Behandlinger

Permanent Hårfjerning – Sådan virker effektiv laser hårfjerning

En permanent hårfjerning kan være løsningen for dig, der ofte barberer benene, overlæben eller andre steder på kroppen. Læs her hvordan det foregår, og hvor du kan få en behandling.

skrevet af Julie M. Laursen

permanent hårfjerning

Vi tjener en kommission for produkter solgt gennem nogle links i denne artikel.

Oprindeligt er vi mennesker skabt med hår over det meste af kroppen. Evolutionen har imidlertid betydet, at størstedelen af denne hårvækst gennem tiden er forsvundet eller i hvert fald minimeret betragteligt.

Alligevel kan vi alle fra tid til anden komme ud for, at der optræder uønsket eller stadigt tilbagevendende hår. Det kan være yderst generende. Ikke mindst, hvis disse hår optræder steder, hvor de ikke umiddelbart kan skjules, såsom i ansigtet eller på benene om sommeren. Derfor har mennesket stort set gennem alle tider haft en tendens til at fjerne uønsket hårvækst.

Helt tilbage til Kleopatras tid er der dokumentation for, at man har fjernet hår fra områder, hvor man ganske enkelt ikke fandt det æstetisk korrekt. Den gang foregik hårfjerningen meden pincet eller en tråd til at plukke hårene med – men i dag er det en lidt anden verden. Her er vi nemlig i besiddelse af væsentligt mere effektive metoder

Måske har du allerede forsøgt at fjerne dine hår, eller tyndt hår, ved hjælp af barbering, epilering eller med pincet. Men uden held. Og udelukkende med røde knopper og indgroede hår som tak. I sådanne situationer, hvor andre hårfjerningsmetoder ikke har vist sig at være tilstrækkelige, kan det derfor være værd at overveje en mere permanent fjernelse af disse irriterende og yderst genstridige hår. Dette inkluderer som oftest laserbehandlinger.

Men hvad er det egentligt? Er det farligt? Gør det ondt? Og hvordan foregår det overhovedet? 

Hvad er laser hårfjerning?

Der findes som udgangspunkt to forskellige former inden for permanent hårfjerning med laser. Den ene kaldes IPL laserbehandling og den anden SHR laserbehandling. Begge kosmetiske behandlinger virker, men de fungerer forskelligt. Når man snakker om hårfjerning, kan man også anvende elektrolyse hårfjerning. Dette er forskelligt fra IPL hårfjerner og SHR behandling, og det er ofte en behandling, der gør mere ondt, men fungerer stadig mod uønsket hårvækst.

IPL laser hårfjerning

IPL står for “Intense Pulsed Light”, og bag dette navn står en laserteknologi, der blevet anvendt til en række forskellige kosmetiske formål helt tilbage siden 1995. En typisk behandling af permanent hårfjerning med IPL foregår ved, at laseren trænger igennem hudens overflade og ned til hårsækkene. Her nede ved hudens hårsække opfanges lyset fra laseren, og det omdannes til cirka 70 graders varme, som ødelægger hårsækkene, og dermed forhindrer den uønskede hårvækst netop der.

SHR permanent hårfjerning

SHR betyder “Super Hair Removal”. Denne type permanent hårfjerning udføres med en specialudviklet laser, som fjerner de uønskede hår permanent. I modsætning til IPL laser, kan SHR hårfjerning kun mærkes ganske svagt – i modsætning til for eksempel IPL hårfjerning. Det skyldes at det område der skal behandles kun opvarmes til omkring 45 grader, som er langt fra smertefuldt.

Hvordan fungerer laser hårfjerning?

Fælles for begge former for laserbehandling foregår det ved at der passerer en lysstråle fra laseren ned gennem det område på huden, hvor man ønsker hår fjernet. Lysstrålen er meget smalspektret, og rammer kun de mørke og sorte strukturer i huden. Derfor er det en fordel, hvis der er tale om mørke hår, da det gør behandlingen både nemmere og væsentligt mere effektiv.

I det øjeblik at laseren rammer de enkelte hårstrå, overføres der en mængde energi, som får håret til at brænde. Varmen fra laseren ødelægger dernæst både hårsækken og hårets rod og efter nogle dage, vil det behandlede hår falde af. Der kan i nogle tilfælde blive tale om flere behandlinger, hvis den uønsket hårvækst skal kommes helt til livs.

<iframe width="560" height="315" src="https://www.youtube.com/embed/PP4Hlhbd8g4" frameborder="0" allow="accelerometer; autoplay; clipboard-write; encrypted-media; gyroscope; picture-in-picture" allowfullscreen></iframe>
cerix

Cerix

Kosmetisk Speciallægeklinik

  • Kun læger og sygeplejersker
  • Mere end 10 års erfaring
  • Gratis konsultation til alle kunder

Vil du gerne have en gratis konsulation om permanent hårfjerning, kan du henvende dig til Cerix.

Inden behandling

For at få det bedste resultat af dine behandlinger, skal du forberede dig og din hud. Det betyder blandt andet, at du selv skal sørge for at barbere hårene af i det område der skal under laser. Derudover er det også en fordel, hvis huden er velplejet og gennemfugtet, samt at du ikke har været ude i solen eller i solariet eller anvendt selvbruner for nylig, da dette kan vanskeliggøre behandlingen.

Efter krav fra Sundhedsstyrelsen, vil der desuden blive taget et billede af det område du skal have behandlet, inden behandlingen går i gang. Dette skal udelukkende ses som en form for dokumentation.

Hvor ofte skal det gentages?

For en effektiv hårfjerning skal behandlingen som regel gentages – typisk med et interval på 4-6 uger. Dette afhænger dog af, hvilke steder på kroppen behandlingen foretages. De fleste mennesker, der vælger laser til fjernelse af hår, får mellem 8 og 10 behandlinger, men dette er naturligvis meget forskelligt fra person til person, og et område som hudens hudtone og struktur spiller også en afgørende rolle for det endelige antal af behandlinger.

Gør permanent hårfjerning ondt?

Laserbehandling. Det kan lyde voldsomt. Mange tror derfor også, at det at fjerne hår med laser gør ondt. Men rent faktisk er det kun de færreste, der mærker noget videre under behandlingen – og i de fleste tilfælde er der kun tale om et varmt prik på huden, der ikke varer mere end et sekund. Permanent hårfjerning er altså på ingen måde en smertefuld behandling, og du kan derfor roligt sætte dig til rette for at få fjernet generende hårvækst uden at være nervøs for om det gør ondt.

Kan man bruge permanent hårfjerning på hele kroppen?

Ja, det kan man uden problemer. Så har du generende hårvækst i ansigtet eller overvejer du at få ordnet bikinilinjen en gang for alle? Så kan du roligt vælge at få det klaret ved hjælp af laser. Også i særligt sarte og følsomme områder. Rent faktisk kan man bruge permanent hårfjernelse på hele kroppen – og særligt på sarte områder kan det være at foretrække, frem for at anvende diverse hårfjerningscremer eller voks, der kan være risiko for er allergifremkaldende.

Det gælder også et område som overlæben, som er et af de mest populære område for mange kvinder at få fjernet uønskede hår permanent. Det skyldes ikke mindst, at det dels kan være flovt at have sorte hår eller små dun på overlæben, dels en anelse problematisk at skulle barbere dem fra tid til anden. Da der er tale om et temmelig følsomt område i ansigtet, kan man dog godt forvente, at det gør lidt mere ondt end eksempelvis hårfjerning på benene eller ryggen. Men som man siger: Man må lide for skønheden. Og fordelene ved at gøre det, vejer for langt de fleste, en del tungere.

Et andet område, som især kvinder vælger permanent hårdfjerning med for eksempel IPL laser til, er bikinilinjen. Især om sommeren kan det godt blive lidt trættende at skulle have fat i skraberen næsten hver dag, for at føle sig godt tilpas eller for at kunne se præsentabel ud på stranden. Det kan også være fordi man er træt af den månedlige voksbehandling på den lokale skønhedsklinik, eller ønsker at spare lidt penge på “vedligeholdelses-budgettet.” For selv om det naturligvis koster lidt mere her og nu, så er der ved permanent hårfjerning med laser tale om en engangsbehandling og dermed også et engangsbeløb. Så det kan også være en god økonomisk fordel at vælge laser frem for både voks og barberskraber.

Endelig kan laserbehandling også være et godt valg, hvis du har problemer med røde knopper, indgroede hår eller udslet i forbindelse med intimbarbering. På den måde kan du atter få en glat og pæn – og frem for alt fuldstændig hårløs – bikinilinje, hvor du ikke skal bekymre dig om, at det klør eller ser mindre pænt ud.

cerix

Cerix

Kosmetisk Speciallægeklinik

  • Kun læger og sygeplejersker
  • Mere end 10 års erfaring
  • Gratis konsultation til alle kunder

Vil du gerne have en gratis konsulation om permanent hårfjerning, kan du henvende dig til Cerix.

Hvem kan behandles med laser hårfjerning?

Som udgangspunkt kan langt de fleste få gavn af laser hårfjerning. Det gælder både mænd og kvinder. Dog opnås de bedste resultater især, hvis der er tale om mørkere hår på lys hud.

Overvejer du laserbehandling, men er du i tvivl om det er den rette behandling for dig? Så kan du altid kontakte en af landets mange klinikker, der udfører disse behandlinger, og forhøre dig. Her kan du også få en helt uforpligtende konsultation, hvis du gerne vil høre lidt mere om behandlingerne. Dog skal du som minimum være 18 år, da man i Danmark ikke foretager kosmetiske behandlinger – og dermed heller ikke hårfjerning med laser – på unge under 18 år.

Det frarådes desuden også både gravide og ammende, at få foretaget en sådan permanent hårfjerning, men i stedet vente til et senere tidspunkt.

Fordele og ulemper ved permanent hårfjerning

Overvejer du en permanent hårfjerning, men er du bekymret over om der er noget du skal være særligt opmærksom på i den forbindelse ? Så er der heldigvis en masse klare fordele ved en sådan behandling – og kun ganske få ulemper. Så i den sidste ende er et i bund og grund et spørgsmål om at veje for og imod en permanent hårfjerning. Men tjek lige vores guide omkring fordele og ulemper inden du foretager dit endelige valg.

Fordele

Har du døjet med uønsket og generende hårvækst i kortere eller længere tid, kan det være svært at se meget andet end fordele ved en permanent hårfjerning. For der er – sandt at sige – rigtig mange fordele, og kun ganske få ulemper, ved en sådan behandling. Der er en række attraktive fordele ved at vælge permanent hårfjerning:

  • Permanent hårfjerning med laser er ekstremt effektivt, da hårsækken destrueres en gang for alle
  • Behandlingen er mindre smertefuld en for eksempel voksning og mere effektiv end barbering
  • Med laser hårfjerning undgår du røde knopper og indgroede hår som følge af barbering
  • Behandlingen er fri for kemikalier og giver kun i yderst sjældne tilfælde bivirkninger

En af de største og mest oplagte fordele er naturligvis at du derved opnår et 100% glat look, hvor du ikke behøver at bekymre dig om der skulle stikke uønskede hår frem på ligeså uønskede tidspunkter.

Ulemper

Permanent hårfjerning er dog ikke udelukkende fordele – selv om der er mange gode grunde til at benytte sig af denne løsning, hvis man har generende hårvækst. Der kan nemlig også være ulemper forbundet med disse behandlinger:

  • Der kan være behov for flere behandlinger, da hårfjerning med laser kun fjerner de eksisterende hår
  • De områder på huden, der skal laserbehandles, må ikke udsættes for sol hele 4 uger ingen behandlingen og 2 uger efter

Derudover kan det være svært at få et optimalt resultat, hvis ikke der er tale om mørke hår på en relativt lys hud

Er der bivirkninger ved permanent hårfjerning?

Nej. Der er ingen hverken alvorlige eller længerevarende bivirkninger ved hverken IPL eller SHR laserbehandlinger. Der kan dog i nogle tilfælde være nogle gener så som at der efter endt behandling kan opstå lidt rødme og en anelse hævelse. Dette varer imidlertid gerne kun i et par timer, hvorefter området falder til ro igen. Nogle oplever også at få små vabler eller blister i området, men disse er også ufarlige og forsvinder af sig selv i løber af kort tid.

Permanent hårfjerning priser

Permanent hårfjerning med laser lyder dyrt. Men hvad den helt præcise pris er, afhænger meget af, hvor du skal have fjernet uønsket hår og hvor mange behandlinger der skal til. Og så kan den også svinge lidt alt efter om du skal have laserbehandling eller epilering (thermolyse med nål). Du kan dog som udgangspunkt altid får oplyst laser hårfjerning priser inden behandlingen sætter i gang, så du har en nogenlunde idé om prisniveauet.

Om Julie Laursen:

Jeg har i længere tid skrevet om alt inden for skønhed og hudpleje, og bruger til hverdag også flere forskellige produkter til at pleje huden selv. Nu er jeg fast skribent her på Danish Bodycare, og bruger mange timer på at researche, så jeg kan skrive de bedste artikler til dig.