Huden er menneskets største organ. Det dækker hele kroppen, og måler man efter, vil man opdage, at vores hud har et overfladeareal på næsten 2 kvadratmeter. Selv om vi dermed har utroligt meget hud, så er den samtidig ganske tynd. Således er huden på ryggen kun omkring 3 mm, mens huden på vores øjenlåg er under 1 mm.
Med så meget hud, er det uundgåeligt, at der fra tid til anden dukker lidt småskader og skavanker op. En af de mest almindelige gener er talgknopper. Pludselig er de der bare! En masse små prikker på den ellers så smukke og glatte hud.
Hvad er de for nogen? Hvor kommer de fra? Og hvorfor? Kan man gøre noget for at undgå at de overhovedet kommer – og hvad stiller man op, når de dukker op? Det giver vi svar på her.
Vi anbefaler
Samlet hudplejesæt fra Danish Skin Care
Den ultimative behandling for smuk hud! Det samlede sæt indeholder alt, din hud har brug for. Du får behandling, pleje og beskyttelse samt bekæmpelse af en lang række hudproblemer.
Hjælper blandt andet mod:
- Hudorme
- Akne
- Bumser
Hvad er talgknopper?
Hvad er talgknopper egentlig for noget?
Definitionen lyder, at talgknopper er bittesmå kirtler lavet af talg, der dukker op på grund af kroppens hormonproduktion. Derfor kommer talgknopper også især i puberteten. Hormonerne suser rundt i kroppen på både piger og drenge, og hormonproduktionen er helt i top.
Selv om talgknopper typisk optræder i forbindelse med puberteten, er det ikke ensbetydende med, at de forsvinder, når puberteten er overstået. Dog vil de med temmelig stor sandsynlighed blive både færre og optræde væsentligt sjældnere.
Selvom disse knopper af talg kan være yderst irriterende (og ofte påvirke ens selvtillid, hvis der er mange, og de sidder på et synligt sted på kroppen), så er talgknopper dog fuldstændig ufarlige.
Talgknopper og/guides/hudorme/ er meget ens, med den eneste undtagelse, at hudorme er blevet eksponeret til oxygen.
Hvad er talgkirtler?
Talgkirtler er små kirtler, der findes overalt på vores hud. En talgkirtel indeholder en form for fedtstof (talg), der smører huden og håret og derved beskytter mod udtørring. Alle pattedyr har disse talgkirtler. Mennesker har flest af dem i hårbunden, i ansigtet, på brystet og ryggen samt i lysken.
De er altså helt naturlige og en nødvendig del af vores krop og ikke mindst vores hud. Deres primære formål er altså at producere talg, der er en olielignende væske, der består af blandt andet kolesterol, fedt og triglycerider, der tilsammen sikrer huden den nødvendige fugt.
Årsager til talgknopper
Hvorfor får vi overhovedet disse generende talgknopper? Hvorfor får man talgknopper? Årsagen er såmænd ganske naturlig! Vi får disse talgknopper, fordi hele kroppen producerer dem. Ganske enkelt!
Kroppen producerer ikke ekstra talg for at irritere os, eller fordi der som er noget galt med den, men som en del af beskyttelsen af vores hud og vores hår. Det er dog med god grund, at man kan blive grebet af irritation og bekymring, når disse knopper pludselig dukker op, hvis man ikke ved, hvad det er. Der er også mange, der forveksler talgknopper med blandt andet uren hud, bumser eller acne – og det er en helt anden sag, også når det kommer til behandling.
Selv om talgknopper kan være irriterende, så er de ikke farlige. Alligevel er der mange – ikke mindst yngre mennesker – der ønsker at minimere dem og helst også fjerne dem helt. Talgknopper anses ikke som æstetisk pænt på en ellers flot og velplejet hud.
Endelig er der også tilfælde, hvor talgknopperne optræder decideret ubehagelige steder på kroppen såsom på øjelågene eller kønsdelene.
Selv om talgnkopperne, som nævnt, opstår helt af sig selv, og uden nogen videre årsag, så er de oftest mere udbredt og optræder hyppigere i løbet af puberteten. Talgknopper er en reaktion på vores hormonproduktion, der kan resultere i en overproduktion af talg, og det jo netop er i disse år, at vores produktion af hormoner topper.
Behandling af talgknopper
Talgknopper kan være højst irriterende og frustrerende at have. Det gælder især i ansigtet, hvor de er mest synlige, og på områder som kønsorganerne hvor de kan være til stor gene. Heldigvis er der råd at hente for at mindske antallet af synlige talgknopper.
Talgknopper springer mere eller mindre ud uden nogen videre forklaring. Derfor behøver man ikke at bekymre sig, om man spiser eller lever forkert, bare fordi man får disse små knopper i ansigtet, knopper i panden eller rundt omkring på kroppen.
Ligesom det er tilfældet med en række andre hud-gener, så er en af de mest effektive måder at komme også talknopperne til livs på ved at følge nogle gode, faste hudplejerutiner. Især vores ansigt bliver dagligt udsat for en masse skidt, der sætter sig på huden og blokerer vores porer.
Det gælder både makeup og cremer samt skidt og snavs fra omgivelserne og luften omkring os. Dette skidt kan gøre det ekstra svært for huden at trække vejret, så at sige.
Det anbefales derfor at sørge for at rense ansigtet med en god ansigtsvask to gange om dagen. Derudover skal man benytte sig af eksfoliering eller peeling, der kan trænge endnu længere ind i huden og rense den godt igennem.
Her gælder det blot om at være lidt forsigtig, og ikke skrubbe for hårdt, da der derved kan udvikle sig betændelse i og omkring talgknopperne.
Få bugt med og fjern talgknopper med god og skånsom hudpleje. For behandling er absolut mulig.
Etabler en daglig rutine
Faste hudpleje rutiner er vejen til en sund og velplejet hud. Ved at etablere en daglig rutine, morgen og aften, kan du lettere komme både talgknopper, uren hud og bumser til livs. Det er slet ikke så besværligt eller tidskrævende, som det kan lyde, blot du følger disse gode råd:
- Rens din hud grundigt om morgenen som det første, inden du tager din dagcreme på og eventuelt lægger makeup. Brug en god ansigtsvask og en skintonic. Om aftenen gentager du proceduren med ansigtsvask og skintonic og afslutter med din natcreme.
- Eksfolier din hud et par gange om ugen – eller efter tid og behov – med en mild ansigtsscrub. Suppler gerne med en ansigtsmaske også. Sørg for at både scrub og maske passer til netop din hudtype, så du dels får det bedste resultat, dels undgår at irritere huden yderligere. Vær omhyggelig, men samtidig påpasselig med at “scrubbe” for hårdt, når du eksfolierer og rens efterfølgende huden med en blød vaskeklud opvredet i lunkent vand. Afslut med en god creme.
- Færdig!
Creme mod talgknopper
Der findes et godt og bredt udvalg af cremer, som kan have en gavnlig indvirkning og god behandling af talgknopper. Det gælder uanset om du har normal, tør, sensitiv, uren eller kombineret hud – og om du er ung eller måske lidt oppe i årene. Men det er ikke helt ligegyldigt, hvilken creme du skal bruge:
BHA salicylsyre
Beta Hydroxy Acid, også kalder salicylsyre er et yderst effektivt stof, man blandt andet kan bruge til behandling af skæl i hovedbunden og akne. Det er eminent til at holde huden ren, blød og spændstig, og så er det lidt af et vidundermiddel, når det kommer til fjernelse af talgknopper i ansigtet. Det både renser og eksfolierer huden dybt og effektiv og derved fjerne de døde hudceller, så talgkirtlerne i huden ikke tilstoppes. Derved kan du minimere risikoen for og forekomsten af talgknopper.
Perfect Skin Power Treat
Den ultimative behandling for smuk hud! Produktet bekæmper effektivt hudproblemer, hud beroliges, rødme mindskes og tilstopning af porer undgås.
Hjælper blandt andet mod:
- Hudorme
- Uren hud
- Bumser
Hudtype
Vælg altid både rense- og plejeprodukter, der passer til dig og din hudtype. Vælger du de forkerte produkter, har de i bedste fald ingen videre effekt – og i værste fald kan du risikere, at de gør mere skade end gavn. Det gælder også, hvis du er for voldsomt ved brug af dem, da der derved kan bryde betændelse ud i talgknopperne, hvilket ikke gør problemerne mindre.
Hvad er talgkirtlernes funktion?
Det kan virke lidt meningsløst overhovedet at have talgkirtler, når de nu har så stor tendens til at tilstoppe og ødelægge hudens sundhed. Ligesom de fleste andre områder, når det gælder vores krop og vores hud, har disse talgkirtler trods alt en funktion.
En talgkirtel producerer talg, der kan holde huden i god form. Talg er en olielignende væske, der består af fedtsyre, kolesterol, triglycerider og en række forskellige voksarter.
Formålet med produktionen af talg er at sikre fugt til både hud og hår. Derved vil huden og håret undgå at udtørre og blive skørt og skrøbeligt.
Talg er desuden vigtig for huden, da det samtidig også har en både svampe- og bakteriedræbende funktion, som er med til at sikre at vores hud, som udgangspunkt, er både sund og ren. Talgkirtlerne er overalt på vores hud, men vi har flest talgkirtler ved lysken i hårbunden, i ansigtet, midt på brystet og på ryggen.
Talgknopper i ansigtet
Ansigtet er et af de steder, vi typisk oplever at få talgknopper. Det skyldes en kombination af, at vi har usædvanligt mange talgkirtler her, at ansigtet bliver eksponeret for ekstra meget snavs (da vi tit rør med huden i ansigtet), samt at huden her er ekstra fin.
Når alt dette kombineres, opstår der tlagknopper. Huden her bliver nemmere fedtet og stoppet til. Især området omkring øjnene og øjenlågene er særligt udsat for talgknopper. Det skyldes, at de talgkirtler der sidder netop her, også har den funktion, at de udskiller en række sekreter, som har til formål at fugte øjnene og desuden lede tårevæske væk fra øjnene.
Hører du til den gruppe, der får mange talgknopper især i ansigtet, skal du være varsom i din behandling. Huden i ansigtet er væsentligt mere følsom end, for eksempel, huden på benene eller brystet, og hvis du ikke går lidt forsigtigt til værks, kan du i stedet ende med at gøre det hele meget værre. Men hvordan griber du det an, hvis du ønsker at slippe af med talgknopperne i dit ansigt? Og hvordan gør du det bedst – og uden at gøre skade på huden? Og er det overhovedet muligt at fjerne talgknopper i ansigtet?
Læs med herunder.
Ved og under øjnene
Talgknopper ved øjet og under øjnene opstår hyppigst hos personer, der har en større vækst af talgknopper end størstedelen af os. Desuden optræder de typisk, hvis du har større tendens til poser under øjnene.
Selve behandlingen af disse talgknopper er den samme, som hvis du har talgknopper på øjenlågene, hvilket kan være mere generende end talgknopper de fleste andre steder på kroppen. Du skal dog være yderst forsigtig og meget opmærksom på, at du gør det meget nænsomt og forsigtigt for ikke at skade den sarte hud i dette område.
På kinderne
Du kan få talgknopper overalt i ansigtet – også på kinderne. Ligesom mange oplever at få talgknopper ved øjnene, er der også mange, der har talgknopper på kinderne. Det gælder også når spædbørn får talgknopper kort efter fødslen. Her er det typisk på kinderne, at disse optræder. De går dog ofte væk af sig selv og forsvinder i løbet af få uger.
I panden
Talgknopper i panden er ikke lige så hyppigt udbredt som andre steder i vores ansigt. Hos nogle kan dette dog ske i voldsomt grad, hvilket fremprovokerer et behov for at behandle dem. Ikke fordi de er farlige, men af irritation eller æstetik.
Behandlingen er den samme som for resten af ansigtet – så længe det foregår med en vis forsigtighed.
I hovedbunden
Et af de steder hvor vi har flest talgkirtler er i hovedbunden. Det er både almindeligt og helt naturligt, at man oplever en tilstedeværelse af talgknopper her.
Hovedbunden har brug for den talg, som kirtlerne udskiller, for at huden der kan holde sig smidig og sund og i balance også der. Skulle du opdage, at du har nogle knopper i hovedbunden, som viser sig at være talgknopper? Så lad dem endelig være – med mindre de er yderst generende. Sådanne knopper i hovedbunden er essentielle for både hårets og hudens sundhed, og de beskytter i vid udstrækning mod skadelige bakterier.
Det anbefales derfor heller ikke, at du begynder med hverken scrubs eller andre skrappe midler for at fjerne talgknopper i hovedbunden, da de netop her – i hovedbunden – har en reel funktion.
Der kan dog være tale om andre former for knopper i hovedbunden end talgknopper. Er du i tvivl om hvad det er? Så tag en snak med din egen læge eller en hudlæge for at få det afklaret.
Talgknopper på kroppen
Optræder talgknopperne på kroppen, kan det være, at du ikke har opdaget det.
I modsætning til talgknopper i ansigtet er talgknopper her væsentlig nemmere at ignorere og leve med, men kan til tider skabe irritation. Alligevel kan det påvirke både selvværd og selvtillid, hvis der er små hvide knopper overalt på kønsorganerne eller på ryggen. Især hvis man er ung.
Plages du af talgknopper steder på kroppen, hvor de generer dig mere end du bryder dig om? Så kan du overveje at behandle dem. Selve behandlingen er stort set den samme, som når de optræder i ansigtet. Nemlig at eksfoliere og smøre huden ind i en god bodylotion. Derved er det muligt at mindske mængden af talgknopper.
På ryggen
Ud over talgknopper i ansigtet, på brystet og i lysken, er netop området på ryggen et af de områder, hvor talgknopper er meget hyppige. Det er også her at vi ofte rammes af uren hud og bumser, og forklaringen på det er den samme: det er et af de steder på hele kroppen, hvor vi har allerflest talgkirtler.
På ryggen, kan der være større tilstedeværelse af talgkirteler, og dermed også flere talgknopper. Knopperne kan i værste fald være til stor gene, og er dine talgknopper på ryggen noget, der påvirker dig i din hverdag, så kontakt din egen læge med henblik på en mere effektiv fjernelse af dine talgknopper på ryggen.
På armene
Talgknopper på arme hører til blandt de mest udbredte, og er der blot tale om mindre talgknopper, kan du komme langt ved at bruge en mild scrub et par gange om ugen. Derved kan du let og enkelt fjerne lagene af døde hudceller, så du undgå tilstoppede talgkirtler.
Du kan også minimere antallet af knopper og udbrud ved at sørge for at holde din hud godt gennemfugtet med en god bodylotion. På den måde kan du afværge, at kroppen sætter talgproduktionen i vejret, for selv at sikre den nødvendige fugt og det kan resultere i endnu flere talgknopper.
Du kan desuden vælge at anvende en bodylotion med Tea Tree Oil. Det er en antiseptisk olie, der kan hjælpe huden med at holde den fri for bakterier, og dermed sund og glat.
Australian Bodycare Ansigtspakken
Pakken indeholder fire produkter til daglig ansigtspleje med Tea Tree Oil:
- Face Wash
- Face Tonic
- Face Cream
- Spot Stick til effektiv førstehjælp til pludseligt opståede bumser og til daglig pleje af akne.
På benene
Har du talgknopper på benene, kan du med fordel behandle dem med en mild scrub eller eventuelt en såkaldt kemisk peeling. Derved får du renset omhyggeligt ud i porerne i huden på benene, og dermed også fjernet døde hudceller, så huden atter kan ånde. Og det kan være vejen til at dine talgknopper enten forsvinder eller om ikke andet reduceres markant.
Talgknopper hos børn og voksne
Talgknopper optræder hyppigst i teenageårene som følge af en hormonel overproduktion af talg i hudens talgkirtler. Man kan imidlertid få talgknopper hele livet igennem. Det gælder både som barn og som voksen, at knopperne kan dukke op som følge af en tilstoppet hudoverflade.
Hos børn: Som udgangspunkt er det de færreste børn, der får talgknopper. Det er dog temmelig almindeligt, at spædbørn kan have mange af disse små hvide knopper kort efter fødslen.
Nøjagtig ligesom talgknopper i enhver anden aldersgruppe er disse heller ikke farlige. De bør heller ikke være til gene for barnet.
Årsagen til at spædbørn får disse talgknopper er, ifølge undersøgelser, at barnet under graviditeten har været udsat for moderens hormoner. Det skyldes altså indirekte af hormoner – bare ikke barnets egne, men moderens. Det er denne øgede mængde af hormoner, der kan give en øget mængde talgkirtler, hvilet igen kan resultere i talgknopper, der typisk er at se i ansigtet på den lille ny.
Heldigvis er der ofte kun tale om en kort periode, inden disse talgkirtler forsvinder. I modsætning til talgknopper hos voksne og unge, behøver du ikke foretaget dig noget som helst. Bare vent, så forsvinder de helt af sig selv – ofte allerede i løbet af få uger.
Hos voksne: Er du blandt dem, der lider af talgknopper? Så kan du glæde dig over, at de gerne forsvinder med alderen. Om ikke andet bliver de ofte både færre og mindre synlige. Det hænger naturligvis sammen med, at kroppens produktion af hormoner aftager med alderen og således gør mængden og produktionen af talgkirtler det også.
Det hører til sjældenhederne at se ældre mennesker med en forekomst af mange talgknopper. Det betyder ikke, at de ikke også oplever tilstoppede talgkirtler, men i stedet for at udvikle talgknopper, kan det i stedet give knudedannelser, som nærmest ligger under huden. Disse optræder som oftest i ansigtet, på brystet og i lysken, og selv om de kan være yderst generende og meget iøjnefaldende, så er de ikke farlige.
Ofte stillede spørgsmål
Det kan give anledning til mange spørgsmål, når der pludselig opstår talgknopper i hovedbunden eller på andre områder af huden på kroppen eller i ansigtet. For hvad er talgknopper? Hvad er den rette behandling af talgknopper? Og kan du selv fjerne dem?
Hvordan fjerner man talgknopper?
Den mest almindelige behandling af talgknopper og mest effektive måde, at forsøge at komme talgknopper til livs på, er ved at opretholde en god hudpleje. Det gælder uanset om der er tale om talgknopper i panden eller talgkirtler ved kønsorganerne. Din behandling er som udgangspunkt den samme. Nemlig en god og omhyggelig hudpleje. Dog kan der være lidt forskel på hvor meget der skal vaskes og scrubbes alt efter om det er i ansigtet eller på benene.
Hvordan fjerner jeg talgknopper i ansigtet?
Får nogle gode plejerutiner. Således skal du sørge for at rense ansigtet to gange om dagen – morgen og aften – samt benytte dig af eksfoliering, for at rense din huds porer godt i dybden, og derved undgå at de stopper til og der dannes talgkirtler eller andre urenheder i huden.
Hvorfor får man talgknopper?
Man får talgknopper fordi kroppen producerer talg. Så at sige. Når der opstår talgknopper i huden og håret, skyldes det ophobninger af talg i hudens porer – nærmest som små blokader i huden, der tilstoppes af fedt og olie fra huden. Og så opstår der talgknopper. En anden årsag til talgknopper er alder. For det er typisk teenagere, der rammes af disse i udbredt grad, når de kommer i puberteten. Årsagen til dette er, at der her sker en øget hormonproduktion i kroppen og denne kan resultere i en overproduktion af talg, og dermed også en udvikling af talgknopper.
Kan man prikke hul på talgknopper?
Ja, det kan man godt. Men det har ingen effekt og er ikke en optimal behandling. I værste fald kan det i stedet resultere i betændelse, og så foretrækker de fleste nok alligevel talgknopper.
Er talgknopper farlige?
Nej. Talgknopper er ikke farlige. De kan dog alligevel godt være yderst generende – men det er som udgangspunkt udelukkende et kosmetisk problem.