Kender du det? Temperaturerne stiger, sommeren nærmer sig, og snart skal den indtages med sæsonens flotteste shorts, fineste kjoler og pæneste ben.
Der er bare lige et enkelt problem:
Dine ben er blegere end sne og er på ingen måde klar til at blive vist frem i noget som helst, der ikke går helt ned til anklerne. De mangler farve og naturlig glød.
Her kan du enten vælge at være ligeglad.
Satse på, at sommeren bliver både varm og lang og at dine ben – og resten af kroppen – bliver smukt solbrændt i løbet af kort tid.
Men du kan også vælge at snyde lidt. Nemlig med det enorme udbud af selvbrunere, der alle kan give en smuk, gylden farve i løbet af blot få timer.
Vi anbefaler
James Read Gradual Tan H2O Tan Mist
Dette er en fantastisk spraytan, der:
- Er beriget med rent rosenvand
- Giver en gradvis selvbrunereffekt
- Har en natyrlig udstråling og glød
Så kan du uden problemer komme ud og lufte sommerens flotte kjoler, korte shorts og elegante toppe med en smuk sommerglød.
Spørgsmålet er blot hvilken selvbruner du skal vælge? Hvilket produkt er den “bedste selvbruner“? Hylderne bugner af ”snydesol” i alle mulige varianter. Der er både mousse, creme, spray, gel og dråber, når kuløren skal en nuance op. Og der er mindst lige så mange mærker som der er muligheder.
Er du nybegynder indenfor selvbrunere, så fortvivl ikke. For vi er klar til at guide dig gennem det enorme udvalg og de mange muligheder der er i dag for en smuk tan. Både i ansigtet og på hele kroppen. Så du kan finde frem til den bedste selvbruner. Her finder du også tips og tricks til hvordan du opnår det bedste resultat – og gode råd, hvis uheldet skulle være ude.
Bedste selvbrunere test
For at hjælpe dig lidt på vej til en smuk farve og naturlig glød – og give dig et overblik over det næsten uendelige univers af selvbrunere – har vi udfærdiget en selvbruner test. Dermed har vi samlet nogle af de bedste produkter, der er på markedet indenfor selvbrunere netop nu. Det gælder både spray, mousse, creme, olie og dråber – og der er med garanti også en selvbruner der passer til dig.
Med vores selvbruner bedst i test har vi gjort det nemt og enkelt, at finde frem til den bedste selvbruner, når du ønsker et strejf af sol. Året rundt. Så tjek vores selvbruner anmeldelse herunder!
Her er et overblik over de bedste selvbrunere:
- James Read Gradual Tan H2O Tan Mist
- Curasano Spraytan Selvbruner
- Tan-Luxe The Gradual
- Vita Liberata Self Tanning Gradual Lotion
- COOLA Tan Sunless Tan Dry Oil Mist
- Cocoa Brown One Hour Tan
- James Read Gradual Tan H2O Tan Face Drops
- Clarins Golden Glow Booster Corps-Body
- St. Moriz Advanced Pro Fast Tan Mist
- Mascha Vang selvbruner spray
James Read Gradual Tan H2O Tan Mist
Dette er en fantastisk fugtspray med selvbrunereffekt:
- Beriget med rent rosenvand
- Gravis selvbrunereffekt
- Natyrlig udstråling og glød opbygges
James Read Gradual Tan H2O Tan Mist er noget så usædvanligt som en fugtspray med selvbruner. Udover at have en kølende effekt, er den klare fordel ved produktet, at det giver mulighed for at opbygge farven gradvist. På den måde kan du hele tiden justere farven en tone op for hver applikation, og derved opnå en naturlig farve.
Derudover indeholder den rosenvand, der kan hjælpe med at mindske tegn på ældning samtidig med at indholdet af vitaminer og mineraler giver huden en forfriskende boost. Det gør den til en af de bedste selvbruner spray netop nu.
Curasano Spraytan Selvbruner
Blandt de bedste selvbrunere finder vi Curasano spray tanning. Curasano er en tysk producent af skønhedsprodukter, og især deres selvbruner spray er populær.
Leder du efter en lækker sommer-tan, men har solen ikke meldt sig helt på banen, så er dette en spray for dig.
Denne Curasano selvbruner spray tan er udviklet til at give dig det bedste resultat. Den tilpasser sig din hudtone, hvilket resulterer i en flot naturlig glød i ansigt og krop. Derudover er den uviklet med økocertificerede ingredienser, for at undgå alle typer skadelige stoffer. Den er nemlig parfumefri, fri for parabener og konserveringsmidler, og så lugter den mindre en mange andre selvbrunere.
Farven indeholder også en række ingredienser, der gavner huden, så du både opnår et flot resultat på farven, men din tanning vil også gøre huden lækker (og du undgår helt at udtørre huden).
Hvis du leder efter den bedste selvbruner til en sommerglød, er denne spray altså nem at påføre, har en række fordele og er udviklet af en virksomhed, der har 100% styr på spray tan.
- Parfumefri & lugter mindre end alm. tan
- Fri for parabener & konserveringsmidler
- Tan baseret på økocertificerede ingredienser
- Indeholder naturlig brun guidefarve
- Farven holder 4-7 dage
- Produktet er nemt at påføre (uden at du får striber)
- Giver en smuk og naturlig tan som passer til din hudtone
- Indeholder naturlige ingredienser såsom Aloe-vera, Vitamin-E & Ginseng
- Velegnet til alle hudtyper
- Udtørrer ikke huden
Tan-Luxe The Gradual
Fantastisk multiprodukt, der både kan bruges på krop og ansigt.
- Kombination af creme og olie
- Sikrer maximal pleje af huden mens farven udvikler sig
- Anbefales ikke at bruge på dehydreret hud
Denne selvbruner har den enestående fordel, at det kan bruges både på ansigt og krop. Dette unikke multiprodukt er en kombination af creme og olie, som tilsammen sikrer en både en smuk ensartet farve og en optimal maksimal hudpleje. Selve farven udvikler sig i løbet af en times tid og resultatet er en både fin, jævn og naturlig glød.
Vita Liberata Self Tanning Gradual Lotion
Duftfri, klar bodylotion med selvbrunereffekt.
- Farven udvikler sig over 4-8 timer
- Indeholder certificerede/økologiske ekstrakter
- Fugter og blødgør huden
Vita Liberata Self Tanning Gradual Lotion er en dermatologisk testet bodylotion med selvbruner effekt, hvor farven opbygges gradvist. Ud over at give en flot farve, har denne lotion også den ekstra bonus at tilføre huden fugt, og den er derfor særdeles velegnet til tør og sart hud. Den endelige farve udvikler sig over 4-8 timer og den smukke, gyldne farve holder i helt op til 7 dage.
For at holde den solbrune farve vedlige, kan denne lotion med fordel anvendes som bodylotion hver anden eller tredje dag. Ønsker du det, kan den også bruges til at forlænge sommerens kulør. Vita Liberata Self Tanning Gradual Lotion er en økologisk selvbruner, der er fri for parabener.
COOLA Tan Sunless Tan Dry Oil Mist
Fantastisk brunende spray på dåse:
- Økologisk
- Let absorberende
- Giver et naturligt smukt resultat
COOLA Tan Sunless Tan Dry Oil Mist er sol på spray dåse. Og så er den tilmed økologisk. Den indeholder 70% økologisk certificerede ingredienser og hele 99% af disse er helt naturlige. Denne selvbruner spray føles let og absorberes hurtigt af huden, der efterlades naturlig og smuk, og så holder farven i op til tre dage.
I modsætning til en række andre selvbrunere på spray, der ofte kan have en lidt speciel duft, dufter denne skønt af Pina Colada.
Cocoa Brown 1 Hour Tan
- Brun på en time
- Nem at påføre
- Giver en smuk kulør
- Holder i 5-7 dage
Ønsker du en smuk kulør på hele kroppen, men har du ikke tid til at vente? Så er Cocoa Brown One Hour Tan lige løsningen for dig.
Med Cocoa Brown i hånden kan du få en smuk kulør på bare en time, og resultatet er en både smuk og naturlig tan. Det er ikke for ingenting af netop denne selvbruner har vundet en række beauty priser.
Vi vover også den påstand, at den med garanti også kan vinde en plads på din badeværelseshylde, når du først har prøvet en en gang. For det tager ikke alene kun en time. Farven holder også helt op til syv dage!
James Read Gradual Tan H2O Tan Face Drops
- Selvbrunereffekt i dråbeform
- Kan blandes med ansigtscreme eller lotion
- Vandbaseret formel der ikke tilstopper huden
- Opbygger gradvist en naturlig glød
Hører du til dem, der er lidt forbeholdne overfor selvbruner? Og er du bange for at få mørke striber og en underlig orange hud? Så er James Read Gradual Tan H2O Tan Drops Face lige produktet for dig.
Her er tale om dråber, som du kan blande i din egen dagcreme eller bodylotion og dermed selv justere, hvor meget farve du ønsker. Du bestemmer også selv om du vil bruge den hver dag, og på den måde opbygge din farve, eller du hellere vil nøjes med en enkelt gang med lidt mere farve.
Dråberne er supernemme at dosere og anvende, og da de er vandbaserede tilstopper de ikke huden, som nogle produkter ellers kan gøre.
Clarins Radiance-Plus Golden Glow Booster
- Velegnet til kroppen
- Kan kombineres med din daglige hudplejerutine
- Udvikler sig gradvist over tid
- Giver blød og smidig hud
Clarins Golden Glow Booster Corps-Body hører også til kategorien af selvbruner dråber, der kan blandes i de cremer og lotioner, som du bruger i forvejen. Det giver et let, flot og naturligt resultat, der er fremstillet til at udvikle sig gradvist over længere tid. På den måde er du altid sikret en flot og sund kulør. Hele året rundt.
Tilsæt blot 4-6 dråber til din creme og smør kroppen omhyggeligt ind i et ensartet, jævnt lag. Nemmere bliver det næsten ikke med produktet fra Clarins.
St. Moriz Advanced Pro Fast Tan Mist
- Giver øjeblikkelig farve
- Fugter og plejer huden samtidig
- Super nem at anvende
Vil du være flot brun – men helst undgå solens skadelige stråler? Så er St. Moriz Advanced Pro Fast Tan Tanning Mist et godt bud på et alternativ. Her får du hele to produkter i et: en selvbruner og en lækker bodylotion, der giver din hud den rette fugt og pleje. Ved hjælp af spray.
Denne selvbruner spray hører til blandt de bedste og virker stort set med det samme du har sprayet den på huden. Den er både nem at påføre og efterlader hudens øverste lag med et godt resultat. Nemlig en flot glød og gylden tan i et snuptag!
Mascha Vang Spray Tan
- Produktet giver en naturlig glød året rundt
- Fugtivende i op til 48 timer
- Uden parfumer, parabener og hormonforstyrrende stoffer
- Ingen gullig tone eller “selvbrunerlugt”
Den danske blogger og tv-personlighed, Mascha Vang, har også meldt sig på banen med sit bud på en selvbruner. Ud over at være kendt fra medierne, er hun rent faktisk også uddannet kosmetolog, så hun ved hvad det drejer sig om, når hun kaster sig over et område som netop selvbruner.
Mascha Vangs selvbruner spray kan anvendes på både ansigt og kroppen, og den skuffer absolut ikke! Blot tre timer efter påføring har du fået en lækker, solbrun farve – helt uden at måtte ty til solens skadelige stråler.
Dertil kommer, at den fugtgivende selvbruner også er komplet fri for parabener, alkohol, hormonforstyrrede stoffer samt parfume. Og så er den – som en af de får på markedet – både Svanemærket og hudallergi certificeret. Der er altså tale om den rene vare, som du trygt kan spraye dig med så ofte du har lyst.
Lyder det som noget for dig? Så husk at eksfoliere huden godt inden brug af selvbruner i både ansigt og krop. Dog anbefaler Mascha Vang at gøre det et par dage inden du ønsker at anvende hendes selvbruner spray for et flot resultat.
Hvad er selvbruner?
En selvbruner er et produkt, der påføres huden – enten i ansigtet, på kroppen eller begge steder – og som giver en fin solbrun hud. Helt uden at have brugt timevis i solen eller i solariet.
For år tilbage gik disse selvbrunere ofte under navnet som bruncreme, men i dag fås selvbruner i flere forskellige varianter og ikke mindst flere forskellige konsistenser. Det kan både være som creme, spray, mousse eller servietter, ligesom der også findes solcreme med selvbruner og bodylotion med selvbruner i.
Den smukke gyldne nuance opstår, når man smører, sprayer eller tørrer selvbruner på huden, fordi der opstår reaktion i hudens øverste lag, som giver den eftertragtede farve.
Selvbruner creme
Selvbruner creme er, som navnet indikerer, creme med selvbruner. Den skal ligesom alle andre former for cremer og lotions smøres ud på huden, hvor den absorberes og giver farve. Her gælder det om at være omhyggelig med at påføre og smøre produktet ud for at opnå et flot resultat med en naturlig farve – ikke mindst på områder som albuer og knæ, hvor der kan være en tendens til at få plamager og striber.
Selvbruner mousse
Selvbruner mousse er luftig og føles let på huden. Den er nem at fordele, og så giver den en smuk kulør. I modsætning til de fleste andre typer selvbrunere, trænger den hurtigt ind i huden og så har den en klar fordel: Nemlig at den kan ses allerede efter blot 1-2 timer.
Nogle af disse varianter af selvbruner mousse er desuden tilsat særlige formler, der samtidig med at du får en flot tan også er med til at blødgøre din hud. På den måde får du ikke alene en naturlig glød, men også en lækker hud på én og samme tid. Og hvem vil ikke have det bedste resultat?
Selvbruner spray
Selvbruner på spray er en af de mest kendte og udbredte måder at give både ansigtet og kroppen lidt hurtig sol. Og med god grund, for det bliver næppe meget lettere end med en spray, som tilmed sikrer, at du ikke ender med orange håndflader, som det er tilfældet med selvbrunercremer. Det er både let og ligetil, for den fine dyse gør, at farven lægger sig som et let lag på huden.
Vælger du tilmed en selvbruner spray der er farvet (tinted), kan du følge med i processen og se, om sprayen er ligeligt fordelt. En god måde, at undgå irriterende striber og “helligdage”.
Selvbruner dråber
Dråber – eller drops, som de også kaldes i skønhedsindustrien – er et forholdsvis nyt tiltag, når det gælder selvbrunere. Fordelen ved disse koncentrerede dråber er, at de blot tilsættes din almindelig bodylotion eller dagcreme. På den måde kan du stadig anvende produktet du synes bedst om, og samtidig få lidt kulør.
En anden åbenlys fordel er, at du med disse dråber selv kan dosere mængden af farve alt efter hvor mange dråber du tilsætter dine cremer. Det gør det muligt at justere farven meget nøjagtigt og tilmed skrue op og ned for intensiteten. På den måde kan du både få lidt ekstra kulør om vinteren, opnå en dyb sommerglød om sommeren eller blot sørge for at vedligeholde den tone du allerede har.
Selvbruner guide: Sådan gør du
Drømmer du om en flot gylden farve uden at skulle bruge timevis i solen? Så er selvbruner en god løsning. Og faktisk slet ikke en svær løsning. Blot du følger nogle simple regler, er omhyggelig og giver dig god tid til at sikre dig den smukke, eftertragtede farve. Hvis du følger denne simple selvbruner guide, er du sikret et godt resultat. Hver gang. Husk også at læse brugsvejledningen på din selvbruner inden du går i gang.
Eksfolier: Sørg for at eksfoliere din hud jævnligt – meget gerne en gang om ugen. På den måde fjerner du nemlig døde hudceller, og får ikke alene en flot hud med fornyet og naturlig glød, men også et godt grundlag for selvbruneren.
Fugt: Sørg for at fugte huden inden du påfører selvbruner. Anvender du en bodylotion med selvbruner i, kan du klare dette ad en gang, men ellers anbefales det, at smøre huden godt ind i en god bodylotion inden selvbruneren påføres.
Smør: Vær omhyggelig med at påføre selvbruneren og start altid med et tynd lag. Er farven ikke intens nok, kan du altid påføre flere lag – men det er væsentligt mere kompliceret, hvis du fra starten har brugt for meget. Husk altid at vaske hænderne grundigt bagefter, så du slipper for orange negle og håndflader.
Hvilket selvbruner mærke skal du købe?
Der er som nævnt tidligere, et væld af forskellige mærker indenfor selvbrunere. Nogle er danske, andre udenlandske. Nogle er mere kendte end andre. Så hvad skal du vælge? Ofte kan det være en god idé at følge anbefalinger fra for eksempel veninderne eller tjekke diverse testsider ud. Men da vi alle er forskellige, og ønsker noget forskelligt af vores skønhedsprodukter, kan det også være nødvendigt at prøve sig lidt frem. Vi guider imidlertid gerne til nogle af de mest populære og udbredte mærker indenfor selvbrunere. På den måde kan du finde en god selvbruner, der matcher dine behov for en nem og flot tan.
Masha Vang
Skal du vælge et mærke indenfor selvbrunere, som er dansk udtænkt og ikke mindst fri for bekymrende kemikalier? Så skal du vælge selvbruneren fra Mascha Vang. Mascha er ikke alene en af de mest kendte bloggere i Danmark – hun er også uddannet kosmetolog og ved således hvad det drejer sig om. Ikke mindst, når det drejer sig om selvbrunere. Så er du på udkig efter en selvbruner der kan fugte huden – og en selvbruner uden parfume, parabener, alkohol og diverse hormonforstyrrende stoffer? Så skal du vælge en selvbruner fra Mascha Vang. Så er du også sikret et produkt der virker – og virker hurtigt.
James Read
James Read er blandt de mest erfarne og førende indenfor selvbrunere. Han er således Englands førende “tan-king” med knap 20 års erfaring indenfor skønhedsbranchen. Han har arbejdet med en lang række kendte personer indenfor både showbizz og fashion i både New York, London og Paris, og det kommer derfor i høj grad dig til gavn, hvis du vælger netop James Reads produkter. Kendetegnene for hans udvalg af produkter er, at de kombinerer selvbruner og hudpleje i et – med en velfugtet, velplejet og ikke mindst smuk gylden hud til følge.
Vita Liberata
Vita Liberata er et brand der er værd at lægge mærke til. De har nemlig vundet årets Danish Beauty Award i 2012. Og med god grund. Mærket har nemlig i den grad revolutioneret skønhedsindustrien. Det er sket med en række produkter, der ikke alene er baseret på økologiske ekstrakter der hjælper med til at give den perfekte finish og eftertragtede og naturlig glød, men som også holder helt op til fire gange længere end ellers. Og så er de tilmed utroligt nemme at anvende, da de er yderst hurtigtørrende og stort set duftfri!
Hvordan bruger man selvbruner?
Selvbruner giver et pift af øget selvtillid. Og brug af selvbruner er slet ikke så svært, som nogen måske kan frygte. Blot du koncentrerer dig og er opmærksom på et par ting, så skal resultatet nok blive godt. Men hvordan gør du så? Det gælder ganske enkelt om at forberede huden godt ved at eksfoliere den grundigt. Dernæst drejer det sig om at påføre selvbruner i et jævnt lag. For nybegyndere kan det være en fordel af vælge selvbrunere med farve, så det er nemt at se hvor og hvor meget der er smurt på. Og ellers er der ikke andet at gøre, end at koncentrere sig om at lægge et jævnt fordelt lag for en optimal farve.
Hvor længe holder selvbruner?
Det er forskelligt fra mærke til mærke, hvor længe en selvbruner holder. Samtidig er det også afhængig af en række andre faktorer. Blandt andet hvor godt du har forberedt din hud på en ny nuance samt hvor ofte du går i bad. For selv om farven ikke kan vaskes af, så er det uundgåeligt at komme til at fjerne lidt af farven, når du efterfølgende tørrer dig med et håndklæde. Som udgangspunkt siger man derfor, at en selvbruner holder et sted mellem 5 og 10 dage. Derefter bør du skrubbe farven af og starte forfra med en ny behandling for at sikre det bedste resultat hver gang.
Hvordan fjerner man selvbruner?
Selv om det ikke er den store videnskab at bruge selvbruner i ansigtet eller på resten af kroppen, så kan det imidlertid godt gå galt. Måske har du allerede selv prøvet at stå med stribede ben eller en underlig ujævn tone i ansigtet. Det er nemlig ikke alle selvbrunere, der er lige nemme at arbejde med, og det kræver naturligvis også lidt tålmodighed, og ikke mindst omhyggelighed, når man ønsker at blive lidt mere brun i en fart.
Men hvad stiller man så op, når den smukke kulør i stedet er endt med noget man helst vil gemme væk under dynen? Kan man overhovedet rede det, når det en gang er gået galt? Svaret er ja. Heldigvis. Her bringer vi 3 gode og nemme tips til at få styr på farven, når den ikke rigtig vil.
Citroner: Et af de billigste og måske også ældste tips er at blande citronsaft og bagepulver og smøre blandingen på huden og lade den sidde i nogle minutter. Det har en særlig evne til at trække farven ud og så er det jo en ganske billig og nem løsning.
Babyolie: Start med at tørbørste huden med en særlig tørbørste og smør derefter huden ind i babyolie. Babyolien har en evne til at tilføre huden fugt samtidig med at den får hudens celler til at udvide sig. På den måde kan man få huden til at “give slip” på farven fra selvbruneren. Lad babyolien virke 5-10 minutter inden du smører en god scrub ovenpå olien og eksfolierer huden godt. Slut af med at skylle blandingen af. Denne behandling bør kun anvendes på kroppen, da huden i ansigtet er for tynd og sart til den lidt hårdhændede behandling.
Færdige produkter: Gider du ikke stå og blande ting fra køkkenskuffen eller bruge tid på at eksfoliere og børste? Så findes der også en række glimrende produkter i håndkøb, som kan hjælpe, hvis selvbruneren ikke helt vil som du havde håbet på. Tag en snak med din materialist om hvilket produkt der vil fungere bedst for dig.
Ofte stillede spørgsmål
Der kan være mange spørgsmål der melder sig, inden man kaster sig ud i den forunderlige verden af selvbrunere og tan uden rigtig sol. Vi har forsøgt at komme med fyldestgørende svar på en række af de mest stillede spørgsmål.
Hvordan virker selvbruner?
Det kan virke som lidt af et forunderligt mirakel, at man kan få en flot brun farve – helt uden hverken sol eller solarie. Blot ved at smøre sig ind i et skønhedsprodukt. Hvordan kan det overhovedet lade sig gøre?
Det kan det fordi selvbrunere indeholder stoffet dihydroxyacetone (DHA). Et sukkerstof, der reagerer med aminosyrer, som findes i det øverste lag af huden. Lige der hvor man smører sig ind med selvbruner. Der sker således en kemisk forbindelse mellem netop DHA og hudens aminosyrer, hvorved der dannes et pigment kaldet melanoidin. Og det er denne reaktion der gør, at huden ændrer tone. Da reaktionen foregår på det øverste lag af huden, er det også kun det øverste af huden der får farve. Der er altså ikke noget af farven der trænger dybere ned i huden – det er kun på overfladen, så det er på ingen måde sundhedsskadeligt.
Er selvbruner farligt?
Ja. Og nej. For der er delte meninger om selvbruner egentlig er farligt eller ej. Det kommer lidt an på, hvad man sammenligner det med. Sammenligner man en omgang selvbruner med en tur i solariet, så er selvbruneren klart at foretrække. Til gengæld indeholder den stoffet DHA, der ikke er helt ufarligt. Spørger man Miljøstyrelsen, er meldingen af selvbruner ikke er farligt. Dog med det forbehold, at nogle mennesker vil opnå en allergisk reaktion ved brug af selvbrunere, hvorfor de også fraråder brug af disse farvende alternativer, hvis man lider af astma, allergi eller døjer med sart hud.
Hvor mange lag selvbruner skal man påføre?
Som udgangspunkt bør du aldrig påføre mere end et enkelt lag selvbruner ad gangen. Og tilmed blot et tyndt lag. På den måde er det nemmere at følge med i hvorledes farven udvikler sig. Er det stadig en anelse for blegt, kan der påføres flere lag efterfølgende for det bedste resultat. Husk at det er bedre at give lidt for lidt, end lidt for meget i jagten på den perfekte tan.
Hvordan får man selvbruner af?
Lige så smuk en klar tan kan være, lige så forkert kan den være, hvis den er løbet eller har fået lidt for meget af det gode. Skulle du være så uheldig at have fået skæmmende striber eller en lidt vel kraftig farve? Så kan du enten bruge en såkaldt selvbrunerfjerner, og har du ikke lige sådan en på lager, så er der heldigvis også en række andre gode råd til at komme uheldet til livs og forsøge sig igen.
Skrub
Fjern selvbruner fra kroppen med en hamphandske, en børste eller en effektiv skrubbecreme. Det fjerner nemlig de døde, farvede hudceller. Undgå dog at gå alt for hårdhændet til værks, når du eksfolierer, for det kan i værste fald gøre det hele endnu værre. Brug gerne lidt ekstra tid på områder som har en tendens til at være lidt tørre. Det vil sige albuer, knæ og fødder.
Oliér
Stort set alle olier er velegnede til at nedbryde farven fra selvbrunere. Prøv derfor at lave et karbad tilsat en god badeolie og læg dig så i blød så længe som absolut muligt. Har du ikke mulighed for et karbad, så smør i stedet olie – gerne jojobaolie – på kroppen og lad den trænge godt ind, hvorefter det er tid til en langt, varmt brusebad. Jojobaolie bør desuden være fast inventar på ethvert badeværelse på grund af dets antibakterielle, plejende og helende egenskaber.
Damp
Skal selvbruneren af igen, så er varme og fugt en af de bedste metoder. Så snup et dampbad eller tag en tur i sauna, da begge dele åbner hudens porrer og gør det nemmere at fjerne selvbruneren. Alternativt er det også muligt at opnå samme effekt ved at tage et langt, varmt brusebad.
Svømmehal
Klorholdigt vand har også en særlig virkning på selvbruner. Det nedbryder nemlig gradvist farven fra selvbruneren og hjælper du den lidt på vej med en god skrubbecreme i bruseren bagefter.
Disse tips kan bruges uanset om det er på kroppen eller i ansigtet, at skaden er sket. Det er dog en god idé at anvende en mild scrub i ansigtet, hvor huden er finere og sartere og en lidt grovere til kroppen.