Guides

Vokser øjenvipper ud igen? Sådan får du dem til at vokse hurtigere

Øjenvippebukker. Mascara. Lash lift. Der kan være rigtig mange årsager til, hvorfor øjenvipperne falder af. Selvom det føles som en katastrofe lige nu og her, er der heldigvis trøst forude, da de vokser ud igen. Om der er noget, du kan gøre for at få dem til at vokse hurtigere ud? Det sætter vi dig alt sammen ind i her.

skrevet af Julie M. Laursen

vokser øjenvipper ud igen

Vi tjener en kommission for produkter solgt gennem nogle links i denne artikel.

Lange øjenvipper fremhæver dine øjne. De får dine øjne til at se større ud. Uden dem ser ansigtet nøgent og bart ud.

Men de har også en beskyttende effekt for dine øjne, da de beskytter mod skidt og snavs i luften.

Sammen med øjenbrynene spiller de derfor en stor rolle for, hvordan dit ansigt ser ud. Det er derfor fuldt forståeligt, at du gerne vil have lange øjenvipper og måske endda er ked af det over, at de nu er begyndt at knække eller falde af.

Øjenvipper skal behandles godt for at kunne vokse sig lange fra naturens side. De falder af, hvis de gentagne gange bliver udsat for hård behandling i form af makeup, der ikke bliver fjernet, eller at de bliver bukket efter, der er taget mascara på.

Er det netop, hvad du er kommet til? Eller oplever du, at dine øjenvipper knækker?

Så er der heldigvis hjælp at hente, da du faktisk selv kan gøre noget for, at de igen vokser ud og forbliver der, indtil de helt naturligt falder af. Giv derfor endeligt ikke op på dine øjenvipper endnu!

Hvordan vokser øjenvipper? (De 3 faser)

Men inden vi sætter dig ind i, hvordan du kan påvirke dine øjenvipper til at vokse hurtigere ud igen – eller hvordan du kan få fyldigere øjenvipper – skal vi først se på, hvordan de vokser.

Øjenvipper gennemgår tre faser:

  • Den anagene fase (vækstfasen)
  • Den katagene fase (nedbrydningsfasen)
  • Den telogene fase (hvilefasen)

Den anagene fase

Den første fase er den, der bliver kaldt for den anagene fase. Det er også fasen, der bliver kaldt for vækstfasen. Denne varer mellem 4 til 10 uger. Det er sådan, at omkring 40% af dine øjenvipper på den øverste vippekant altid befinder sig i denne fase. Der vil derfor altid være vipper, der er i vækst.

Den katagene fase

Når dine øjenvipper ikke længere er i vækstfasen, går de over i det, der bliver kaldt for den katagene fase. Det er også, hvad der bliver kaldt for nedbrydningsfasen. Denne varer i cirka 15 dage. Nogle kalder den også for overgangsfasen.

Den telogene fase

Den sidste fase er det, der kaldes for den telogene fase. Det er også kendt som hvilefasen. Denne fase varer mellem 4-9 måneder. Når fasen er afsluttet, falder øjenvippehåret af – og så begynder cyklussen forfra med et nyt hår.

Det er derfor også ganske naturligt at tabe dine øjenvipper – præcis som når du taber hår fra hovedet. Alle dine øjenvipper befinder sig i en forskellig fase i vækstcyklussen. Derfor vil de ikke på noget tidspunkt alle sammen falde af på samme tidspunkt. Vågner du derfor op til, at du har tabt en øjenvippe, skal du endeligt ikke gå i panik.

Alle dine øjenvipper går igennem ovenstående faser og sker som en helt naturlig proces.

Vokser øjenvipper ud igen hvis de falder af?

Ja, øjenvipper vil altid vokse ud igen. Det sker på nøjagtigt samme måde som med dine øjenbryn eller håret på hovedet. Når ét falder af, vokser der et nyt ud.

Du må endeligt ikke gå i panik, hvis dine øjenvipper er begyndt at falde af. Hverken hvis det sker naturligt, eller fordi du er kommet til at bukke dem, mens du har haft mascara på.

Er du dog selvforskyldt i, at du taber et eller flere af dine øjenvipper, kan der godt gå længere tid, før det vokser ud igen, fordi det ikke er den naturlige vækstcyklus, der er skyld i, at dine øjenvipper falder af.

Hvorfor falder øjenvipper af?

Øjenvipper falder helt naturligt af, hvorefter der vokser nye ud igen. Men der kan også være andre årsager til, hvorfor dine øjenvipper falder af. Vipperne kan ikke holde til alt. Derfor har flere forskellige ydre faktorer også noget at sige for, om du kommer ud for et unaturligt vippetab.

Mange ting kan skylde at dine øjenvipper falder af:

  • Vippebukning
  • Falske øjenvipper
  • Lash extensions
  • Makeup, der ikke bliver fjernet

Ovenstående er alt sammen det, man kalder for fysisk belastning af vipperne. Det er, hvad der kan føre til vippetab.

Vippebukning

Vippebukning er en af de primære årsager til, hvor vipperne falder af, før de har været i den telogene fase. For det er meget hårdt for vipperne. Derfor skal du helst også gøre det på et minimum og under ingen omstændigheder med mascara på.

Vippebukning er hårdt for vipperne, da det kan knække og løsgøre hårene. Kommer du derfor til at trække i bukkeren og hive hår med ud, kan der gå lang tid, før de vokser ud igen.

Kunstige øjenvipper

Kunstige øjenvipper er desværre også skidt for vipperne. Selvom det ser godt ud og giver dig længere øjenvipper på et øjeblik, kan vægten fra dem få de naturlige vipper til at knække eller falde af. Limen kan også spille en negativ rolle, da den kan udtørre og genere øjenlåget.

Så væk med de kunstige vipper (eller brug dem sjældnere), hvis du gerne vil gøre noget godt for dine øjenvipper.

Lash extensions

Lash extensions er ikke lige så hårde for vipperne, som en vippebukker er. Men det er unaturligt og belaster derfor også øjenvipperne. Den ekstra vægt kan genere og føre til, at nogle af vipperne falder ud før tid.

Mascara

Mascara er pænt og mascara rammer øjnene ekstra flot ind. Men et overdrevent forbrug af mascara og andet makeup, kan være ret hårdt for øjenvipperne. Særligt hvis du bruger mascara hver dag og har tendens til ikke at fjerne det. For der er stoffer i mascara, som kan gå ind og genere huden og dermed føre til, at øjenvipperne falder af.

Vandfast mascara kan også være en særligt udfordrende størrelse, da det kræver en ekstra indsats at fjerne det.

Fjerner du ikke makeuppen og mascaraen, ophober der sig makeuprester. Det gør det sværere for huden at ånde, hvilket giver øget bakterievækst. Men sover du også med mascara på, er der risiko for, at de stive hår knækker, når du hviler ansigtet på puden.

Der kan også være andre årsager til vippetab såsom sygdom, stress og medicin. Her kan det være svært at gøre noget lige nu og her andet end at have fokus på at få det bedre.

Hvor hurtigt vokser øjenvipper?

Det tager 4 til 6 uger for øjenvipper at vokse ud. Ønsker du derfor længere vipper, eller ønsker du hurtigt øjenvipper igen, fordi nogle er knækket, må du væbne dig med tålmodighed. Det er svært at påvirke øjenvipperne til at vokse hurtigere ud. Du bør derfor i stedet have fokus på, hvordan du i højere grad kan få stærke øjenvipper, og hvordan du selv kan sørge for, at de ikke utilsigtet falder af.

Hvad skal man gøre hvis ens øjenvipper falder af?

Begynder øjenvipperne at falde af i et hurtigere tempo, end hvad du kan se er naturligt, er det vigtigt, at du finder årsagen til det. Er det for meget makeup? Er du for hårdhændet, når du fjerner makeup? Er du lidt for slem til at bruge vippebukkeren?

Det bedste du kan gøre for dig selv og dine øjenvipper er, at du passer og plejer dem. Sørg for nænsomt at fjerne makeup hver dag. Prioriter deres sundhed ved at bruge en øjenvippeserum eller olie.

Prøv at undgå stress og sørg for at bevæge dig og spise sundt. Dine øjenvippers udseende og sundhed er et produkt af, hvordan du behandler dem og dig selv.

Så hav meget gerne fokus på, hvad du kan gøre på den lange bane frem for diverse hurtige løsninger. Det bliver du også selv meget gladere for i det lange løb – og så giver dig meget flottere øjenvipper.

Hvordan får man lange øjenvipper?

Er der noget, vi kvinder især efterstræber, så er det længere øjenvipper. Det er ikke så underligt, da lange øjenvipper virker mere forførende. Det åbner øjnene mere op og kan derfor godt give et mere sexet og feminint look.

Er du født med korte vipper? Eller kunne du bare godt tænke dig længere øjenvipper? Så giver vi dig lidt forskellige tips til, hvordan du kan opnå dette.

Kosmetiske produkter

Mascara, vippebukker og andre kosmetiske produkter kan hjælpe dig til længere øjenvipper. Eller de kan i hvert fald hjælpe dig til at få dine øjenvipper til at syne længere.

Brug det dog gerne med måde og på en måde, som er mest mulig skånsom for vipperne. For ellers har det bare den modsatte effekt i det lange løb.

Naturlige produkter

Der findes flere forskellige cremer, serum og også E-vitamin, som bidrager til en sund vækst. De naturlige produkter kan ikke nødvendigvis sørge for, at du får flere millimeter længere vipper. Men de kan understøtte en sund vækst og sikre, at der går længere tid, før de falder af – eller at de i hvert fald har de bedste betingelser for at vokse.

E-vitamin er især noget, der bliver brugt i vippeserum til at hjælpe vipperne med at vokse.

Kunstige vipper

Den hurtige metode til at få lange øjenvipper på, er ved at bruge kunstige eller falske øjenvipper. Har du meget korte vipper, som ikke synes af meget, kan det være en god hjælp til at få et flot indrammet look i hverdagen, eller når du skal til fest. Du bør dog bruge dem med måde, da det slider på dine naturlige øjenvipper. Brug dem derfor helst gerne kun, når du ønsker fyldige vipper i forbindelse med en festlig anledning. For så skader du ikke dine øjenvipper unødigt.

Hvordan får man ens øjenvipper til at vokse hurtigere?

Det er svært at påvirke den naturlige fase for øjenvipper. For dine øjenvipper er fra naturens side bestemt til at vokse i et bestemt tempo. Du kan dog gøre noget for at stimulere væksten og sørge for, at vipperne har de bedste betingelser for at vokse sig lange og stærke.

Øjenvippeserum

Du kan forsøge dig med en god øjenvippeserum. Den indeholder ingredienser, der er ment til at hjælpe dig med at vokse lange vipper og ikke mindst vipper med mere fylde. Over tid vil vipperne få en mørkere farve. En øjenvippeserum kan desuden forlænge vækstperioden, så der går længere tid, inden dine øjenvipper falder af. Det er, hvad der blandt andet er med til at give et mere fyldigt look.

Serum kan bruges af alle, der gerne vil vokse lange vipper, gøre dem mere fyldige eller generelt bare behandle vipperne bedre, så de får en bedre forudsætning for at vokse sig lange og flotte. Har du korte øjenvipper, er der gode chancer for, at du oplever en stor forskel.

Castorolie

Castorolie bliver også kaldt for ricinusolie. Det er godt for både hud og hår, da det har fugtgørende og blødgørende egenskaber. Olien er rig på ricinolsyre, der er en omega-9 fedtsyre. Denne kan være med til at omvende hårtab og dermed også stimulere hårvækst og give det mere volumen.

Du behøver kun bruge et par dråber hver dag, som du fører på øjenvipperne med en vatpind. Den er meget drøj i brug, hvorfor den holder længe. Hvornår du vil kunne se resultater, afhænger af hvordan din øjenvipper har det, hvordan du behandler dem og ikke mindst, hvordan dine øjenvipper generelt vokser.

Om Julie Laursen:

Jeg har i længere tid skrevet om alt inden for skønhed og hudpleje, og bruger til hverdag også flere forskellige produkter til at pleje huden selv. Nu er jeg fast skribent her på Danish Bodycare, og bruger mange timer på at researche, så jeg kan skrive de bedste artikler til dig.