Guides

Bumser på ryggen – Sådan fjerner du dem

Bumser på ryggen er en gene, som mange døjer med. Ofte skyldes det puberteten, men andre gange er der andre årsager på spil. Læs her hvad du kan gøre mod fænomenet.

skrevet af Julie M. Laursen

bumser på ryggen

Vi tjener en kommission for produkter solgt gennem nogle links i denne artikel.

Hov! Hvad er det? Du kan måske ikke lige se det – men du kan mærke det! Bumserne på ryggen. De kan både være ømme og generende inde under tøjet, og de kommer når du mindst venter det eller ønsker det.

Fordelen ved bumser der sidder på ryggen er, at du – og andre – ikke lige kan se dem. Ulempen er, at du ikke rigtig kan komme til at behandle dem, da de sidder hvor de gør.

Men hvorfor får vi egentlig bumser på ryggen? Er der nogle ting vi bør undgå, hvis vi også vil undgå bumserne? Hvordan behandler man bumser, og er det overhovedet muligt at fjerne bumser fra ryggen? Det giver vi svaret på herunder.

Hvad er bumser på ryggen?

Bumser på ryggen er slet ikke anderledes, end de bumser du kan få alle andre steder på kroppen. De kommer som oftest af de samme årsager, uanset om der er tale om bumser i ansigtet, på armene, på skuldrene eller på ryggen. Derfor er behandlingen også stort set den samme.

Årsager til bumser på ryggen

Hvorfor får man bumser på ryggen? Årsagen til dine bumser på ryggen er den samme som årsagen til både uren hud, hudorme og bumser alle ander steder på kroppen. Hudporerne på ryggen stopper til.

Det gør de, hvis din krop producerer rigtig meget fedt, som derved skal afstødes ud af porerne i huden. Er det ikke muligt for fedtet at “slippe væk”, kan der opstå betændelse i huden og det er netop denne betændelse, som kan give dig bumser på ryggen.

Nogle mennesker lider mere af bumser på ryggen end andre steder på kroppen, hvilket kan skyldes, at hudens porer på ryggen er lidt større, end de er andre steder på vores krop. Samtidig har vi også de største talgkirtler på ryggen, og det er netop denne kombination, der er med til at øge risikoen for, at der sker en overproduktion af hudfedt netop på ryggen. Dermed er der også en øget risiko for bumser på ryggen.

Vil du undgå bumser på ryggen (og alle andre steder), gælder det om at undgå, at huden stopper til som følge af enten hudfedt eller døde hudceller. Her kan det være en stor hjælp at holde huden ren og frisk, så du hele tiden sørger for at rense huden for fedt og snavs. Her er sæbe en af de absolut bedste metoder.

Træning og proteinpulver

Træning og motion er godt for det meste og sundt for både vores sind og vores krop. Alligevel er der noget, der tyder på, at netop styrketræning, både direkte og inddirekte, kan være med til at give dig bumser på ryggen.

Det er dog ikke selve træningen, der giver bumserne, men træningen kan – i nogle tilfælde – have en række bivirkninger og efterfølger, som kan udløse både acne og bumser på ryggen.

Det skyldes i første omgang, at du naturligvis sveder mere, når du træner og dyrker motion. Også på ryggen. Hvis du ikke kommer i bad efter træningen – eller måske ikke lige får vasket dit træningstøj godt nok eller ofte nok, så risikerer du, at der sætter sig bakterier og sved i din hud, og det giver anledning til uren hud og bumser.

For nogle er træning også ensbetydende med indtagelse af større eller mindre mængder af proteinpulver, samt andre kosttilskud. Det kan rent faktisk også være med til at forstyrre den naturlige balance i kroppen, hvilket igen kan udløse bumser på ryggen. Er du af den overbevisning, at du har behov for indtagelse af ekstra protein som følge af hård træning? Så forsøg i stedet at erstatte noget eller om muligt al det problematiske proteinpulver med fødevarer med et højt proteinindhold.

Endelig kan styrketræningen også være med til at påvirke din krop på en måde, så din krop øger koncentrationen af det mandlige kønshormon testosteron, når du træner. Denne øgede koncentration er en hormonel forandring, og den kan altså i værste fald være med til at give flere bumser.

Mælkeprodukter

Der er gennem de senere år lavet en række undersøgelser (1) af sammenhængen mellem mælk og akne. Således blev der er i 2005 lavet en undersøgelse på Harvard University i USA, som påviste, at der kunne være en mulig sammenhæng mellem et indtag af laktose og udviklingen af akne.

Det tyder på, at der kan være en potentiel risiko for at få flere bumser eller forværre akne ved at drikke mælk eller spise andre laktoseholdige produkter. Oplever du dette, kan du overveje at holde lidt igen med disse fødevarer. Særligt hvis du dyrker styrketræning og har problemer med uren hud og bumser. Ikke mindst på ryggen.

Tætsiddende tøj

Strammer tøjet, kan det være med til at give dig ekstra mange bumser. Også på ryggen. Det skyldes at huden derved ikke får nok luft og eventuel sved ikke kan fordampe, men i stedet sætter sig i huden, hvorved der er øget risiko for at udvikle bumser netop der. Hører du til dem, der har tendens til at få bumser på ryggen og går du ofte i stramt eller tætsiddende tøj, så prøv at skifte tøjet ud med lidt mere løstsiddende. Det gælder både til hverdag, og især når du træner. På denne måde kan du se, om det skulle have en gavnlig effekt på din hud.

Hormonforstyrrelser

En af årsagerne til, at du overhovedet får bumser er, at hormonerne er i ubalance. Årsagen til disse såkaldte hormonelle forstyrrelser kan være en lang række forskellige ting. En af de mest udbredte er puberteten. Den kan de færreste hamle så meget op med, men det kan være en rigtig god grund til, at mange unge i puberteten døjer med uren hud og bumser.

Årsagen er ganske simpelt, at hormonproduktionen stiger markant i forbindelse med puberteten, som er en del af livet, som vi alle udsættes for. Dette gør det altså så godt som umuligt, i hvert fald for nogen af os, at undgå bumser i en eller anden grad.

Det er ganske enkelt: Når dit hormon-niveau stiger, så stiger produktionen af talg også. Talg er en særlig væske, der fungere som “oliering” af din hud og dit hår. Således er talg meget vigtigt – ikke mindst i de rette mængder. Uden talg ville du opleve, at både huden og håret ville tørre ud og blive både irriteret og yderst porøst. Men ét er manglede talgproduktion. Et andet er en overproduktion af talg.

Overproduktion vil i værste fald medføre et overskud af talg, og det kan resultere i tilstoppede talgkirtler, som i høj grad er udsat for en eksponering for inficering. Det kan medføre en øm, rød og irriteret hud, hvor der typisk er dannet lidt puds under huden. Kort sagt en bums. Det tydelige resultat på denne hormonelle ubalance.

Hvad kan du selv gøre?

Du kan selv gøre en aktiv indsats for at undgå bumser. Både generelt og ikke mindst på ryggen, hvor de kan være temmelig generende. Det kræver ikke nødvendigvis store ændringer i hverdagen, men almindelig sund fornuft og omtanke kan være gode evner at besidde, når det drejer sig om bumser på ryggen og om at opnå en renere hud på ryggen og i al almindelighed.

Eksfoliering af bumser på ryggen

Ønsker du at undgå generende og skæmmende bumser på ryggen? Så er eksfoliering vejen frem. Brug gerne et produkt med salicylsyre – også kaldet beta hydroxy acid eller forkortet BHA.

Salicylsyre har den særlige evne, at det eksfolierer huden og således hjælper til med at fjerne urenheder på ryggen. Desuden er salicylsyre eminent til at fjerne døde hudceller, som ellers kan medføre tilstopning af hudens porer og derved give anledning til bumser.

Ved hjælp af en daglig eksfoliering af huden med salicylsyre kan du desuden gøre en aktiv indsats for at holde din huds porer rene i dybden, og du kan dermed minimere risikoen for bumser, samtidig med at du holder huden sund og frisk.

Perfect Skin Power Treat

Perfect Skin Power Treat

Den ultimative behandling for smuk hud! Produktet bekæmper effektivt hudproblemer, hud beroliges, rødme mindskes og tilstopning af porer undgås.

Hjælper blandt andet mod:

  • Hudorme
  • Uren hud
  • Bumser

Creme mod uren hud og bumser på ryggen

En af metoderne til at bekæmpe bumserne, er den såkaldte bumsecreme. Ved hjælp af en sådan creme, er det rent faktisk muligt at behandle såvel uren hud på ryggen, akne på ryggen og hudorme på ryggen. På denne måde kan du komme dine bumser til livs.

Et af de midler der har været anvendt gennem generationer, er en creme som “Basiron” der fås i håndkøb på apoteket. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at en del af disse typer akne creme til behandling af dine bumser kan have bivirkninger. Der kan være tale om produkter, der virker udtørrende på huden eller giver udslæt eller andre gener.

Har du særlig sart hud, kan du med fordel anvende disse produkter til at behandle særligt afgrænsede områder. Desuden er det vigtigt at anvende en god ansigtscreme for at sikre, at huden ikke udtørres unødigt.

God hygiejne og rent tøj

God hygiejne er afgørende for at undgå uren hud og bumser. Det vil sige masser af vand og sæbe – samt en hyppig vask af både træningstøj og øvrigt tætsiddende tøj, så du dermed undgår at der sætter sig bakterier og sved i dit tøj og din hud, der kan medføre bumser på ryggen.

Behandling af bumser på ryggen

Selv om bumser på ryggen kan være generende, så kan de behandles. Hvordan det helt konkret sker, afhænger både af dig, hvor udbredt et problem der er tale om, samt om hvordan du ønsker at behandle disse gener.

Tea Tree Oil

Den australske Tea Tree Oil har gennem generationer været kendt for sine særlige antibakterielle evner, som har en særdeles god effekt på både bumser og uren hud. Omtrent samme effekt kan opnås med produkter, der indeholder salicylsyre, der med sin evne til at virke dybderensende kan hjælpe med både at rense i dybden og behandle flere bumser der dukker op på ryggen.

Dertil kommer en række receptfri creme mod bumser. Basiron er et af disse, og det fås både som 5% og 10% creme, samt som en ansigtsvask der kan anvendes til at vaske snavs og urenheder af ansigtet morgen og aften. Dette kan være med til at undgå flere bumser end højst nødvendigt.

Fælles for både Basiron 5% og 10% er, at det kan anvendes til at behandle bumser med god succes takket være indholdet af benzoylperoxid, der virker ved at hæmme bakteriernes vækst i huden.

pakke mod bumser på ryggen

Pakken mod bumser på ryggen

Pakken indeholder fire produkter til daglig hudpleje med Tea Tree Oil:

  • Body Scrub
  • Body Wash
  • Body Lotion

Effektivt sæt mod bumserhudorme og uren hud.

Laserbehandling

En af de nyere metoder, hvorved uren hud og bumser kan behandles, er laserbehandling. Det bliver efterhånden mere og mere udbredt – og med god grund. Det er ikke billigt at give sig i kast med, så det er primært i særligt slemme tilfælde, hvor laserbehandling kan være den eneste reelle løsning at overveje.

Ofte stillede spørgsmål

Der kan melde sig mange forskellige spørgsmål, når det gælder uren hud og bumser. For hvorfor dukker de netop op der, hvor de kan være særligt svære at fjerne? Kan man overhovedet fjerne dem – og hvordan gør du det bedst muligt? Vi giver dig svar på nogle af de oftest stillede spørgsmål lige herunder.

Hvorfor får man bumser på ryggen?

Som udgangspunkt får man bumser på ryggen af nøjagtig samme årsager, som man får bumser i ansigtet, på brystet, på overarmene og alle andre steder på kroppen. Ud over at være genetisk betinget om du får uren hud og bumser, skyldes det også at porerne på huden stopper til, hvorved der opstår betændelse og dermed bumser. Risikoen for bumser på både ryg og bryst er dog en anelse større, da huden her har en tendens til at være væsentligt mere fedtet end andre steder på kroppen.

Hvordan fjerner man bumser på ryggen?

Det korte svar er, at man fjerner bumser på ryggen på nøjagtig samme måde, som man fjerner bumser alle andre steder op kroppen. Det kan imidlertid være sværere at behandle og fjerne bumser på ryggen, fordi den hud man har på ryggen er tykkere end huden andre steder på kroppen, hvor man ellers almindeligvis kan få bumser.

Virker Tea Tree Oil mod bumser på ryggen?

Ja. Men det kommer an på hvor kraftig en opløsning du anvender. For at opnå den bedste effekt med Tea Tree Oli mod bumser, skal du gerne anvende en koncentration på mindst 5%. Det er kun de færreste hudplejeprodukter i dag, der har så højt et indhold af denne australske olie, så kig dog grundigt for, inden du vælger. For du risikerer at stå med et produkt der desværre absolut ingen effekt har, fordi der ikke er nok af den enestående aktibakterielle olie i.

Om Julie Laursen:

Jeg har i længere tid skrevet om alt inden for skønhed og hudpleje, og bruger til hverdag også flere forskellige produkter til at pleje huden selv. Nu er jeg fast skribent her på Danish Bodycare, og bruger mange timer på at researche, så jeg kan skrive de bedste artikler til dig.