skrive de bedste artikler til dig.