Guides

C-vitamin: Hvad er det og hvad gør det?

C-vitamin. Vi hører hele tiden om det. Om det er, når der sættes tænderne i en appelsin. Eller forkølelsen indtræffer. Men hvad er C-vitamin, og hvorfor er det så vigtigt for kroppen? Det sætter vi dig ind i herunder, hvor vi kommer omkring alt, der er at vide om det gode vitamin.

skrevet af Julie M. Laursen

c-vitamin

Vi tjener en kommission for produkter solgt gennem nogle links i denne artikel.

C-vitamin er et vitamin, der er vitalt for kroppens funktioner. Det er nødvendigt for at have en sund balance og forblive rask. Hvad der er forunderligt ved C-vitamin er, ligesom andre vitaminer, at kroppen ikke selv kan producere det.

Det er derfor noget, vi selv skal sørge for at indtage i de rette mængder.

Selvom du måske hører om C-vitamin på ugentlig eller månedlig basis, da det er et af de mest omtalte vitaminer, ved du måske ikke, hvad det er godt for? Udover at det er sundt for kroppen?

Vi gør dig klogere på, hvorfor det er en god ide at være opmærksom på at få dit C-vitamin.

Hvad er C-Vitamin?

Der findes forskellige vitaminer. De vandopløselige og de fedtopløselige vitaminer. C-vitamin er et vandopløseligt vitamin, der også bliver kaldt for ascorbinsyre. Det vil sige, at det nemt bliver optaget af kroppen, men at det ikke bliver deponeret. Altså kan du ikke indtage en stor mængde C-vitamin for at dække kroppens behov det næste lange stykke tid.

Fordi det er vandopløseligt, bliver det udskilt med urinen. Derfor er det nødvendigt, at du indtager det på daglig basis.

Det gode ved, at det er et vandopløseligt vitamin er, at det sjældent sker, at kroppen får for meget.

C-vitamin er som sagt et vitamin, som kroppen ikke selv kan danne. Dog er der mange fødevarer, der indeholder vitaminet. Spiser du derfor sund og varieret kost, skal du ikke være nervøs for, om du får nok af vitaminet.

Hvad bruger kroppen C-vitamin til?

C vitamin bruges til rigtig mange funktioner i kroppen. Det beskytter blandt andet cellerne og bidrager til immunforsvarets funktion. Men det er ikke alt.

C-vitamin bidrager til:

  • Vedligeholdelse af immunforsvaret
  • Normal dannelse af collagen, der bidrager til blodkarrene, knoglerne, hud og tænder.
  • Normalt fungerende blodkar
  • Et normalt energistofskifte
  • Funktionen af nervesystemet
  • Optagelse af jern
  • Beskyttelse af oxidativt stress for cellerne
  • At mindske udmattelse og træthed
  • Gendannelse af den reducerede form af E-vitamin

Kroppen bruger derfor C-vitamin, også kaldet ascorbinsyre, til rigtig mange funktioner. Mange vitaminers og mineralers funktioner hænger sammen. Derfor påvirker vitaminet også de funktioner, som andre vitaminer har. Det er derfor, det er vigtigt med en sund og varieret kost, da der er et stort samspil.

C-Vitamin underskud symptomer

Har du hørt om nogen, der har været i underskud af C-vitamin? Det sker meget sjældent, at mennesker oplever mangel på C-vitamin i Danmark, da vi generelt spiser meget sundt og varieret.

Det kan dog godt opstå, hvis du spiser meget ensidigt eller ikke spiser tilstrækkeligt i løbet af dagen grundet nedsat appetit, kræsenhed eller andre udfordringer. Har man været syg over en længere periode, vil der også kunne forekomme mangel på visse vitaminer.

Mangel på C-vitamin fremkommer oftest uden for Danmarks grænser i U-lande eller flygtningelejre, hvor kosten ernæringsmæssigt ikke er dækkende. I den forbindelse vil sygdommen skørbug kunne opstå.

Symptomer på underskud af C-vitamin inkluderer:

  • Blødninger i huden
  • Dårlig sårheling
  • Træthed
  • Udmattelse

Det er dog også symptomer, der kan opstå som følge af andre mangler eller sygdomme. For at kunne konstatere, om der er tale om mangel på C-vitamin, skal der tages en blodprøve hos lægen.

Ecooking Vitamin C Serum

Ecooking Vitamin C Serum

Ekstremt fugtgivende serum med klinisk dokumenteret effekt. Perfekt til enhver der har brug for ekstra vitamin til huden.

Hvor meget C-vitamin skal man have?

Fødevarestyrelsens anbefaler at man indtager 75 mg C-vitamin om dagen.

Spiser du en sund og varieret kost, er det ikke noget problem for dig at få nok C-vitamin. For C-vitamin findes ikke kun i citrusfrugter som appelsin, lime og citroner. Det findes også i mange andre fødevarer.

Følgende fødevarer indeholder C-vitamin:

  • Appelsin – 53 mg pr. 100 g
  • Broccoli – 121 mg pr. 100 g
  • Kartofler – 26,4 mg pr. 100 g
  • Peberfrugt – 127 mg pr. 100 g
  • Solbær – 150 mg pr. 100 g

C-vitamin findes også i mange andre grøntsager og frugter. Det er derfor ikke begrænset til denne liste. Som du også kan se, er der også andre fødevarer, der indeholder langt mere C-vitamin end f.eks. appelsin, der er en af de nok mest kendte kilder til vitaminet.

Så får du ikke spist grøntsager eller frugter nok som den del af din daglige kost, er det bare med at komme i gang – for så kan du være sikker på at få din daglige dosis af C-vitamin.

Kan man få for meget C-vitamin?

Ja, man kan godt få for meget C-vitamin, selvom det er meget sjældent. Symptomer på C-vitmain overdosis inkluderer kvalme og diarré.

Alt skal gerne indtages med måde. Det gælder også for kroppens egne byggesten. Men det er meget svært at få for meget C-vitamin, da det er et vandopløseligt vitamin. Det bliver derfor udskilt med urinen og kan ikke deponeres i kroppen.

Du behøver naturligvis ikke udfordre det anbefalede daglige indtag, da det er til af en årsag. Du forbedrer ikke sundheden ved at indtage mere, end hvad der bliver anbefalet.

Der sker naturligvis ikke noget ved at indtage mere end anbefalet, fordi du spiser mange grøntsager og frugter, der indeholder mange C-vitaminer. Dét som kroppen ikke kan bruger, bliver blot skyllet ud sammen med urinen.

Tegn på C-vitamin overdosis

Det sker meget sjældent, at der er alvorlige bivirkninger ved vitamin C. Store doser af C vitamin kan dog give kvalme og diarré eller lede til nyresten. Har du derfor tendens til nyresten, eller lider du af nedsat nyrefunktion, bør du være ekstra opmærksom.

Er du i tvivl, kan du altid søge til lægen. Gennem en blodprøve vil det kunne ses, om du har for højt et niveau af C vitamin.

Hvad gør C-vitamin?

C vitamin kan gøre godt for rigtig mange ting. Det er ikke kun immunforsvaret eller cellerne, der nyder godt af de gavnlige effekter, som C vitamin har. Det gør din hud f.eks. også.

C vitamin er et antioxidant, der som sagt blandt andet hjælper til produktionen af kollagen. Derfor er det også meget populært at anvende i hudplejeprodukter og anti age cremer. Her hjælper det også til dannelsen af kollagen, som blandt andet gør huden spændstig og fast. C vitamin kan derfor også være en kilde til at holde huden ung og frisk – altså er det lidt en naturlig anti age.

Men C vitamin bidrager som sagt også til optagelsen af jern, hvilket også er vitalt for mange af kroppens funktioner. Meget jern optages i kroppens jerndepoter, mens det resterende bliver brugt i de røde blodlegemer, der står for transport af ilt fra lungerne og ud i kroppen.

Vi kunne snakke meget længe om, hvad C-vitamin gør godt for, og hvorfor du bør tage det. Overordnet set bidrager det til mange forskellige funktioner i kroppen, som gerne skal være i balance for, at du har det godt.

Hvad er C vitamin godt for?

C vitamin er godt for mange ting. Det kan hjælpe med at mindske træthed, forstærke immunforsvaret, gøre din hud spændstig og meget mere, som vi har nævnt ovenfor. Spiser du frugt og grønt, behøver du ikke tænke nærmere over, om du får C vitamin nok.

Vil du gerne være sikker, kan du altid tage et kosttilskud. Så kommer du i hvert fald ikke i C vitamin mangel. Vi kan dog ikke anbefale dig at gå på en decideret C vitamin kur, da det er bedre, at du har fokus på at få det gennem frugt og grønt, da du dermed også bliver dækket ind på mange andre vitaminer og mineraler.

Mad med C-vitamin

Er du nysgerrig på hvilke fødevarer, der indeholder C vitamin?

Så får du her en liste over nogle af de mange fødevarer, der indeholder C vitamin:

  • Røde peberfrugter
  • Rosenkål
  • Grønkål
  • Kiwi
  • Broccoli
  • Appelsin
  • Kartofler
  • Hyben
  • Tomater
  • Solbær
  • Brombær
  • Persille
  • Citron
  • Lime
mad med c vitamin

Selv hvis du er en lille smule kræsen, eller har nogle fødevarer, du ikke rigtig kan lide, er der masser at tage af og fra. C vitaminmangel vil ikke være en udfordring, hvis du dagligt spiser et eller flere af ovenstående fødevarer.

Og er du nysgerrig, er der også mange andre kilder til C vitamin, som du kan dykke ned i ved en søgning på nettet.

C-vitamin tilskud

Vil du gerne være helt sikker? Eller måske bare gerne tage det over en periode for lige at booste din krop og din sundhed? Det er der ikke noget at sige til.

Har du et ønske om netop dette, kan du tage et kosttilskud. Det er godt, hvis du i en periode ikke lige får dine grøntsager eller frugter, da kroppen som sagt ikke kan danne c vitamin selv.

Det er dog vigtigt, at du holder dig til de anbefalede mængder og så vidt muligt stadig prøver at få vitamin C gennem kosten. Der findes flere forskellige kosttilskud med et godt indhold af C vitamin.

Vitamin C serum

Vitamin C kan også optages af huden. Det er netop formålet med en serum. Vil du gerne pleje din krop både ude- og indefra, kan du med fordel bruge et C-vitamin serum hver morgen og aften. Det giver huden et boost og sikrer, at dannelsen af kollagen sker optimalt. På sigt vil du opleve en hud, der har mere glød, og som virker mere fast og spændstig.

Der findes flere forskellige serums, som du kan dykke ned. Brug det gerne, inden du kommer andre cremer på huden, så det kan få lov at trænge ind. Det kan dog ikke erstatte de vitaminer, du får gennem kosten. Så dette skal du fortsat være opmærksom på, selv når du anvender et serum.

Ecooking Vitamin C Serum

Ecooking Vitamin C Serum

Ekstremt fugtgivende serum med klinisk dokumenteret effekt. Perfekt til enhver der har brug for ekstra vitamin til huden.

Vitamin C piller

Vitamin C kan også indtages som piller. Der er mange forskellige vitaminpiller, der kun indeholder rent vitamin C såvel som andre vitaminer og mineraler. Hvad du er til, eller hvad du har brug for, er helt op til dig. Du kan med fordel spise det sammen med et måltid, så du også får andre vitaminer og mineraler. Vitaminer optages generelt bedst i samspil med fedtstoffer og andre vitaminer og mineraler.

Vitamin C brusetabletter

Er du ikke så glad for at skulle spise c vitamin? Så kan du også drikke dem med hjælp fra brusetabletter. Disse skal opløses i vand og drikkes. Du kan lave større portioner til at have stående i køleskabet, så du kan drikke det, når du har lyst, eller det lige passer ind.

Lad det dog ikke erstatte en god og nærende kost.

Om Julie Laursen:

Jeg har i længere tid skrevet om alt inden for skønhed og hudpleje, og bruger til hverdag også flere forskellige produkter til at pleje huden selv. Nu er jeg fast skribent her på Danish Bodycare, og bruger mange timer på at researche, så jeg kan skrive de bedste artikler til dig.