Psoriasis (Guide) – Forebyggelse og behandling

Psoriasisforeningen skønner, at 165.000 danskere har psoriasis, mens der på verdensplan er 125 millioner, der lider af denne kroniske hud sygdom. Der findes flere forskellige former for psoriasis og årsagen til psoriasis er arveligt betinget. Til gengæld er der gode muligheder for behandling afde generende skæl – blandt andet meden række lægemidler. Bliv klogere på psoriasis her.

Cremer og produkter med salicylsyre har vist gode resultater ved dagligt brug. Denne creme fra Danish Skin Care er en af disse cremer. Kontakt dog en læge, der kan hjælpe dig på vej mod videre behandling.

Hvad er psoriasis?

Psoriasis (psoriasis vulgaris) er en kronisk hudsygdom (1), der opstår fordi overhudens celler deler sig hurtigere end normalt, samtidig med at der er en betændelsestilstand i både overhuden og læderhuden. Derved opstår der større eller mindre skællende pletter på huden – også kaldet plaque psoriasis . Disse kan sidde overalt, men er mest udbredt på knæ og albuer samt i hårbunden.

Det kan desuden optræde i flere forskellige former:

Invers psoriasis – Invers psoriasis (2) er psoriasis i hudfolder, der ses som røde pletter uden de ellers så karakteristiske skæl, ofte under armene, i navlen, i lysken, under brysterne og i skridtet

Guttat psoriasis – også kaldet dråbeformet psoriasis – ses som små, afgrænsede, dråbeformede og let skællende pletter over størstedelen af kroppen. Netop denne type af psoriasis ses ofte ved det første psoriasisudbrud, og skyldes ofte infektioner i de øvre luftveje, der kan være fremprovokeret at en streptokokinfektion i halsen. De dråbeformede pletter kan i nogle tilfælde vokse i størrelse og udvikle sig til mønt psoriasis eller den mere hyppige plaquepsoriasis.

Hårbundspsoriasis – hovedbunden er det område, der oftest angribes af psoriasis. Det er typisk bag ørerne, men det kan også opleves neden for hårgrænsen, hvorfor det ofte også er det af de steder man først ser tilfælde af psoriasis. Omfanget kan variere fra en let afskalning af huden til mere massive hudgener.

Psoriasis i neglene – en hyppig type psoriasis, der viser sig som en fortykkelse af neglene på såvel fingre som tæer. Det kan være yderst smertefuldt og der er risiko for at neglene løsner sig

Pustuløs psoriasis – en psoriasisform, der følger et lidt andet mønster end de andre typer af psoriasis. Ved Pustuløs psoriasis er huden dækket med små, gule blærer fyldt med pus og død hud, og det almene velbefindende kan være påvirket af feber, ømme led og generel sløjhed.

Generaliset pustuløs psoriasis – dette er den mest sjældne form for psoriasis. Her opstår pludselige og udbredt dannelse af små pustler på store dele af kroppen. Typisk med voldsomme forværringer eller opblussen. Generaliseret pustuløs  psoriasis kan i værste fald føre til livstruende komplikationer som nyresvigt og hjertesvigt.

Hvordan psoriasis forløber, varierer fra person til person, ligesom der er stor forskel på, hvor på huden udslættet optræder, hvorledes det ser ud, hvor store dele der er angrebet samt hvor ofte og hvor længe der er udbrud. Dog viser undersøgelser, at mellem 5 og 10% af alle psoriasispatienter får såkaldt psoriasisgigt. Gigten er en følgesygdom, der kan føles som en let stivhed i leddene om morgenen, men den kan også give væsentligt større smerter og ømhed – primært i de yderste led på fingre og tæer ligesom større led og rygsøjlen kan blive angrebet.

Hvor opstår udslættet?

Det røde udslæt der er kendetegnende for psoriasis – stort set uanset hvilken form der er tale om – kan optræde overalt på huden, typisk som skæl. Som udgangspunkt er det dog typisk på leddenes stræksider, at det optræder. Det vil sige bagsiden af albuerne og forsiden af knæene. Psoriasis bryder sjældent ud i ansigtet, men er til gengæld hyppigt i både hårbunden og inde i ørerne. 

Hvordan føles psoriasis vulgaris?

Psoriasis gør ikke i sig selv ondt. Det kan dog være yderst generende, kløende og ubehageligt og så kan det i særligt alvorlige tilfælde være direkte invaliderende, hvis det røde, skællende udslæt angriber hænder og ansigt. Selv om psoriasis ikke giver smerter, så gør en af følgesygdommene det. Nemlig psoriasisgigt, der kan være yderst smertefuldt i leddene.

Hvad er symptomerne på psoriasis?

Psoriasis optræder i mange forskellige former og sværhedsgrader. Derfor afhænger symptomerne også af, hvilken type psoriasis, der er tale om. Som udgangspunkt er de mest almindelige symptomer karakteristiske røde pletter på større eller mindre områder af kroppen. Her kan huden opleves både hævet og fortykket, ligesom der også kan være både kløe og svie samt tør og sprukken hud forbundet med disse udbrud, der i alvorlige tilfælde også kan være smertefulde. 

Hvad skal man være særligt opmærksom på?

Når det kommer til psoriasis, gælder det desværre at én diagnose sjældent kommer alene. Eller sagt med andre ord: Når det gælder autoimmune sygdomme som psoriasis, er der øget risiko for at blive ramt af andre sygdomme. Heriblandt også andre autoimmune lidelser. Nogle af de følgesygdomme man skal være særligt opmærksom på er:

Diabetes – en sygdom, hvor blodets indhold af sukker er højere end normalt. I forbindelse med diabetes 2 mister kroppen evnen til at optage insulin eller producerer tiltrækkeligt af det og dette kan medføre alvorlige følgesygdomme. Netop type 2 diabetes er arvelig, men kan også udløses af overvægt samt nogle former for medicin – og derfor kan det også forebygges. I forbindelse med type 2 diabetes optræder der også ofte forhøjet blodtryk og højt kolesteroltal.

Hjerte-karsygdomme – skyldes oftest åreforkalkning, som medfører forsnævringer i pulsårerne og dermed risiko for blodpropper i hjertet eller hjernen. Den nøjagtige sammenhæng mellem psoriasis og hjerte-karsygdomme kendes ikke, men det antages, at det skyldes en betændelsestilstand i blodkarrene, der påvirker karvæggen hvorved der opstår åreforkalkning. Som psoriasispatient er der desuden risiko for forhøjet kolesterol og dermed også for hjerte-karsygdomme.

Angst­ – en naturlig reaktion ved fare, som sikrer at vi er i stand til at flygte eller forsvare os, når vi bliver eller føler os truet. Imidlertid er der nogle mennesker, der også reagerer med angst i situationer, der ellers ikke udløser angst. Selv om de fleste er klar over det irrationelle i deres reaktion, er de ikke i stand til at ændre deres adfærd. Symptomerne på angst kan både være fysiske og psykiske.

Depression – er mere end bare dårligt humør. Det karakteriseres ved nedtrykthed over en længere periode uden en håndgribelig årsag. Graden af depression kan gå fra tristhed til dyb fortvivlelse samtidig med at glæden forsvinder og selv helt enkle opgaver kan virke uoverskuelige.

Dertil kommer øvrige autoimmune sygdomme: 

Gigt (Rygsøjlegigt, leddegigt og psoriasisgigt) – har man psoriasis er der stor risiko for at udvikle gigt, der er en kronisk betændelsestilstand i leddene. Nøjagtig hvorfor der er en sammenhæng mellem gigt og psoriasis er endnu ikke helt klarlagt, men faktum er, at helt op mod 30% af alle med psoriasis også udvikler psoriasisgigt. 

Hidrosadenitis suppurativa (HS) – en kronisk sygdom, der giver sig til udtryk som gentagne angreb af bumser eller bylder. Der er større risiko for at udvikle HS, hvis man allerede er diagnosticeret med psoriasis.

Inflammatorisk tarmsygdom (Colitis-Crohn) – kronisk tarmbetændelse, der er blandt de følgesygdomme der kan optræde i forbindelse med psoriasis.

Ifølge Psoriasisforeningen rammes helt op mod hver anden dansker med psoriasis af mindst én af disse følgesygdomme.

Årsager til psoriasis

Man kender ikke årsagen til psoriasis, men det er observeret, at der er en øget forekomst af sygdommen i bestemte familier, samt at der er en sammenhæng med særlige vævstyper kaldet HLA B13, HLA B16, HLA B17, HLA CW6 og HLA DR7, hvor der er øget risiko for at få psoriasis. 

Psoriasis er således en arvelig sygdom, men derfor er det ikke sikkert at man får den – også selv om flere andre familiemedlemmer er ramt. Som udgangspunkt har man mellem 15 og 25% risiko for at udvikle psoriasis, hvis den ene af ens forældre har det, og op mod 50-60% risiko, hvis begge forældre har sygdommen. Selv om man ikke udvikler psoriasis, kan man imidlertid godt være bærer af sygdommen, der kan udløses af en række kendte faktorer: 

• psykiske belastninger
• infektioner
• alkohol
• lægemidler

Børn kan imidlertid også få psoriasis uden at der er en umiddelbar udløsende årsag. 

Skulle man opleve et enkelt udbrud, vil man derefter altid have risiko for nye udbrud – også selv om der kan være lange perioder uden symptomer. 

Forebyggelse af psoriasis

Lev og spis sundt

Der findes inden videnskabelige undersøgelser der beviser, at kosten har en indflydelse på psoriasis. Hverken negativt eller positivt. Der er dog tegn på, at der er nogle psoriasispatienter, der har gavn af at spise masser af frugt og grønt samt fed fisk som for eksempel sild og makrel, samtidig med at de skærer ned på de animalske fedstoffer. Samtidig er det også en god idé at nyde alkohol med måde – det vil sige følge Sundhedsstyrelsens retningslinjer om at mænd ikke drikker mere end 14 genstande om ugen og kvinder ikke mere end 7. 

Cremer og salver

Man kan ikke kurere psoriasis, men man kan lindre og gøre det tåleligt med et par gode cremer og salver. Behandlingen er simpel: Påfør creme mindst en gang om dagen – og også altid efter bad.

Behandling af psoriasis

Selv om man ikke kan blive kureret, så er der gode muligheder for behandling af psoriasis (3). Dog bør må man indstille sig på, at ved psoriasis, skal denne fortsætte gennem hele livet. Og med den rette behandling er det muligt at leve et nogenlunde normalt liv uden større gener. Men hvad er den rette behandling? Det afhænger af en række forskellige faktorer.

Cremer mod psoriasis og kløe

Der findes en række cremer og salver, der kan mindste den kløe og generelle irritation mange oplever i forbindelse med psoriasis. En del af disse fås i håndkøb, så det er lidt med at prøve sig frem. Som udgangspunkt er det dog værd at følge et par simple råd:

• Køb kun dermatologisk testede produkter
• Vælg kvalitet frem for kvantitet
• Find produkter der indeholder naturlige ingredienser
• Undgå produkter med parfume og parabener
• Vælg evt. produkter med Tea Tre Oil

Lysbehandling

De fleste proriasispatienter har glæde af solens stråler. Dette skyldes ikke mindst solens ultraviolette stråler, der kan opdeles i kortbølgede UVB- og langbølgede UVA-stråler, og som hver især kan have en gavnlig effekt på personer med psoriasis. Derfor gives der også gerne lysbehandling til de patienter, der oplever moderat til svær psoriasis. Altså tilfælde hvor psoriasis dækker et større område af huden. 

Medicinsk behandling med lægemidler

Psoriasis kan behandles, men ikke kureres. Personer der er yderst plaget af sygdommen, og hvor cremer eller salver ikke kan lindre eller afhjælpe nok, kan i stedet tilbydes medicinsk behandling. Typisk i form af tabletter. Her anvendes som oftest stoffer som retinoider, ciclosporin og methotrexat. Det er gerne meget effektivt – men kan også give en række mere eller mindre generende bivirkninger.

Undgå at forværre psoriasis

Man kan ikke gøre noget for at undgå at få psoriasis – men man kan gøre noget for at undgå at forværre tilstanden og mindske generne: 

• Lev så sundt som muligt – drik alkohol i moderate mængder, undgå rygning og sørg for masser af sund mad og motion
• Undgå stress – både psykisk og fysisk stress kan påvirke psoriasis i negativ retning
• Husk masser af fed ansigtscreme – smør hele kroppen med creme mindst en gang om dagen, for at undgå at huden tørrer ud og begynder at skælle
• Undgå varme bade – og husk altid at smøre kroppen ind i creme efter bad
• Sørg for sollys – solens stråler hjælper med at danne d vitamin, og har en god effekt på psoriasis, men nyd den med måde og med passende mængder solcreme

Ofte stillede spørgsmål

Er psoriasis arveligt?

Ja. Har den ene forælder en af de forskellige former for psoriasis, er der 15-25% risiko for at få det. Har begge forældre sygdommen er der over 50% risiko.

Kan psoriasis smitte?

Nej. Psoriasis smitter ikke – uanset hvilken form eller sværhedsgrad der er tale om.

Er psoriasis farligt?

Nej. Selv om psoriasis kan være generende, er det ikke livsfarligt. Det er derimod en sygdom, der kan udløse nye udbrud resten af livet. Derudover ses der er en tendens til at patienter med psoriasis får forhøjet kolesterol, diabetes, hjerte-karsygdomme og psoriasisgigt. Det er derfor vigtigt, at man lærer om sygdommen og hvordan den kan og skal behandles.

Hvor hyppigt er psoriasis?

Cirka 2-3% af den danske befolkning får psoriasis. Psoriasis er en kronisk sygdom, der rammer alle aldersgrupper – typisk i aldersgruppen 15-30 år. Sygdommen ses ligeligt fordelt hos mænd og kvinder.