Dine hænder og negle er dit visitkort. Du viser dem, når du giver hånd, når du gestikulerer under samtale, og når du skriver.
Af den grund vil mange af os gerne have velplejede hænder, der ser pæne og ordentlige ud. For der bliver lagt mærke til, hvordan de ser ud – både af dig og af andre.
Har du lagt mærke til, at dine negle er begyndt at blive gule? Og kan du ikke rigtig forstå det, hvorfor du får misfarvede negle?
Neglelak er som regel årsagen til det. Men er du ikke hyppig bruger af neglelak, kan svamp og andre årsager også ligge bag.
Hvad er gule negle?
Gule negle er en gullig misfarvning af neglene. Det er meget forskelligt, hvor gule negle kan blive alt efter, hvad der ligger til årsag for misfarvningen. Dog er det kosmetisk generende, når det opstår.
Har du gule negle eller misfarvede negle, bør du gøre noget ved det, da det er et tegn på, at noget ikke er, som det bør være.
Hvorfor får man gule negle?
Gule negle opstår hos mange mennesker. Du er derfor langt fra alene om at gå rundt med misfarvede negle. Heldigvis kan der sagtens gøres noget ved det, når du har fundet frem til, hvad der ligger til årsag for misfarvningen.
Mangel på ernæring
Misfarvede negle og gule negle kan også opstå som følge af mangel på vitaminer og mineraler. Det er dog kun noget, der sker i meget sjældne tilfælde. I hvert fald herhjemme da det er de færreste danskere, der ikke får de vitaminer og mineraler gennem kosten, som de bør.
Gule negle af neglelak
Er der tale om gule fingernegle, er neglelak som regel årsagen. Selvom du ikke bruger gul neglelak, kan der alligevel godt opstå en gullig misfarvning. Det sker især, hvis du bruger stærke farver, og du ikke først benytter en basiscoat på neglene. Når du lægger en stærk farve af neglelak på, sker der det, at neglene optager noget af farven – og det gør dem gullige.
Du behøver ikke lægge neglelak på hylden fremover. Men vil du gerne undgå, at neglene bliver gullige, kan du med fordel bruge en basiscoat (underlak) fremover. Den beskytter også neglene fra at flosse og flække.
Svamp
Bruger du ikke neglelak, kan neglesvamp være årsagen. Gule negle er normalt et symptom på en svampeinfektion. Det kan ramme alle – unge som ældre.
Går du i meget tætte sko dagen lang, og har du måske også tendens til at få fugtige fødder, skaber du et optimalt miljø for neglesvamp. Tager du heller ikke strømperne af om natten, får fødderne ikke luft – og det kan svampene godt lide.
Det er vigtigt at gøre noget ved neglesvamp, da du risikerer, at neglen falder af, hvis det får lov til at brede sig. Men det breder sig også hurtigt til andre tånegle.
Der findes flere forskellige medikamenter til at bekæmpe neglesvamp på. Det vigtigste er dog også at forebygge det, så de gule negle ikke kommer igen.
Andre sundhedsmæssige årsager
Der kan være andre underliggende årsager til, hvorfor du får misfarvede negle. Neglene er en del af huden, hvorfor hudsygdomme også vil kunne ses som forandringer i neglene. Anden sygdom kan også ligge til grund for det, hvis ikke det er neglesvamp eller brugen af neglelak, der ligger til årsag. Her vil vi anbefale at søge læge. Det kan du også med fordel gøre, når du ikke ved, hvorfor de misfarvede negle opstår. For en læge vil hurtigt kunne slå fast, hvad der ligger til årsag.
Er der forskel på gule negle på hænderne og tæerne?
Som udgangspunkt er der ikke den store forskel på gule og misfarvede negle på hænderne og tæerne. I hvert fald ikke hvis du bruger neglelak på både hænder og fødder. For så vil årsagen til misfarvninger på dine negle med al sandsynlighed være neglelak.
Gule negle på tæerne opstår dog som regel på grund af svampeinfektion. De er mere udsatte for neglesvamp, fordi vi pakker dem ind i strømper og sko dagen lang. De får derfor ikke samme luft, som neglene på hænderne.
Sådan forebygger du gule negle
Når det kommer til misfarvede negle som følge af neglelak, skal der ikke mere til end en pause, og at du fremover benytter dig af underlak. Det holder misfarvninger på hele neglen fra døren.
Er der tale om begyndende neglesvamp, er det en god ide at være opmærksom på at give dine fødder og negle luft. Brug gerne mere løst fodtøj og lad fødderne ånde, når du har mulighed for det.
Du kan selvfølgelig ikke bruge samme trick, når der er tale om neglesvamp på hænderne. Dog kan du sørge for at have god hygiejne, rense neglene og generelt være opmærksom.
Vil du gerne undgå, at det kommer igen, kan du anvende et produkt som Nalox for at holde neglene flotte. Det er en væske, du smører på dine negle, som tørrer ind. Det trænger ind i de ydre lag af neglen og bekæmper både svamp og misfarvning.
Spørg eventuelt din læge for den bedste forebyggende behandling, hvis der er tale om infektion med svampe.
Naturlige midler mod gule negle
Vil du helst ikke bruge medikamenter eller skrappe kemikalier? Du kan også sagtens gøre noget ved gule negle med naturlige midler. Det gælder især, når misfarvningerne på dine negle er opstået som følge af brugen af neglelak.
Tandpasta
Det lyder måske mærkeligt. Men tandpasta kan faktisk rede dine negle fra at være gule. Det kan det, hvis det er med blegemiddel. Brug en tandbørste eller neglebørste og kør den forsigtigt over dine negle. Gør det ikke for hårdt, da det ridser neglene.
Citron
Citron er på mange måder et vidundermiddel. Det kan benyttes til mangt og meget. Det kan også bruges som en behandling til dine negle.
Her skal du blot bruge en enkelt skive citron, som du gnider på dine negle. Du kan også presse citronen og dyppe en vatpind i, som du herefter bruger til at smøre citronsaft på dine negle. Lad det sidde på i minutter.
Er den gule farve ikke helt væk, kan du gentage behandlingen senere eller dagen efter. Husk at fjerne det med vand igen.
Eddike
Eddike kan ikke kun bruges til rengøring. Det gør sig også rigtig godt som en behandling derhjemme mod negle, der er blevet gule af misfarvning. Bland en lige og stor del varmt vand og eddike sammen og læg hænder eller fødder i blød i 15 minutter. Skyl herefter.
Neglebuffer
Du kan også vælge at slibe på det yderste lag af dine negle med en neglebuffer. Slib først det yderste lag og brug derefter den anden side af bufferen til at give neglen et glat look. Det skulle gerne fjerne misfarvningen (medmindre der er tale om neglesvamp).
Blegende behandling med Natron
Du kan både bruge natron alene eller sammen med citronsaft og olivenolie. Dette blander du sammen og skrubber herefter neglene med en børste. Lad det sidde på i 10 minutter og fjern det med vand. Du kan gentage det nogle gange om ugen, indtil du kan se, at dine negle begynder at få deres normale farve igen.